Klik for at vende tilbage til forsiden !

 

 

 

 

Nordres 24. Bededagsturnering (2002)


Den 24. Bededagsturnering

Af Poul Erik Nielsen

Nordres Bededagsturnering har ry for at være meget hyggelig og godt arrangeret, ligesom langt de fleste hold er med i slutspurten om præmierne, ikke mindst takket været 3-pointsystemet! Det er nok hovedårsagerne til, at vi selv med en ret beskeden annoncering er i stand til at samle godt 80 spillere på Store Bededag. Men det er jo kun godt!

Vi har dog ét problem: Der er praktisk talt ingen hold under 1600 i gennemsnit, i år var der ét hold Vandtårnene på 1339, mens det næstlaveste hold havde 1604. Og Vandtårnene fik da også kærligheden at føle: Deres score var 3, 0, 1, 0, 2, 1, 0, i alt 7 af 84 mulige! Jeg fik derfor en opfordring fra Skødstrups formand Christian Jensen til at udbedre dette: Måske var en indskuds- eller præmiegrænse på 1400 en mulighed!? Det må vi tage med i overvejelserne næste år!

I toppen var der lidt tyndt i år, idet ellers trofaste spillere som Jens Ove Fries, Klaus Berg, Jan Pedersen, Uffe V Nielsen, Jan Sørensen og Karsten Rasmussen stod over ligesom Nørresundby - forhåbentlig kun i år!

Også Peter Heine var forhindret og erstattet af Bo Jacobsen. Peter var dog forbi på vej til toget og spillede en enkelt runde ... Holdet havde da også navngivet sig som Taberholdet? og bestod foruden Bo af Steffen Pedersen, Allan Holst og Jackie Andersen. Og holdet var reelt den eneste trussel mod sidste års vinder Patzers, der med Mads Boe, Nicolai V Pedersen, Daniel V Pedersen og Rasmus Skytte (der var trådt ind i stedet for Jacob Aagaard). Jan C, Nina, Holst, jeg og gæst Abildlund stillede op under det passende navn Still over'n'out (sidste år hed vi Over'n'out).

Der blev som sidste år ikke tale om spænding, favoritterne Patzers førte fra runde 2 til slut og var reelt aldrig truet. Holdet sluttede - efter en slapper i sidste runde på 8-2 - på 70 points, hvilket var 4 færre end deres flotte scoringsrekord sidste år. Vi drillede dem lidt i 1. runde, idet både Jan C og Nina flot klarede remis’er imod Nicolai og Mads.

Vi var for en gangs skyld inde i kampen om 2. pladsen, men vi tabte det vigtige opgør til Taberholdet? i næstsidste runde, om end efter megen dramatik. Jan holdt flot remis imod Steffen, mens jeg smed en klar gevinst væk mod Bo og tabte, så vi gik ned med hele 1-10.

Kampen om under-2100-præmierne i gruppe 1 blev meget tæt, og parringen i sidste runde blev afgørende, idet det ellers førende Silkeborg Revival trak os og tabte 4-7, mens Per Andreasen + 3 juniorer med navnet Juniorerne og den gamle trak bundholdet Nordre I (Rewitz, Knud Erik, Kris og Michael Gejel) og vandt 12-0!

I præmiegruppe 2 var spændingen lige så stor, her vandt Slagteren og mestrene foran Vi ses  i Chess House i aften (bl.a. med Chess House's formand Mads Borup) og Master mind(s). Vores Kantineholdet (Becher, Per Hansen, Martin Koch, Hardlei, Nørgaard og Lars C) førte til og med runde 5, men gik desværre ned.

Samme spænding var der i præmiegruppe 3, hvor I.M. Possibles (med Jesper Skjoldborg i spidsen) vandt knebent foran Vi drikker dem op og 4 store optimister. Vi drikker dem op blev i øvrigt tildelt en specialpræmie på 4 gange 2 pølser med brød (!) for at komme tættest på en indskudsgrænse, idet deres gennemsnit var 1699,25, som var 0,75 bedre end de 4 store optimister!!

Der var vin til de mest scorende brætter, og her var Mads Boe og Rasmus Skytte fra vinderholdet bedst på 2. og 3. bræt med hver 19 af 21, Jackie Andersen fra Taberholdet? lavede meget flot maksimum 21 på 4. bræt, men måske endnu bedre var Bjarne Hansens præstation på 19 point på førstebrættet!? Nok lå holdet længere nede i rækkerne, men Bjarne var bl.a. oppe imod Steffen Pedersen og Christian Kyndel!

Vi lagde som sagt ud mod mestrene, og jeg fik ørerne i maskinen mod én af brætscorerne:

Rasmus Skytte - Poul Erik Nielsen

 

NORDRE's Bededagsturnering 2002


Turneringsform: Hurtigskak for 4-mandshold + evt. reserver. 
Holdene inddeles (uafhængigt af indskudspris!) i 3-4 lige store præmiegrupper efter rating-gennemsnittet af holdets 4 højst ratede spillere. 
Der anvendes 3-pointsystemet (det fra fodbold så kendte 3/1/0-pointsystem) på både brætpoint og matchpoint; brætpoints går forud for matchpoint, og runderne lægges efter schweizersystem på basis af brætpoints. Der spilles 7 runder, hvoraf de 3 første afvikles indenfor to lige store seedningsgrupper.

Præmier: I hver præmiegruppe udgør præmiesummen mindst summen af deltagerholdenes egne indskud.

Spilledag: Bededag, fredag den 26. april med start kl. 10.00 og slut ca. 
kl. 19.30. Spillested:

Århus Købmandsskole
Vester Allé 8, Århus City

Indskud:
Afhænger af holdets rating:
1000  - 1699:    200, -  kr.
1700  - 2099:    300,-   kr.
2100    og op:    400,-   kr.

Tilmelding:
Telefonisk eller skriftligt til:
Poul Erik Nielsen
Jerichausgade 11, st. tv.
8000 Århus C 
Tlf 86 19 27 23
eller  
 
 
  
Jan Becher
Berberisvej 8
8541 Skødstrup
Tlf 86 99 23 96

Ved tilmelding angives samtlige spilleres navne og ratingtal, holdnavn og kontaktperson med telefonnummer. 
Sidste frist for tilmelding er søndag den 21. april - ved senere tilmelding ingen deltagergaranti, ligesom der pålægges et eftertilmeldingsgebyr på 50 kr.

Forplejning: Velassorteret kantine med lune retter, håndmadder, kage mm. samt kaffe og kolde drikkevarer til populære priser forefindes på stedet!

PÅ GENSYN BEDEDAG !



 
     
  Nordre Web Nyt er designet og vedligeholdt af Mads Borupog Lau Bjerno. Sidst opdateret 18. marts 2006