Nordre I i 1. division grp. 2 - kampreferater

7. runde, søndag den 8. marts 2009 - Af Niels Danstrup

    Allerede i bilen på vej til Silkeborg – hvor sidste runde skulle spilles – var der manglende lyst til at skulle spille skak netop denne søndag. Det skulle bare overstås lød det på vej til sidste runde. Vi kunne jo hverken rykke op eller ned.

Vores forventede score var 4,87 og det blev kun til 2½ points. Og vi endte samlet på en 4. plads :-(

Kampen havde dog en vis betydning, da Viborg kun var 2 points bag efter Nr. Sundby på førstepladsen, og da vi hurtigt kom bagud med 4-0 fik jeg et venskabeligt dunk i ryggen fra Nr. Sundby-folk, da jeg som den første kom på tavlen.

Igor havde løberpar i lang tid i slutspil, og undlod undervejs trækgentagelse, men der var ikke mere end remis i stillingen.

Nina spillede et udmærket parti indtil tidnøden (altså modstanderens tidnød!). Ninas modstander fik mange chancer, bl.a. fordi der i skak er noget der hedder ”bindinger”. Dem hoppede Nina i – men stillingen var så god, at det vandt alligevel.

Tom kom frygtelig galt afsted, da dronningen blev fanget midt på brættet.

Poul Erik kom ud at løbe med kongen og modstanderens dronning, tårn og springer jagtede kongen indtil den ikke havde flere felter.

Per Holst spillede lidt for optimistisk i midtspillet. Det kostede en bonde og senere partiet, Men Per spillede i alt en flot sæson, med en præstationsrating på 2240.Kun overgået af Nina med 2322!

Per Hansen kom også galt afsted, og jeg er sikker på at denne sæson hurtigt vil blive glemt.

Inden vi skal se et parti fra sidste runde kan vi lige opsummere sæsonens enkeltresultater.

Som lovet kommer her et parti fra sidst runde (Johnny's), som er samlet op af en skraldespand i nærheden af Silkeborg:

6. runde, søndag den 22. februar 2009 - Af Per Hansen

    Ja det var ikke nogen storsejr, og holdet er generelt lidt dårligt kørende. En undtagelse er dog Nina, men inden man forsøger at forbedre spillestyrken ved at efterligne hende er her en advarsel. Hun oparbejder en møgstilling med bonde mindre. Herefter bytter hun dronninger af og hvad der herefter skete, hørte jeg hendes modstander berette om ude på gangen.” Hold da kæft mand, så svingede hun tårnet over på fløjen og så en skak i bunden og..” Ja så hørte jeg ikke mere, for jeg var på vej ind til skakligaen for at se Allan Stig der havde holdt et foredrag over 2 aftener i nordre. Hovedbudskabet var at løberen generelt er bedre end springeren. Han stod med 2 springere og tårn mod 2 løbere og tårn. Der var dog en vis kompensation for han manglede også en bonde!
Det slutspil vandt han !!!?
    På vejen tilbage havde Mikkel Nørgaard så vundet et parti på andetholdet. Holst kunne supplere ved fortælle at Mikkels modstander havde han også slået i 1971, i Esbjerg. Det hørte Frode Søby så og han kunne berette at han også havde haft denne fornøjelse, men 10 år før, 1961. Ingen højere????
    Nå, Tom holdt en sikker halv, mens Danstrup og Veng måtte kæmpe mere for deres, begge bonde under.
Per Hansen fik formøblet en god stilling til remis, og det er da altid dejligt med rygklap fra et par stykker på holdet når de finder ud af at man ikke har tabt!
    Poul Eriks stilling så ligeledes lovende ud, men der er et stykke fra den skarpretter der engang var Århus mester til nu.. Til gengæld havde Holst atter styr på det, det så godt ud. Han satte faktisk modstanderen mat og sidst det skete var engang i skoleskak omkring 1958, oktober måned…
Igor stod med noget som lignede remis trods kvalitet mindre. Jeg forsøgte at overbevise bekymrede holdkammerater med, at det blot var en stilling fra sovjetmesterskabet 1952, men det var vist løvn og latin, Igor tabte i hvert fald.
    Ja vi rykker nok ikke ned men der er plads til forbedringer rundt omkring!

5. runde, søndag den 25. januar 2009 - Af Per Holst

    I denne runde var der ikke en kasse øl på højkant, og man kunne således på forhånd frygte for spillernes engagement. Imidlertid fik alle partier en vinder, og langt de fleste vindere var fra Nordre.
Jeg vil medgive, at et referat bør beskrive partierne i kronologisk orden for at skabe en mere medrivende stemning; men da jeg undtagelsesvis spillede et parti, som (efter min standard) var langt (hele 40 træk), kunne jeg ikke følge alle, og jeg har derfor valgt at berette om partierne i vores opstillingsorden.

    1) Tom blev udsat for 1. b4, men det kan naturligvis ikke skræmme et Nordremedlem. Vi er trods alt blevet trænet af Rudbeck i generationer. Tom udspillede stille og roligt sin modstander i centrum og på dronningefløjen. På kongefløjen havde hvid dog forskellige muligheder, og jeg hørte af meget troværdige og erfarne holdkammerater, at der var et beskedent element af held forbundet med Toms sejr.

    2) Igor spillede sundt og solidt og opbyggede en dejlig positionel overvægt. Alkærsig stirrede forbløffet på Igor, da denne afbyttede en dejligt blokerende springer på d4 mod en ussel og dårlig løber på e6. Det gik dog op for ham, at der ville følge en springergaffel efter det tvungne Kxe6 og Igor var første mand, som var færdig.

    3) Johnny mindede mig om, at han havde været meget moderat i sin beskrivelse af min remis mod Husted i 2.runde. Så jeg vil gerne gøre gengæld og fortælle at vores venlige, hjælpsomme og dygtige 3.bræt desværre huskede forkert i åbningen. Det kostede en centrumsbonde og selv om Johnny kæmpede hårdt måtte han desværre ned til sidst.

    4) Som vores venlige, hjælpsomme og dygtige 3. bræt tidligere har vurderet, så er det ikke nemt at forstå Ninas åbningsspil. I denne runde vil jeg forsigtigt beskrive det som naivt. Hun fik rutinemæssigt sin sædvanlige forfærdelige stilling; men Nina bliver som sædvanligt ved, og som den ganske skakverden (og nu også Frank Andersen) ved, så skal man lade være med at åbne stillingen mod hende, når kongestillingen ikke er helt sikker. Nina er forrygende til at finde de præcise træk i den slags stillinger. Partiet endte da også som det skulle. Som holdkammerat med hende i flere menneskealdre er jeg vant til, at selv om hun ofte får stillinger, som almindelige skakspillere ville gyse over eller ligefrem væmmes ved, så er hun sejg som få og en fremragende taktiker.

    5) Poul Erik spillede Tjigorins forsvar mod Bjarne Pedersen, og selv om jeg har den største sympati for Bjarne, så kan partiet ikke beskrives som andet end en nedspilning. En springer på c4 som lammede hvids stilling (som det også kendes fra mange stillinger i fransk). Poul Erik holdt øje med alle fiduserne og vandt nemt. Klassisk skak, som jeg selv drømmer om at spille det.

    6) Selv fik jeg lidt af et chok, da Poul Erik orienterede mig om, at jeg skulle skrive referatet. Faktisk havde jeg forestillet mig et remistilbud efter 20 træk, hvis stillingen var til det, og derefter hjem og se Corus-turneringen på internettet. Men sådan skulle det altså ikke være, søndagen var ødelagt og jeg kunne ligeså godt spille. Min modstander fulgte den trend, som desværre er blevet moderne: Uden tanke for mine følelser spiller modstanderen fejgt og egoistisk åbninger, som jeg ikke har den dybere kendskab til, og jeg måtte for anden runde i træk selv finde ud af et system. Atter en gang fik jeg en lidt suspekt stilling; men jeg har opdaget, at mine modstandere ikke altid spiller det bedste (som spillerne ellers gør i Corus-turneringen) og jeg fik opbygget et vist pres, som fik Allan Bangsbro til at bruge en masse tid, så meget endda, at han overskred i træk 40. Som man måske vil vide, er jeg ikke så meget for hårdt arbejde, så det er selvfølgelig en rar måde at vinde på.

    7) Per Hansen har andre interesser end tips, fiskeri, tips, ornitologi, tips og fotografi. F.eks. Dragevarianten, som han har analyseret grundigt og meget. Han fik også en dejlig stilling, som for det utrænede øje virkede afgørende. Steffen Cordes er imidlertid også en god taktiker, og det lykkedes ham desværre at holde sammen på stillingen. Til sidst fik han endda lavet en fælde på Per, som denne desværre faldt i. Det har ikke rigtig væres Pers turnering, og det er en skam, for det er dejligt at se Pers spil når det virker.

    8) Danstrup kan bedst lide, hvis modstanderen ikke går for hårdt på til at begynde med (en følelse, som jeg kender meget godt selv). I dagens parti fik han lov til at spille sin elskede c3-variant mod Siciliansk. Han fik endvidere lov til at udvikle alle sine officerer og rokere, før fanden tog ved hans modstander og centrum blev flået op. Danstrup kan imidlertid godt se en kombination når den er der, og partiet blev hjemført i bare 20 træk.

    Alt i alt en smuk dag. Bedre end at sidde hjemme og se Corus-turnering, også selvom der ikke var en kasse øl på højkant.
 

4. runde, søndag den 11. januar 2009 - Af Poul Erik Nielsen

Bjarne Jensen, der tidligere har været medlem i Silkeborg og nu er hos os, havde stillet en kasse øl på højkant til vinderholdet! Ved uafgjort skulle den gå tilbage til den glade giver.
Om det var øllene - hvilket jeg rent faktisk tvivler på, i alt fald var det kun Holst og jeg, der tog for sig af varerne efter matchen! – eller om det bare endelig var en god dag for os, ved jeg ikke, men det blev i alt fald til en komfortabel 6-2 sejr. Der var lidt bedre end forventet og bragte os behageligt væk fra den før runden truende 7. plads.
Per Hansen fik sin 4 (!!) sorte i år, hvilket forståeligt generer ham en del, og det er naturligvis en del af forklaringen på, at han er den, der har scoret mest under forventet. Det fik han dog rette noget op på her, idet han hurtigt fik overtaget i en klassisk Dragevariant med to korte rokader. Per vandt klart åbningsduellen, fik initiativet, vandt en bonde og fik afgørende tryk. Per var da også dagens første vinder, 1-0 :-)
Igor bragte os på 2-0. Igor ofrede i en Alekhine en bonde for at fange sorts konge i midten. Helt klart var det dog ikke, men i praksis holdt modstanderen ikke til presset, 2-0.
Jeg var 3. mand færdig. Jeg fik hurtigt initiativet med sort i en Modern mod 1.d4, og da min modstander trådte forkert, var jeg over ham. Han burde nok have givet en kvalitet, i stedet valgte han at få sine bønder splittet samtidig med, at jeg fik hele centrum. Han havde lidt julelege, men jeg overlevede dem til 3-0.
Per Holst har været bedste mand i sæsonen, men her var både han og vi andre betænkelige undervejs i en Hollænder med Lf4. Per bed i det sure æble og rokerede friskt langt, og så kom der gang i sagerne! Modstanderen fandt heldigvis ikke det bedste, og Per vandt materiale. Trods en kosmetisk fejl, der kostede en bonde, var Holsts sejr herefter sikker, 4-0!
Men 4-0 var jo ikke nok til øl, så vi var stadig på pinebænken, hvilket forstærkedes af, at Tom tabte på førstebrættet til Per Knudsen. Det kan let ske, Knudsen havde initiativet hele vejen, og Tom kunne lige akkurat ikke redde sig, 4-1.
Da tidnøden var overstået og det tilsyneladende kunne komme til at tage et godt stykke tid, inden øllet var hjemme, gik vi der var færdige til analyserne i Studenterbaren. Men det varede nu ikke længe, inden de sidste tre var færdige:
Johnni vandt et tårnslutspil, efter tidligt at have vundet en bonde efter en ellers ret passiv Pirc, 5-1.
Nina spillede en kreativ lukket Caro Kann, men fik modstand. Hun vandt godt nok en bonde og stod sikkert også bedst, men med dronning, tårn og uensfarvede løbere var det en meget giftig tidnød, spillerne kom ind i. Det gik da også helt galt for Nina, men heldigvis så modstanderen ikke en let sejr, og efter en vanskelig rekonstruktion blev det hurtigt remis, 5½-1½.
Danstrup havde tidligt vundet en kvalitet og burde med 2 tårne mod tårn og løber og 5 bønder hver let have vundet. Men han fik det godt og grundigt forkludret, og modstanderen fik helt urimeligt meget modspil, og Danstrup måtte bide i remisstaven, øv! 6-2.
Vi kom væk fra bunden, men vi kan næppe stile højere end bronze, og så skal vi endda stadig oppe os! De gamle drenge fra Nørresundby har indhentet Viborg, så på den måde bliver det da spændende, vi møder jo Viborg i sidste runde! Tak til Bjarne for øl – jeg skal dog hilse fra John Mortensen og gøre opmærksom på, at man ikke selv må medtage mad- og drikkevarer i Studenternes Hus!
 

3. runde, søndag den 7. december 2008 - Af Nina Høiberg

Seniorholdskak - næsten..
    Nørresundby havde fået ny hjemmebane - resten var set før! Man skal ikke lade sig narre af, der ikke kommer nye, unge spillere på deres hold, ”de gamle” kan stadig, og da flere af spillerne er meget aktive indenfor seniorskakken, er de noget skarpere end flere af os yngre (nogle yngre end andre) men knap så aktive spillere. 1. bræt og holdleder både i klubben og på OL-holdet, Per Andreasen, havde i sine OL-referater på nettet afsløret sin uvilje mod skrigende babyer i spillelokalet. Sådanne kunne vi desværre ikke skaffe med kort varsel, men ved at erstatte afbudsramte Nielsen med Lars Andersen havde vi et begrundet håb om dog at kunne ryste dem lidt - 4 mand under 35 på samme hold er ikke hverdagskost på de kanter. Desværre lykkedes taktikken ikke. Slet ikke!
Lidt utaktisk undlod vores ”juniorer” at bruge tricket med at bryde ud i gråd - stillingerne taget i betragtning, har flere af dem sikkert ellers haft lyst! :-)
    Jeg har som regel nok at gøre med mine egne partier, så det er begrænset, hvor meget jeg får set af andres - specielt da når jeg som her var sidste mand færdig. Ydermere skal stillingerne være meget afklarede, før jeg kan se, om holdkammeraterne står godt eller skidt - når jeg går en runde, tæller jeg faktisk mest bønder. Her kommer derfor et overfladisk resultat-referat:

Bræt 1:
Det begyndte og sluttede fredeligt - meget fredeligt! Tom og Per Andreasen spillede remis efter 10 træk. Lidt slapt af Tom måske med hvid og cirka + 50 i rating. Men så var vi da på tavlen. ½-½

Bræt 2:
Igor undlod i træk 7 den naturlige fortsættelse Le7 efterfulgt af kort rokade. Jørgen Jørgensen fik nogle træk senere møvet en løber ind på diagonalen a3-f8 - stadig med Igors konge stående i centrum. Ikke nogen rar stilling at sidde med. Jørgen afviklede på et tidspunkt til et bedre slutspil, som jeg (naivt) troede, Igor med lidt held kunne holde. Jeg så ikke, hvad der skete i tidnøden, men det så pludselig meget grimt ud på 7. række. 0-1

Bræt 3:
Det år, hvor Johnni sad mellem Karl og mig på holdet, påstod han, at han ville holde op med at spille holdskak. Ligegyldigt til hvilken side han drejede hovedet, så han mærkelige, uforståelige stillinger! I Nørresundby spillede vi ved 1-mandsborde, så Johnni havde alle chancer for at komme derfra med et godt resultat! Jeg er sikker på, at Johnni allerede inden træk 20 savnede at ha’ mit fredelige tårnslutspil at kigge på ved nabobordet.. g5 - spillede Svend Pedersen i træk 14. Derefter så det ud som om, Johnni var helt væk (men måske er det bare mig, der heller ikke forstår Johnnis stillinger ;-)) 0-1

Bræt 4:
Jeg havde sort mod Bent Sørensen. Efter et lidt underligt a5 tidligt i partiet kunne jeg flere gange være kommet til at stå ret dårligt. Bent spillede imidlertid ikke det bedste, så det lykkedes mig at komme over i et tårnslutspil, som ganske vist også var i underkanten, men med pæne remis¬chancer. Bent missede en lovende fortsættelse, og efter et par slappe træk, der tillod min konge at komme med i spil, enedes vi om remis. ½-½

Bræt 5:
Per Holst mod Henrik Kaysfeldt - dagens eneste lyspunkt! Og det på trods af at Per havde mellem 45 og 46 i feber! :-) Kaysfeldt spillede tidligt h5 med sort - en svækkelse Per udnyttede konsekvent. Det lignede spil til ét mål! 1-0

Bræt 6:
Umiddelbart så det ud til, at Per Hansen fik okay spil med sort mod John Nielsen, men desværre overså Per et springermellemtræk, der kostede en kvalitet. Ærgerligt! I gensidig tidnød fik Per sin konge ud at løbe, snuppede kvaliteten tilbage - men gik mat til gengæld.. Det havde nu ikke taget humøret fra Per på vejen hjem - så længe Wolfsburg bare var foran! :-) 0-1

Bræt 7:
Danstrup er og bliver en fredelig mand! Og når modstanderen så vælger at spille Caro-Kann, ja så kan det næsten kun ende på én måde. Remis efter 15 træk. De andre i bilen hjem mente, Niels stod bedst i slutstillingen. Måske! Niels valgte varianten med at gå forbi på e5 og derefter direkte c4. Jeg har ofte spillet samme variant, og jeg synes ærlig talt, det er svært at komme til sort efter lang rokade. Men man har selvfølgelig lov til at prøve :-) ½-½

Bræt 8:
Stakkels Lars! En decideret buk i en god stilling. Ke7 for at dække en løber på f6 - og så Sf5 lige i masken! Slår Lars hesten, mister han dronningen - og la’r han være, mister han mindst en officer. Det er sådan et træk, man kan fryde sig over i timer efter - når man har den rigtige farve altså!
Ærgerligt men altså: 0-1

    Desværre må vi vist konstatere, som ved sidste kamp mod Århus/Skolerne, at vi ikke kan undskylde os med, at vi var vildt uheldige. Vi er vist desværre ikke bedre lige nu. Vi ligger et halvt point foran de to nuværende nedrykningskandidater, og et halvt efter Silkeborg. Vi skulle godt nok gerne ha’ nogle sejre de næste 3 runder, inden vi i sidste runde kan risikere at løbe ind i en ny øretæve mod Viborg!


2. runde, søndag den 16. november 2008 - Af Johnni Veng

    Århus/Skolerne havde hevet førsteholds reserven Mads Boe med. Dette skubber selvfølgelig hele holdet, men jeg tvivler dog på at der gik mange timers forberedelser spildt, så det skal ikke være undskyldningen for vores magre udbytte. Men pudsigt nok betød det at både Tom, PEN og undertegnede fik samme modstander med samme farvefordeling som sidst vi mødte Århus i 1. division.
    Tom havde således de sorte i en mordern. Det sker ikke så tit at sort spiller Sb8 i træk 4, men i denne variant er det ikke noget særsyn. Tom laver dog en tvivlsom afbytning, med det resultat at Mads får nemt spil på dronningefløjen. Tom kaldte selv efterfølgende sin løber på g7 for en pyntedukke (det sker til gengæld ikke så ofte!). Der blev dog kæmpet videre, men Mads spillede godt og kort efter tidskontrollen måtte sort resignere.
    Ellers altid sikre Igor lavede lidt af en overseelse i åbningen, og i stedet for at trække i land fortsatte han med, hvad der for mig at se, lignede en noget tvivlsom plan. Den resulterede godt nok i en dronningeafbytning, men omkostningerne var høje og sort havde efterfølgende forrygende spil med sine lette officerer. Køn blev hvids stilling aldrig og til trods for at Igor kæmpede for at holde sammen på det hele, måtte han til sidst give op.
    Selv havnede jeg som sort i en afbytningsvariant i kongeindisk. Det er sket før, men der var en lille, men væsentlig forskel her. I stedet for Le2 havde hvid spillet Le3. Det gør selvfølgelig det normale Lg5 til noget pjat, men til gengæld sparer man et træk på Lc4. Det har jeg aldrig prøvet før, men jeg fandt da en normal fortsættelse. Siden hen ofrede jeg en kvalitet for hvad der lignede mægtigt spil. Om jeg var tvunget til at ofre, eller om det overhovedet var godt har jeg ikke fået kigget på, men det endte med et lille tidnøds drama hvor jeg tror jeg fik smidt min stilling over styr. Kort efter tidnøden tog vi en trækgentagelse i en stilling hvor jeg materielt set manglede en ren kvalitet. Hvad slutstillingen er ved jeg ikke, men jeg var altså ikke villig til at gamble.
    At sidde ved siden af Nina kan godt være en udfordring nogle gange. Det er simpelthen ikke altid til at fatte hvad der foregår, og ofte ligner det for mig noget værre hø!.
Allerede i træk 9 ofrede Nina den hvidfeltede på e6 imod Jakob's caro. Korrekt tror jeg bestemt ikke at det er, men det er lige en stilling for Nina, så jeg var ikke helt bekymret, endnu. Sort havde dog en smart finte lidt senere og efter dronningerne kom af brættet var jeg bestemt ikke tryg længere. Alle andre ville dog formentlig også have tabt det efterfølgende, men altså ikke Nina. Remis.
(Jamen hvad skal man skrive, jeg forstår det jo ikke!??)
    Sidst vi mødte Århus i 1. division blev Nielsens ”normale” mordern godt og grundigt pillet til jorden af Martin Skov. Så må man jo justere, og der blev i stedet spillet samme variant som på bræt 1. Hvid spillede det dog noget mere uambitiøst her og hvis nogen havde fordel efter åbningen må det være sort.
Efter dameafbytning og en del fægten rundt og pres fra sort kunne Nielsen efter sigende vinde slutspillet med nogle præcise træk op imod tidskontrollen. Men det er jo ikke altid at man har oceaner af tid deromkring. Hvid havde derefter en ressource, som lige var nok til at redde den halve
i land trods en bonde mindre.
    Holst's endte med en form for katalaner med tidligt Db3. Sort gennemførte b5 og hvid var nødt til at udløse spændingen i centrum. Dette efterlader ikke de meste ophidsende stillinger, og selv om hvid forsøgte at skabe nogle svagheder med a4 var ingen af parterne rigtig interesseret i det helt vilde så en tidligt remis.
    Per Hansen var oppe imod en ”dynamisk” engelsk, eller fynsmester varianten som nogen kalder det.
Hvid stiller sig op på sin egen måde og så må sort ligesom næsten selv bestemme hvad han roder rundt med i starten. Hansen spillede tidligt h6, det forstår jeg ikke så meget af, det koster blot et tempo senere hen med Kh7 når den bliver truet. Lidt senere gennemfører sort så uprovokeret e4, hvilket i realiteten blot koster en bonde og lidt senere partiet.
    Danstrup spillede g3 varianten mod den unge Århus/Skolerne mand. Umiddelbart et udmærket valg, men sort spillede meget energisk og fik en særdeles behagelig stilling. Efterfølgende får hvid dog afviklet til et slutspil med et tårn og uligefarvede løbere. Sort står nok stadig lidt over men det burde efter min mening kunne holdes. Sort fortsatte dog desværre med at spille godt, og endte med at hive det hele point hjem.
    Altså et samlet nederlag på hele 6-2. Var det så ufortjent at vi tabte så stort, var vi uheldige ?
Næhh egentlig ikke, de spillede bare bedre end os.
Næste gang hedder den Nørresundby, og netop den match burde det ikke være svært at sætte sig op til :-)
 

1. runde, søndag den 2. november 2008 - Af Tom Petri

7. Først færdig var førstereserve Lars Andersen, der havde de hvide mod Poul Flemming Fries Nielsen. Lars fik den klassiske bonde i en Volga og så ud til at have mere eller mindre kontrol. Så valgte Lars at ofre en kvalitet for angreb, men lige da det skulle til at blive spændende var Poul Flemming så "venlig" at overse en mat i een! 1-0

6. Per Hansen sad med sort i en kongeinder, hvor hvid kørte hurtigt frem med h-bonden og byttede på g6. Jeg så ikke præcis hvad der skete, men det sidte jeg så stod Per stod en smule presset. Det endte desværre med et tab. Til gengæld kunne Per glæde sig over en AGF sejr senere på dagen! 1-1

5. Poul Eriks spil bærer præg af en udpræget mangel på form. Med de hvide stillede PE sig eller op med sin sædvanlige englænder, men noget gik galt, Bønnelykke fik et alvorligt angreb ind på den hvide konge. 1-2

4. Ninas åbningsspil er ikke altid nemt at forstå, men modstanderens var vist ikke meget bedre. Det lignede en slags hollandsk, der udviklede sig til en lukket franskmand i forhånden?! Da modstanderen (ifølge Nina) lavede den fejl at undlade at true noget, så forbedrede Nina langsomt sin stilling indtil esbjerg-manden bukkede og tabte. 2-2.

8. Klitgård, der var den anden reserve, sad med de sorte i en lukket sicilianer. Om det var teori noget af vejen må læseren spørge Klitgårdom. I hvert fald gik noget galt, da sort pludselig sad med alle sine officerer på baglinien, og hvid angreb kongen. 2-3

3. Johnni havde de hvide i en skandinav med modsatte rokader. Johnni pressede det meste af partiet og selv om fordelen måske ikke var lige nem at få øje på hele vejen, blev det til en gevinst efter en taktisk finte til sidst! 3-3

2. Igor kom tilsyneladende lidt skidt fra åbningen og stod lidt trykket. Gunnar Pedersen fik dog rodet tingende sammen på den dårlige måde og fik de forkerte brikker byttet af. Igor sad så med en knusende positionel overlegen stilling, hvor hvid bl.a. sad med to bovlamme krikker der ikke havde ét godt felt tilsammen. Sejren blev derefter overlegen kørt hjem! 4-3

1. Sidst tilbage sad undertegnede. Efter en lidt blød åbning synes jeg at jeg lavede et smart fremstød i centrum, og fik skubbet en bonde ned på d6. Det lykkedes dog ikke at finde den rigtige fortsættelse (hvis der overhovedet var en), og til sidt var jeg nødt til at afvikle til et lidt dårligere slutspil, som jeg dog lige kunne holde med et enkelt tempo.