Nordre II i Mesterrækken - kampreferater


2. runde, torsdag den 24. november 2022 - Af PE Nielsen
 

Silkeborg  II - Nordre  II   4  - 4
David Glasscock   Poul Erik Nielsen   0 - 1
Peter R Poulsen   Peer Ole Pedersen   ½-½
John C Christensen   Per Oehlerich   ½-½
Johnny K Rasmussen   Mikkel Hansen   1 - 0
Birger P Møller   Ulrik Thomassen   ½-½
frank G Petersen   Jonas Nielsen   1 - 0
Lars Bøgedahl Mæhle   Sune Huus   ½-½
Niels Christian Mørch   Thomas Overgaard   0 - 1

Endnu en deler, på et hængende hår ...

Der er gang i den i Lunden i Silkeborg på en torsdag aften! I stueetagen er der hele to dansesale i fuld gang, den nærmeste med swing og rock'n'roll, hertil så en masse dørsmækkeri og knirkende gulve, jo orgelmusik i Krypten er intet imod dette!

Thye blev som beskrevet under Nyheder på dagen erstattet af Mikkel Hansen, han nåede frem til tiden, og Thomas Overgaard lidt senere. Det blev en aften, hvor partierne ikke lige faldt ud, som det først så ud til, halve og hele røg rundt i lokalet! Vi tager det i kronologisk rækkefølge (tror jeg da, jeg sad en del i analyselokalet):

Poul Erik: Jeg var med hvid på usikker grund i åbningen og kom i småproblemer; det blev kompliceret, og min modstander begyndte gud-ske-tak at tænke, og så gik det hurtigt galt for ham, han missede to gode fortsættelser og solgte en officer, 1-0.

Næst færdig var Jonas, han stod lidt presset, men måske ikke så kritisk, da han lavede et regulært selvmål, der kostede en bonde og en kvalitet. Han kæmpede forgæves videre ... 1-1

Så aftenens superhistorie: Thomas kom lidt for sent (fra Aalborg), stod lidt trykket i sin Caro, men kæmpede sig godt op, vandt den afgørende c-linje, og da muligheden var der, slog han afgørende til med flotte kombinationer, det slipper I ikke for i klubbladet! 2-1

Ulrik spillede sin kære spanier og fik et pænt terrænovervægt på den lukkede kongefløj, men pludselig kom han ind i Analysen, remis. Ku' det nu være rigtigt, jeg troede ellers den var ved at være hjemme. Så let var modstanderen næppe sluppet med en Ulrik i 70'erne, ét træk før remisen kunne han ha' sat det afgørende hug ind, ærgerligt. 2½-1½

Sune spillede engelsk og blev usikker, da modstanderen kørte f-bonden op i fjæset af ham. Han valgte - unødvendigt - at give en bonde, tilmed med en frygtelig bondestruktur i et dobbelt tårnslutspil. Det blev konverteret til et tårnslutspil med 1 mod 3, så tårnafbytning og bondeslutspil med h-bonde mod g- og h-bonde; tabt men han kæmper, og til sidst opgiver modstanderen at vinde, og der tages remis i denne stilling:

   Sort trækker, hvordan vinder han? Bemærk forsvaret: 1...Ke3 2.Kg3 Ke4 3.Kf2 Kf4 4.Kg2 g3? 5.Kh3! Kf3 pat!

Det lærerige slutspil ser vi nærmere på i klubbladet! Men altså remis og 3-2

Mikkel kom med sort godt fra den lukkede sicilianer, trængte ind i d-linjen og vandt en bonde; desværre ender det op i springer mod løber, og med blot en bonde mere, var det nok ikke vundet; desværre bliver Mikkel træt midt i sine gevinstforsøg, overstrammer, og pludselig kan han ikke stoppe modstanderens fribonde, meget ærgerligt. 3-3

Tilbage sidder vore tunge drenge Peer Ole og Oehlerich, begge har i den grad været på hælene, men kæmper, de ka' ikke li' at tabe! Og det gør de da heller ikke, Oehlerich kæmper sig op, får to lette for tårn og bonde, John er groggy efter kæmpefordele og indvilger i remis! Men jeg tror, Oehlerichs Bæver-åbningvariant er definitiv død! 3½-3½

Peer Ole holder omkring de fyrre knap sammen på stillingen og ender i et træls tårnslutspil, hvor modstanderens tårn er aktiv; der ryger en bonde og Peer Ole gør det eneste rigtige: Aktivt modspil! Vi når i evig tidnød, og modstanderen tør trods to samlede fribønder ikke rigtig gå all-in og tilbyder i stedet remis kl 23.40! Pyha, vi redder igen en 4-4 i land.

En aften med for få lyspunkter, vi havde en klar ratingovervægt .... eneste lyspunkt er, at gruppen stadig er enorm tæt, Randers er stukket af, men er dog blot et point foran os, så vi er stadig med!

 

1. runde, torsdag den 3. november 2022 - Af Christian Thye-Petersen
 

Nordre  II - VRS I   4  - 4
Poul Erik Nielsen   Eivind Simonsen   ½-½
Peer Ole Pedersen   Blarke Vangsgård   0 - 1
Per Oehlerich   Lars Michael Agergaard   ½-½
Ulrik Thomassen   Claus Vangsgård   0 - 1
Christian Thye-Petersen   Ole Schmidt   1 - 0
Jonas Nielsen   Ole Skaadborg Villadsen   1 - 0
Sune Huus   Thor Kejser   1 - 0
Thomas Overgaard   Jonas Bangsgaard   0 - 1

Så er vi på tavlen, men ...

Så fik vi åbnet sæsonen med andetholdet, og med 4-4 mod VRS er vi på tavlen, men med tre afbud på VRS-holdet skulle vi haft mere på hjemmebane i Christianskirken. Kigger man dog objektivt kritisk på tingene, og det gør vi journalister jo, kan vi ikke føle os snydt. Vi spillede ikke til mere.

På topbrættet mødte Poul Erik Ejvind Eivind, som også  har vist styrke i vores klubturnering. Det var det noget modern, i hvert fald fik Poul Erik stabiliseret stillingen, og det endte med alle de tunge officerer på brættet samt en stærk springer på e5 mod Ejvinds bovlamme løber låst af egne bønder. Men der var ingen åbne linjer at  få gennembrudsmuligheder i, og da PE muligvis forpassede chancen for g5-g4, låste det sig altså fast i en remis. Poul Erik er ikke desto mindre et stærkt kort for os, og vil givetvis lave mange point.

 

Peer Ole sloges med en velspillende modstander, men også træthed og hovedpine, og det, der ellers lignede en solid engelsk opstilling med hvid, blev pillet fra hinanden med en stærk aktion på dronningfløjen.

 

På tredjebrættet stillede Per Oehlerichs modstander sig op i åbningen med d4 og Sf3, og Per replicerede med en tilsvarende solid opstilling og tog remis i pæn stilling, fortæller bulletinerne. Per har været stærkt spillende længe, synes jeg, god form er han i – måske skulle han have spillet videre på det. Men ok – en sikker remis med sort er også god holdskak.

 

Ulrik fik ikke noget ud af det med hvid i hovedvarianten i Caro Kann – sort fik mulighed for at slå ind mod centrum med både h- og g-bonden og stod vel bedst, da Ulrik afviklede til et tabt slutspil.   

 

På bræt fem lykkedes det mig at tage hele pointet i to-springer varianten i Caro Kann, hvor tre af mine første syv træk var med h-bonden! Spillet for at bringe min modstander ud af ”comfort-zonen”, problemet var bare, at det kom jeg også selv. Det blev noget rodet noget med masser af konkrete variantberegninger, så vi havde begge brugt mere end en time efter 10 træk – det lå i luften at en af os ville træde ved siden af, og til sidst fejlkombinerede min modstander og tabte en officer.

 

Jonas’ modstander besvarede hans 1.e4 med 1...Sc6 – Nimzowitch’ forsvar - centrum blev låst, og Jonas fik bygget et fint angreb op mod sorts lange rokade og vekslede presset til materialegevinst og til en velspillet og sikker sejr.

 

Sune gjorde det til tre i rap på brætterne 5, 6 og 7, da han på forbilledlig vis kæmpede sig tilbage efter indledningsvis at være kommet galt af sted med sin sicilianer i en Morra-gambit. Men Sune er en ”grinder”, som de siger på engelsk, og nede med en kvalitet fortsatte han med at gøre sin umage med at finde gode træk og holde sig inde i partiet – og så forivrede hans modstander sig vist nok med et forkert offer. Sune vandt materiale, og holdt fast. Stærkt kæmpet!

 

Også Thomas kæmpede flot. Han tabte materiale, men sad tilbage som den sidste og prøvede med dronningen at få skakket sig til den officer, han manglede eller en evigskak mod sorts lidt eksponerede konge. Men modstanden holdt hovedet koldt, og Thomas måtte ned.

 

Facit? Vi er på tavlen, måske endda lidt heldigt, at vi ikke tabte – men dommen er, at der er mere i holdet. Det kommer næste gang.