Forventningerne var store, i skak kan vi jo ikke løbe fra den forventede score, og Nordre II kunne således ikke tale sig uden om favoritværdigheden mod Aabyhøj. Vi levede da også kun lige op til det kalkulerede med en sejr på 6½-1½.

Noe, Benjamin og Ulrik afgav remis, det vender vi tilbage til, men først uddeler jeg fidusbamsen til deling mellem Poul Erik og Filip.

 

 

Kaptajn Poul Erik viste vejen med en meget stilren og overbevisende gevinst med sort. Jeg tror, at åbningen 1. d4 Sf6 2. Sf3 b5… kaldes Polsk, i hvert fald lykkedes det Poul Erik at bringe partiet væk fra kendte stier, og da modstanderen forsøgte et umiddelbart lovende taktisk udfald, slog Poul Erik stærkt kontra, påviste det fejlagtige i hvids spil og fastholdt ham i en skruetvinge partiet ud. Jeg synes det så imponerende ud, da vi kiggede på det bagefter.

 

Filips parti var vist objektivt set mere fejlbehæftet, men Filip VILLE vinde og viste den helt rigtige holdspirit, da han insisterede på at gå efter hele pointet i et tårnslutspil med hver sin bondemajoritet på fløjene.

Personligt vil jeg hellere stå i kø IKEA i to timer end at spille sådan et slutspil - tre hvis det er imod Nina. 

Jeg kan ikke finde ud af det. Men det kunne Filip, og selv om modstanderen kunne forvandle først på dronningfløjen, havde Filip bragt sine forbundne fribønder på kongefløjen så langt frem, at facit blev dronning mod tårn (og et par bønder til hver), og det konverterede Filip sikkert til aftenens seneste sejr. Virkelig stærkt kæmpet af Filip! Sådan!

 

I bunden vandt Sune og jeg sikkert, og her var der, må vi erkende, tale om pligtsejre. Sune spillede sin englænder, fik åbnet b-linjen, og det for åbningen klassiske pres på dronningfløjen forvandlede Sune til materialegevinst og en hurtig og sikker sejr.

 

Jeg spillede som altid (fantasiløst) Caro Kann mod 1.e4, og Arne (Just) spillede ikke det mest udfordrende med hvid. Da han tidligt tillod mig at vinde d4-bonden gratis på en taktisk finesse, stod jeg reelt til gevinst. Skal jeg rose mig selv for noget, er det kun for at spille tålmodigt - det er ofte en god ide i partier, man skal vinde, selvom det er fristende at gå efter mere materiale og hurtig sejr. For som Poul Erik skrev på hjemmesiden for nylig: Mman får altid én chance…

 

Flot sejr til Mikkel, som spiller “sundt” for tiden, synes jeg. Mod solide Lars Fast kom Mikkel også ind i en Caro Kann struktur, men Mikkel fik - også tålmodigt - stillet sine to springere meget mere aktivt end Lars sine, og det blev udslagsgivende, da Mikkel fik øje på en smart taktisk vending i forbindelse med afvikling af springerne. Godt spillet, Hansen.

 

Og til remiserne:

 

Ulrik havde hvid mod en Skandinaver, som jeg altid intuitivt har opfattet som en ukorrekt åbning… Dronningen tidligt i spil, den rykker ofte to eller tre gange inden midtspillet - kan det virkelig være godt…? Ulrik stillede sig sundt op, og når man så på stillingen “udefra”, ser det ofte godt ud for hvid. Men den sorte stilling i Skandinavisk er nok oftere mere solid end som så. Det endte remis, og jeg fangede ikke detaljerne.

 

Lars spillede med hvis Sämisch-varianten mod Kongeindisk, og heller ikke her fik jeg fulgt ordentligt med, men Poul Erik mente vist, at Lars’ modstander havde nogle gode muligheder, og at vi skulle være tilfredse med remis.

 

Benjamin spillede Morra-gambit mod en sicilianer, men plukveer på hjemmefronten gjorde meget formstærke Benjamin fredeligt indstillet. Forståeligt og en hurtig remis, efter at han havde vundet bonden tilbage.

 

Konklusion: En pligtsejr, javel, men absolut en positiv en af slagsen!

 

Holdskaksæsonen er skudt i gang og andetholdet skulle møde et afbudsramt Syddjurs, hvor en forventning på 6 talte sit klare sprog om en storsejr, og undervejs skød Tom da også til en 6½-1½ eller 6-2 sejr (da vi var foran 4½-½), men så skete den ene ulykke efter den anden. Vi starter ovenfra:

Hvor Poul Erik med de sorte brikker spillede en Najdorf, og det så ganske lige ud, da jeg kiggede undervejs, men senere hen stod Poul Erik presset og havde muligvis byttet dronninger for sent af, der gjorde modstanderen fik bønder langt fremme på brættet og senere spillede med en officer under (Red.: Jeg gik helt kold i tidnøden og mistede officeren). Poul Erik kæmpede bravt videre, men måtte strække våben som en af de sidste tre spillere på holdet. 0-1

På bræt to gik jeg til opgaven mod Claus Nørregaard med en indstilling om at spille positionelt og så stille og roligt udmarve min modstander. Jeg måtte dog sadle om, da Claus rokerede modsat og forberedte et angreb på kongefløjen. Hans angreb kom dog ikke ud af starthullerne, og jeg fik sat et hurtigere angreb i gang på dronningfløjen, hvor jeg havde tilpas mange taktiske muligheder, som skulle pareres, inden han selv kunne starte sit angreb. 1-1

Filip endte med sort i en London imod Willy Møller Nielsen og lavede relativt hurtigt en gaffel på en løber og springer med sin bonde, og kørte så stille og roligt sejren i mål. 2-1

Per O havde en favorabel stilling med en bonde op, og jeg vurderede længe undervejs at kun han havde chancerne for gevinst, dog endte det desværre med han gik forkert og tabte bondeslutspillet. 2-2

Mikkel havde et kort parti, da jeg slet ikke nåede at se noget af det inden det var slut og fredspiben var røget (Red.: Mikkel var hårdt presset og var meget tæt på at tabe). 2½-2½

Ulrik mødte unge Noa, som jeg spillede på hold med ved Store Bededagsturneringen. Partiet bølgede frem og tilbage, hvor Ulrik undervejs stod med et højt pres og kunne have vundet en officer og formentlig partiet, hvis han kunne forhindre en evig skak fra modstanderen. De endte begge i evig tidnød, og Ulrik måtte desværre ned (Red.: …. efter at have overset en mat i 1 ....). 2½-3½

Sune vandt på 7. bræt med de sorte brikker imod en uambitiøs London, hvor Sune opnåede god aktivitet og fordelagtig bondestruktur. Imod slutspillet vurderede jeg Sune stod bedst med mere aktivitet og et tårn, der kunne afskærme modstanderen konge, mens modstanderens tårn blokerede sin egen h-bonde. Det virkede til, at partiet krævede en god slutspilsteknik, men blev meget lettere, da modstanderen satte en bonde i slag og direkte gav op, da Sune blot slog den. 3½-3½

Jonas spillede med hvid en standard Caro-kann, hvor partiet var helt lige, indtil modstanderen insisterede på at få en trippelbonde i f-linjen, og derfra var det en smal sag for Jonas at tage sejren. 4½-3½

Resultatet var dårligere end forventet, men det er nok en ringe trøst at sige alt er fint, da der nok ikke er nogen oprykker. Vi satser på at komme stærkt tilbage i 2. runde, nu hvor rusten er banket af.