Min holdkampdebut havde jeg set frem til med spænding. Ville vi som nyt hold med en smal trup kunne levere resultater? Lars havde forfald, men Knud Erik meldte sig heldigvis på banen som reserve.

Vi startede under maksimalt pres, da Ken på fjerdebrættet fik sat sin konge ind i en afdækker-linje allerede i 17. træk, og det blev straffet af Jens Kristian Lav. I 18. træk måtte Kens dronning på ufrivillig pension. 0 – 1

På tredjebrættet gik det bedre. Thomas fik et tidligt angreb ind på kongefløjen og rokerede langt. Et rettidigt g5 og en række præcise angrebstræk fremtvang flere fejl fra modstanderen, og efter yderligere fire træk var stillingen helt tabt for hvid. 1 – 1

Knud Erik spillede en åben siciliansk. Han slog tidligt med dronningen på b2, men modstanderen fik ikke udnyttet muligheden for at afskære dronningen flugtvejen, og herefter tog Knud Erik stille og roligt over med fleksibelt spil på begge fløje. 2 – 1

Efter lidt teoretisk terperi havde jeg genvundet modet til at spille Londonsystemet, efter en ulykke imod Poul Erik i 2. runde i klubturneringen. Min modstander var lige kommet tilbage efter en skakpause på et halvt år. Efter et godt initiativ, overså jeg desværre den afgørende en kombination (kommer i klubbladet!). Jeg forsøgte at fastholde initiativet, men det kostede en bonde. Herefter blev det til en overlevelseskamp, og jeg måtte se mit tidsforspring skrumpe ind frem mod træk 40. I slutspillet sikrede jeg mig løberen, men den skulle babysitte to bønder på dronningfløjen, mens August havde mere gavn af sin letbenede springer. Jeg tilbød håbefuldt remis, som blev afslået. Efteranalysen viste da også fordel til sort. Men da August selv satte en bonde over styr, fik jeg en aktiv dronning, og det gjorde, at August returnerede mit remistilbud, som jeg tog lettet imod. Slutstillingen med sort i trækket:

Computeren giver stadig sort fordel på grund af den aktive springer. Men altså : 2½ - 1½!