Klik for at vende tilbage til forsiden !

 

 

 

 

Den afsluttende dobbeltrunde i 1. division

af Mads Borup

NB! Denne side bør læses nedefra og op!


Her finder du enkeltresultaterne fra rundernes matcher: Enkeltresultater

Besøg den arrangerende klub, SK1968s hjemmeside og se bl.a. stemningsbilleder fra 6. rundes start og DSUs hjemmeside for Divisionsturneringen.

HUSK: For at se den seneste opdatering, skal du opdatere (refresh) din browser, hvis den ikke gør det automatisk.


09. marts 2003 02:02
De to nye hold i 1. division bliver Århus Skakklub og K41.

(17:37)

Kulturrådmand og skakspiller Torben Brandi Nielsen har overrakt præmierne. Det var 2 gang i træk at Helsinge fik sit navn på den store sølvpokal. Brandi foretog også lodtrækningen til årets individuelle DM sammen med Torben Teimer Olsen, formand for den DM-arrangerende klub, Sydkysten. Lodtrækningen gav følgende rækkefølge:

1  Carsten Høi
2  Kim Pilgaard
3  Lars Scandorff
4  Jens Over Fries Nielsen
5  Jan Pedersen
6  Ole Jacobsen
7  Erling Mortensen
8  Klaus Berg
9  Sune Berg Hansen
10  Nicolai V. Pedersen

(16:23)
Se slutstillingen
her.

(16:23)
Medaljerne placeret:
1. Helsinge
2. Skolerne
3. Brønshøj

Helsinge - Skolerne: 5 - 3
Brønshøj - SK1968: 4½-3½

(15:34)
Første match færdig: Sk1934 - Nørresundby: 1½ - 6½.

(15:01)
Der er ved at tegne sig et nyt skræk scenarium for Nordre. SK1934s 6-mandshold er ved at påvirke slutstillingen i kedelig grad. Nordre kan, med et dårlig resultat mod Sydkysten i dag, blive overhalet af Nørresundby og lande på sidstepladsen. Dermed kan Nørresundby få en ny sæson i 1. division, hvis et hold trækker sig. Uden at jeg ved noget overhovedet, så ligner en klub, der ikke kan stille med mere end 6 mand til to kampe i træk i 1. divisionen, en klub i opløsning. 

(14:20)
Ikke godt, Nordre er bagud 2½-1½. Resten af partierne er uafklarede, men der skal sandsynligvis 4 points til at holde Nørresundby bag os. Det er kort sagt, kritisk.

(13:39)
Helsinge Danske Mestre! 
Jacob Sylvan slog Poul Rewitz og Niels Jørgen Fries Nielsen spillede remis med Casper Rasmussen.
Det ser ikke ud til at Brønshøj for alvor blander sig i kampen om sølvmedaljerne, de er pt. bagud 2-1 mod SK1968

(12:59)
Peter Heine vandt let. Klaus Berg og Thomas Ochsner spillede remis, så nu skal Skolerne vinde resten af partierne for at snuppe guldet.

(12:41)
Det summer af liv her på Århus Købmandsskole. Foruden afslutningen i 1. division er der afslutning i 2. division gr. 2. Her er Århus Skakklub allerede rykket op. Nedrykningen er til gengæld ikke afklaret. Der skal ved 2 jyske nedrykkere fra 1. division rykke 4 hold ud af den jyske 2. division, det er hårde odds.

(12:35)
Kampen om DM er ikke helt afgjort. Skolerne kan med en 6½-1½ sejr over storfavoritterne vinde guld, men det er der ikke mange der tror på, ikke mindst fordi Peter Heine står til gevinst.
Brønshøj og SK1968 spiller reelt om 3. pladsen. Brønshøj har 3 points forspring, så SK1968 skal vinde 5½-2½, og så har de flest matchpoints. 
Brønshøj er 3 points efter Skolerne, så Skolerne skal reelt satse hårdt på at vinde stort og samtidig sikre at de ikke taber stort, kan man det? 
Første enkeltresultat: Thorbjørn Bromann - Lars Hansen: remis. Følg enkeltresultaterne
her.

(11:47)
Et nærmere kig i skakhåndbogen, viser at der ved ligestilling i brætpoints og matchpoints skal spilles omkamp om evt. nedrykning, uanset resultatet i indbyrdes kamp. Det giver faktisk mange teoretiske "omkamp-resultater" i dag.
SK1934 er nu bagud med 2-0, som forventet.

---
Kulturrådmand Torben Brandi Nielsen har åbnet dagens stævne. 
SK1934 har ikke fået fløjet forstærkninger ind, og stiller igen med kun 6 mand.
Der kan til alles moro opstilles resultater som ender med en omkamp mellem Nordre og Nørresundby, men det er lagt ude (i hampen). Hvis vi scorer 3½ og Nørresundby scorer 7½ deler vi 6-7 pladsen med lige mange matchpoints og 4-4 i indbyrdes opgør. Det vil vi gerne spares for, så ta' nu at slå Sydkysten!

---
Slut. Peter Heine vandt, måske med hjælp af Allan Holst's knappe tid og Nina Tabte.

---
Korrektion: Hvis Nina taber og Nordre derved får 3 points i dag er vi kun 1 points efter Sydkysten, hvorfor vi kan overhale dem i morgen ved at vinde 4½-3½.  Der skal også 4½ points til at overhale Sydkysten, hvis Nina holder remis, men det halve points har stor betydning i forholdet til SK1934. Det ser dog desværre ud til, at Thorbjørn Bromann vinder.

---
Nordre: Poul Eriks springeroffer viste sig i analyserne at være rigtig godt, og han var lige ved at vinde. Offeret blev dog klogeligt afslået og Høi bjærgede en remis. Petri spillede et stilrent parti, med kun lidt slingren i tidsnøden. Tom er nu topscorer. 
Hvis Nina holder remis, kan vi i morgen med en 4½-3½ sejr overhale Sydkysten, taber hun skal vi vinde 5-3. Måske er dette unødvendig spekulation, for SK1934 er med kun 1 point i dag i alvorlig knibe. Med dagens hold taber de nok også stort til Nørresundby.
Det bliver meget spændende i morgen!

---
2 Partier tilbage. Heine er vist ved at vinde, og Nina forsøger stadig at bevise at stillingen er remis. Uglerne mener, at hun får svært ved det.

---
Tidnøden er nu helt overstået, og forbløffende mange partier er afsluttede, kun på 6 brætter spilles der endnu.
Helsinge fører 5½ - 1½, og Peter Heine sidder tilbage og forsøger at vide med tårn, løber og 1 bonde mod tårn og 2 bønder.
Skolerne fører 6-1 og Thomas Ochsner prøver ihærdigt at få en gevinst ud af sin merbonde.
Sydkysten viser endelig en smule format og vinder sandsynligvis 5-3. Dermed får de et behageligt forspring til Nordre inden sidste rundes gyserafslutning.
Nordre (klubben med flest divisionshold) kiksede fælt op til og i tidsnøden. Både Danstrup og Nina stod til gevinst før tidsnøden. Begge deres modstanderen faldt på tid og efter rekonstruktioner viste det sig at begge steder havde man nået træk 40. Tilbage stod to remisstillinger, Nina skal dog først bevise det. Poul Eriks springeroffer holdt vand, og partiet endte remis. Holst spillede for hurtigt for ikke at komme i tidnød, og pludselig brød stillingen helt sammen. Til gengæld var Kyndel i hopla. Han gav en bonde og pressede og pressede. Han vandt bonden tilbage, stod aktivt, vandt en bonde mere og modstanderen gav op lige før mat.

---
Enkeltresultaterne opdateret med resultaterne lige efter tidsnøden, på nær Nørresundby - Sydkysten, det var lidt kaotisk, så den venter vi lige med.

---
På med Nordre-brillerne. Vi stod efter sigende rigtigt godt undervejs, men det blev gradvist værre. Med mine amatør-øjne ser det nu godt ud igen, spændende i hvert fald. Kyndel har fat, men stillingen er materielt lige. Poul Erik har lige slået en bonde, det ligner et officersoffer uden bid i, men stormester Høi er gået i boksen, så der er nok fare på færde. Morten står presset, men kan han holde sammen på det og afvikle nogle brikker står han godt. Nina er nede med en kvalitet for en bonde, bedste håb er at Thorbjørn ikke kender hendes styrke, regnekraften og sænker paraderne. Danstrup ser ud til at vinde en officer og partiet. Holsts parti ser lige ud, Tom mener han står godt, mens der er delte meninger om Karls stilling. Jeg tror på Karl.
Ok, det var nok de håbefulde Nordre-briller, men så længe felterne er firkantede kan alt ske!
Sydkysten er kommet foran, men resten af partierne giver ikke et klart fingerpeg om kampens resultat og Skolerne er nu foran 4-0. Helsinge ser også ud til at kunne vinde den beroligende sejr, der kan holde Skolerne på afstand. 

---
Jeg har besluttet ikke at opdatere
Rundeskemaerne løbende, kun Enkeltresultaterne.

---
Som Nordre mand har jeg kigget mest på tabellens nederste halvdel, men kampen om guldet er har også fået et ny dimension med SK1934 problemer. Alle har "vidst" at Helsinge vil vinde guld, de har måske ikke spillet prangende; men det er et meget stærkt hold og de fører jo med 4½ points til nr. 2, Skolerne. Skolerne må dog forventes at vinde stort, rigtig stort i dag, så presset på Helsinge-spillerne stiger - De to hold mødes i morgen!!
Det er i sandhed en helt ny turnering!

---
Så er Skolerne foran 3-0 mod SK1964, Finn Pedersen vandt let.

---
Før weekendens dobbeltrunde stod nedrykningsslaget mellem Nørresundby, som var dømt nede, Nordre og Sydkysten. Med forventning om en gyser af rang i søndagens sidste rund hvor Sydkysten og Nordre tørner sammen. Sydkysten har handicappet sig selv ved at stille op uden Nick de Firmian, der angiveligt spiller i Tyskland bl.a. sammen med Lars Bo Hansen fra SK1934.
SK1934 er foruden afbuddet fra Lars Bo hårdt ramt, da der er indløbet 2 afbud i sidste øjeblik. Faktisk efter sidste øjeblik, for de stiller kun op med 6 mand. De nederste brætter har desuden slet ikke 1. divisionsstyrke, at dømme efter ratingtallene. Så her kl. 15.20 er holdet allerede bagud med 2-0!
Dermed blander SK1934 sig pludselig i nedrykningsdramaet, da de 4 points forspring holdet har til Nordre hurtigt kan svinde ind.

---
6. Runde startede planmæssigt kl. 14.00, holdopstillingerne er ved at blive indtastet.