Klik for at vende tilbage til forsiden!

 

 

 

 

Nordre 1 i Skakligaen - kampreferater


6. og 7. runde i Valby 5. og 6. marts Af Poul Erik Nielsen
 

K 41

 

Nordre I  

 

4½-3½
Emil Hermansson

-

Christian Kyndel Pedersen

 

remis

Henrik El-Kher

-

Jan Schleicher Christensen

 

1-0
Esben Lund

-

Tom Petri Petersen

 

0-1
Martin Olesen

-

Poul Erik Nielsen

 

1-0
Roland Greger

-

Nina Høiberg

 

remis
Jens Hartung

-

Karl Pedersen

 

0-1
Niels Kristian Kragh

-

Niels Danstrup

 

remis
Jens-H Rønkendorff

-

Per Hansen

 

1-0

Kampen i næstsidste runde var vores skæbnekamp. Vi havde et forspring på 5 points, men hvis K41 stillede meget stærkt op, kunne det sagtens blive problematisk. De stillede heldigvis op mod os uden Jacob Øst og Kristen Schmidt, som begge var med dagen efter!
Det kom alligevel til at se truende ud efter et par timer. Jan C blev snydt i åbningen, ofrede en bonde, men El-Kher var præcis og Jan tabte hurtigt. Jeg spillede alt for passiv i en lukket sici, kom til at stå elendigt og måtte give en officer, men forgæves!
Ninas åbning var heller ikke god, men hun kæmper forbilledligt og fik pænt spil. Hun fik to tårne for dronning og bonde, og med udsigt til at blive sat mat gav modstanderen evig skak. Karls åbning var mindst lige så suspekt, men han gav et par bønder og fik en stilling, der passede ham godt. På et tidspunkt gav Karl to tårne for dronning og et par bønder. Dronningen var i modsætning til de hvide tårne god, og med en fjern fribonde kørte han pointet hjem i sikker stil – flot!
Christian spillede hvid en skarp sicilianer, men efter gensidige remistilbud blev det alligevel remis pga. uensfarvede løbere, Christians første halve point var hjemme! Danstrup kom rigtig skidt fra åbningen med hvid i Fransk, men i tidnøden fik han kæmpet sig tilbage og holdt remis. Hansen stod undervejs – efter et unødvendigt kvalitetsoffer, som heldigvis ikke blev modtaget! – rigtig godt og vandt en bonde. I tidnøden spillede han dog upræcist og fik et dårligt springerslutspil, som han tabte.
Med 2½-4½ var resultatet af det sidste parti meget vigtig. Tom stod i starten lidt under, men i modstanderens tidnød tog Tom initiativet og kom ovenpå. Desværre forpassede han en let gevinst, og i stedet kæmpede modstanderen sig over i tårn mod tårn og springer. Men Esben havde kun få minutter tilbage, og Tom spillede selvfølgelig videre. Efter at have overset en tårnafbytning gik Esben helt utroligt i en springergaffel, han havde ellers gemt tårnet på h1 med kongen på a-linien. Efter en skakserie kom har imidlertid så tæt på, at Tom kunne triumfere med Sf2+! Puha!

Nordre I  

 

Brønshøj

 

3½-4½

Christian Kyndel Pedersen

-

Tiger Hillard-Persson

 

remis

Jan Schleicher Christensen

-

Carsten Høi

 

remis

Tom Petri Petersen

-

Kim Pilgaard

 

0-1

Poul Erik Nielsen

-

Thorbjørn Bromann

 

remis

Nina Høiberg

-

Bjørn Br-Clausen

 

0-1

Karl Pedersen

-

Jacob Carstensen   0-1

Niels Danstrup

-

Steen Petersen

 

1-0

Per Hansen

-

Jakob Aabling

 

1-0

Med 4 points forspring burde der ikke blive tvivl, men det skulle gå anderledes! K41 stillede pludselig op med fuld styrke imod et stærkt – nærmest skæmmende - afbudsramt hold fra Skolerne, de var uden Palo, Karsten R og Tobias Christensen. En overgang så det endda meget truende ud, men til sidst gik det alligevel vores vej. K41 vandt til slut kun 4½-3½, men efter at Martin Olesen havde sat dronningen i slag i en gevinststilling.
Og vi var ikke uheldige! Jan fik hurtigt remis mod Høi, jeg ligeledes mod Bromann. Karl overhørte et hurtigt remistilbud, ikke godt, for få træk senere stod han håbløst og tabte hurtigt. Nina spillede igen 3.-Sd4 mod Spansk, stod lidt under, men kom over i et ret lige tårnslutspil. Desværre tillod hun tårnafbytning og kom over i et tabt bondeslutspil – krise!
Men så kom redningen: Danstrup og Hansen stod begge til tab, men deres modstandere kom i tidnød og blev heldigvis snydt af vore bundbrætter, der begge vandt! Krisen var drevet over, også selv om Tom måtte ned efter at have været på hælene hele partiet.
Christian var oppe imod Tigeren og gav kækt en officer for 3 bønder. Han overlevede noget der lignede et matangreb i Tigerens tidnød, og han kom ud i et slutspil med tårn og fire mod løber, springer og tre på samme fløj. Han var fortsat presset, men med få minutter tilbage ofrede han flot en kvalitet og kom ind i en stilling, hvor han kunne forcere afbytning af Tigerens sidste bonde, godt kæmpet!
I slutstillingen er vi 3 foran K41, men ikke mindst pga. de heldige sejre på de to nederste lyver den – det var en gyser!
Kyndel og mine 1 af 7 er selvfølgelig meget utilfredsstillende, men også Danstrup og Hansen var skuffende med hhv. 2½ og 3 på de nederste brætter. Både Karl og Nina spillede en anelse over forventning, mens Jan C og Tom gjorde det forrygende! En mærkelig stor spredning i præstationerne i forhold til, hvad der er sædvane.
Næste år er målet jo så nok en 8. plads, da er der jo 10 hold med to nedrykkere! Vi venter nu spændt på at se, hvem der kommer op!
 

5. runde, søndag den 6./2. Af Poul Erik Nielsen

Nordre I  

 

SK 1968

 

3½-4½

Christian Kyndel Pedersen

-

Arne Matthiesen

 

0-1

Jan Schleicher Christensen

-

Alan Holst

 

remis

Tom Petri Petersen

-

Martin Matthiesen

 

1-0

Poul Erik Nielsen

-

Lars Hansen

 

0-1

Nina Høiberg

-

Magnus Lindfeldt

 

1-0

Karl Pedersen

-

Pelle Bank   0-1

Niels Danstrup

-

Erik Søbjerg

 

0-1

Per Hansen

-

Thomas Christensen

 

1-0

Opgaven var at få et hæderligt resultat og så håbe på, at K41 ikke skulle æde endnu mere af vores forspring. Det lykkedes over forventning, idet vi kneb 3½ hjem mod SK68, der paradoksalt nok efter runden er på 2. pladsen! Og bedre blev det af, at K41 tabte hele 2½-5½ til Føroyar, og ikke nok med det: I dag mandag er de igen idømt en straf på 1 point, og igen for at anvende en ulovlig spiller – en farce! Så før den afsluttende dobbeltrunde er vort forspring igen på 5 points, det bør holde …
Danstrup kom hurtigt galt af sted og var en sikker taber mod formstærke Søbjerg. Jan valgte efter tabspartiet i 4. runde det sikre og blev med hvid tidlig part i en trækgentagelse. Nina spillede en lidt underkendt variant i Spansk, men Magnus faldt flere gange i staver, og da han havde 5-10 minutter tilbage, kastede en frisk Nina sig over ham og ofrede på hans kongestilling. Med den knappe tid plumpede Magnus hurtigt i og tabte efter få træk, et dejligt point!
Jeg tog mod til mig og forsøgte 1.e4 i stedet for 1.c4. Vi kom ud i en uklar stilling, som Lars tydeligvis var bedre hjemme i end jeg, og jeg blev overspillet og fik et aldeles tabt slutspil, stadig ingen sejr. Det fik Kyndel desværre heller ikke, hen strammede ellers ambitiøst, men fejlede og kom grueligt i klemme med et tårn på b2, omgivet af Bc2 og Lb3; igen et nul.
Karl gik meget frisk til vaflerne og ofrede testamentebonden på b2. Desværre var Pelles stilling meget solid, og trods stor opfindsomhed lykkedes det ikke Karl at snyde Pelle. Derimod lykkedes det en tålmodig Per Hansen at vinde på 8. bræt. Per åbnede slaget i midtspillet med et overraskende springeroffer, og det var meget uklart og begge kom i tidnød. Til sidst sad Thomas med 10-20 sekunder til sidste træk, han kunne ikke tage sig sammen, og da han endelig trak, skred han! Men her var Per muligvis ovenpå alligevel.
Tilbage sad Tom med et godt slutspil med de sorte, og det lykkedes ham at hjemføre pointet. Tom er dermed topscorer med 3½, Jan har flotte 3, og Nina og Karl er på 50%. Per har to, mens Kyndel, Danstrup og jeg stadig må skammes …. der er kun dobbeltrunden i København den 5-6. marts til at rette lidt op på det.

 

4. runde, søndag den 16./1. Af "Ingen"

Nordre I  

 

Helsinge

 

1½-6½

Christian Kyndel Pedersen

-

Lars Schandorff

 

0-1

Jan Schleicher Christensen

-

Emanuel Berg

 

0-1

Tom Petri Petersen

-

Tomas Hutters

 

1-0

Poul Erik Nielsen

-

Steffen Pedersen

 

0-1

Nina Høiberg

-

Klaus Berg

 

0-1

Karl Pedersen

-

Niels Jørgen Fries Nielsen   remis

Niels Danstrup

-

Simon Bekker-Jensen

 

0-1

Per Hansen

-

David Bekker-Jensen

 

0-1

Referenten har været ophængt, så vi anbefaler Steffen Pedersens referat bragt på www.dsu.dk (snart www.skak.dk?). Som tilskuer kan web-masteren berette, at det var meget frustrerende at overvære især Jan C's nedtur. Han havde gevinststilling efter 15 træk mod den 4 tittelholder på stribe, men endte i et remisslutspil med en bonde under, som GM'eren selvfølgelig filede lidt på. Og selvom Poul Erik mente, at "selv Jan C kan holde det remis" kiksede det desværre. Mere synd for Jan end for holdet! Karl stod godt undervejs og Poul Erik kunne have afviklet til remis; men, da han fik en spændende idé undervejs, afveg han fra sin egen forberedelse! Det skal der også være plads til, men her gav det ikke pote.


3. runde, søndag den 5./12.
Af Poul Erik Nielsen

 

Skolerne I

 

Nordre I  

 

4½-3½
Karsten Rasmussen

-

Christian Kyndel Pedersen

 

1-0

Jan Sørensen

-

Jan Schleicher Christensen

 

0-1
Finn Pedersen

-

Tom Petri Petersen

 

0-1
Thomas Ochsner

-

Poul Erik Nielsen

 

1-0
Tobias Bent Christensen

-

Nina Høiberg

 

remis
Casper Dahl Rasmussen

-

Karl Pedersen

 

0-1
Jacob Vang Glud

-

Niels Danstrup

 

1-0
Bo Jacobsen

-

Per Hansen

 

1-0

Et ganske udmærket resultat, mens K41 tabte 5-3 til SK68. Vi har nu 5 points ned til jumbopladsen, som er den eneste, der giver nedrykning.
Det så ellers betænkeligt ud i starten, vi var flere, der troede, at det kunne gå meget galt. Men så vandt en optimistisk Jan C på 2. brættet, og kort efter fulgte Tom efter på 3. brættet, vist ret heldigt. Samtidig havde Karl vendt en forfærdelig stilling til en gevinststilling!
Inden Karl sikkert havde pointet hjemme, skete der dog noget i den anden retning: Danstrup tabte efter hurtigt at have været på hælene, og Christian måtte bøje sig i tidnøden, hvor Karsten slog kontra.
Per Hansen spillede en betænkelig åbning, men selv var han optimistisk og slog kontra på det rigtige tidspunkt, og han fik en mægtig stilling ud af det! Desværre fejlede Per med 5 minutter, hvor han undveg dronningafbytning med mat i ½ træk til følge, ærgerligt! Efter dronningafbytning ville der have været op til flere lette gevinster.
Nå, Karl fik den 3. sejr i hus, og Nina, der havde afslået remis tidligere, kæmpede i et kritisk dronningslutspil, men Fr. Slutspilsmester gjorde det igen og fandt en evig skak! Tilbage sad jeg med en ynk af en stilling, og ned måtte jeg da også til sidst.
Jan har gjort det forrygende på 2. bræt med 2½ af 3, Tom og Nina OK med 50% og Karl godt med 2 af 3. Vi andre må tage os sammen!

 

2. runde, søndag den 7./11. Af Poul Erik Nielsen

Nordre I  

 

Helsingør

 

2½-5½

Christian Kyndel Pedersen

-

Sune Berg Hansen

 

0-1

Jan Schleicher Christensen

-

Jacob Aagaard Madsen

 

remis

Tom Petri Petersen

-

Henrik Holmsgaard

 

0-1

Poul Erik Nielsen

-

Ole Bøgh Larsen

 

remis

Nina Høiberg

-

Michael Brunsgaard Jørgensen

 

remis

Karl Pedersen

-

Nicholas Roland Nielsen

 

1-0

Niels Danstrup

-

Kristian Vinther Juul

 

0-1

Per Hansen

-

Sandra de Blecourt

 

0-1

Så var vi selv oppe imod Helsingør, og resultatet var rent ud sagt skidt. Kyndel kæmpede mod overmagten, og ved siden af udfordrede Jan C Jacob Aagaard i Dronningindisk, vel at mærke i en variant, som Aagaard i sin bog om Dronningindisk (!) angiver som harmløs. Jan fik alligevel den bedre stilling, og Jacob var lidt uforstående over for, at Jan tog til takke med en hurtig remis.
Tom var ude i en tricky Modern, men trådte desværre hurtigt forkert, og derefter blev han tromlet ned. Jeg havde hvid i en Engelsk/Hollandsk hybrid og fik en bedre stilling. Desværre fejlede jeg kort efter at have afslået remis, og jeg var resten af partiet på hælene. Min modstander kunne have fortsat, men vist i lyset af holdstillingen tog han remis ved trækgentagelse.
Nina var involveret i et dramatisk parti, som der stadig analyseres på! Nina tog trækgentagelse i en stilling med angreb, men en officer mindre. Angrebet ser fortsat i analyserne lovende ud, men klart er det ingenlunde.
På de nederste to brætter gik det desværre helt galt, hvilket afgjorde matchen. Per var lidt for kålhøgen i afbytningsvarianten i Dronninggambit og gik kold, Sandra høstede alle frugterne! Ved siden af sad Danstrup med en gevinststilling, men i tidnøden fik modstanderen modspil, og pludselig stod Danstrup over for en udækkelig mat, ærgerligt.
Kun 1½ point var det blevet til, mens Karl som den sidste sad med et spændende slutspil. Han havde undervejs til vores store fortrydelse misset en ’vinst i 2, men heldigvis var han skarp i slutfasen, hvor han vandt med springer og to randbønder mod løber og en randbonde. Godt nok nærmest på tempo, men det var min fornemmelse, at Karl havde styr på det!
2½-5½ er ikke godt nok, og vi ligger nu på 6.-7. pladsen med 6½ points (dog med et matchpoint mere end Skolerne, som vi skal møde i december), foran K41, der kun har 3 points. Mod Skolerne i fuld opstilling får vi det svært, så vi må sætte vores lid til svigtende moral i K41, der brugte mange reserver i de to første runder og uhyggeligt langt nedefra på deres styrkeliste.

1. runde, lørdag den 6./11. Af Poul Erik Nielsen 

Føroyar I

 

Nordre I  

 

4-4
Nikolai Borge

-

Christian Kyndel Pedersen

 

1-0

John Arni Nilssen

-

Jan Schleicher Christensen

 

0-1
Heini Olsen

-

Tom Petri Petersen

 

remis
Flóvin Tór Næs

-

Poul Erik Nielsen

 

1-0
Martin Poulsen

-

Nina Høiberg

 

remis
Carl Eli Nolsøe Samuelsen

-

Karl Pedersen

 

1-0
Heini Danielsen

-

Niels Danstrup

 

0-1
Terji Petersen

-

Per Hansen

 

0-1

For så vidt en udmærket start af os. Desværre måtte vi se, at Helsingør, som vi troede vi skulle basere os på – der er jo kun én nedrykningsplads i år, stillede med nybagte GM Jacob Aagaard, der ellers er flyttet til Skotland, og vandt over Skolerne [red: han bliver nu først udnævnt til GM, når ELOtallet når de 2500]. Til gengæld lunede det at høre, at SK 41 kun havde fået ½ point mod Helsinge.
Vores cyklende lærervikar i det fynske tabte et meget tricky parti mod Borge. Derimod var Jan sprudlende på andetbrættet, hvor han nappede en ofret officer og med listig forsvarsteknik red stormen af og vandt - vær sikker på, at partiet dukker op i Nordre Nyt! [red: Det ligger allerede (ukommenteret) til downloadning som pgn-fil her sammen med rundens øvrige Nordrepartier!]
Toms parti var mindre ophidsende, og stod slet ikke mål med mit i dramatik. Vi spillede en kompliceret Modern, hvor jeg midtvejs blev overlistet og satsede hele butikken imod en meget tidsforbrugende Flovin. Jeg fik modspil og forsøgte med spærreild at få Flovin i gyngen, men han klarede mirakuløst sig igennem tidnøden med to sekunder tilbage efter træk fyrre. Og tilmed et vundet slutspil, hvor jeg kæmpede forgæves.
Nina spillede et meget rodet parti og endte op i et slutspil med tårn og 4 bønder mod tårn, spinger og en bonde. Gevinstchancerne var på Ninas side, men store var de ikke, og remis blev det. Karl spillede en dårlig Pirc og kom hurtigt på hælene og var vel aldrig i nærheden af remis. Danstrup fik fordel med sin 2.c3 mod Sici, og det blev til et tårnslutspil med en bonde mere, og Danstrup kørte det sikkert i mål.
Dagens 2. store fornøjelse – ud over Jans – var klart Hansens genkomst til førsteholdet (han påstår, at han en gang har været reserve, og da vandt!). Hansen spillede med stor gå-på-mod og autoritet, og han blev ikke rystet over, at kongerne måtte på vandring! Stillingstypen var ikke fjern fra Dragen, som Per jo er fortrolig med, og også her var træfsikkerheden i orden!