Klik for at vende tilbage til forsiden!

 

 

 

 

Nordre 3 i A-række II - kampreferater


7. runde, tirsdag den 15/3 Af Mikkel Nørgaard

Nordre III

 

Skolerne III

 

3-4

Mads Borup

-

Sune Rej Andersen

 

remis

Lars Noe

-

Jesper Mygind

 

remis
Mikkel Nørgaard

-

Thomas Riis

 

0-1

Knud Erik Juhl

-

Christian Korup Schmidt

 

0-1
Kim Hardlei - Alexander Egg Jensen   1-0
Steen Farup Christensen

-

Søren Karlberg

 

1-0

Anton David

-

Jens Henrik L Jensen

 

0-1

Ø

-

Ø

 

0-0

For de historisk interesserede kan det oplyses, at Nordre 3 sikrede sig oprykning til Mesterrækken allerede efter 6. Runde, så den afsluttende kamp i Skødstrup var omgærdet med en vis afslappethed fra vores side. En enkelt på vores hold var faktisk så laid back i sin tilgang til matchen, at han slet ikke dukkede op, trods flere påmindelser så sent som dagen før. Nå, holdlederen traf en repræsentant for Skolerne i Chess House inden vi kørte til Skødstrup, og han kunne fortælle, at de kun agtede at stille med syv spillere - så udeblivelsen fik altså kun betydning for de skæve slutcifre.
Mads og Lars Noes partier var begge interessante. Jeg tror Mads havde godt fat hele vejen, men slutspillet med to bønder for en kvali var altså kun nok til remis.
Kun Fritz tør vel sige noget skråsikkert om Noes parti (se Nordre Nyt 2, 2005), hvor vores mand havde et par officerer for en stak forbundne fribønder. Remisen blev i hvert fald aftalt inden det udviklede sig alt for meget i retning af russisk roulette - et resultat, der i øvrigt sikrede Lars topscorerværdigheden med 6/7 uden tab - flot!
Knud Erik og undertegnede sad ved siden af hinanden og kappedes om, hvem der kunne finde de ringeste træk i vores respektive partier. Det opgør endte uafgjort, vil jeg mene, så lidt fik vi da ud af anstrengelserne. Stoney og Hardlei vandt til gengæld begge, og kun en kikser i en ellers velspillende Antons parti gjorde dermed, at vi ikke fik matchpoint denne gang.
Helt ligegyldig var kampen i øvrigt ikke, i hvert fald ikke for vores modstandere og Sk ‘68 V, der begge bejlede til 2. Pladsen og der til hørende play-off-kamp om den sidste plads i Mesterrækken mod vinderen af A-række 1. Sk ‘68 trak det længste strå i det kapløb, og risikerer dermed at stille med 5 (fem!) søndagshold i den kommende sæson, hvis kampen mod Århus 2 vindes.

Alt i alt var denne sæson en tiltrængt succesoplevelse for holdet efter to nedrykninger og generel ublid medfart de senere år. Nu vender vi så tilbage til Mesterrækken - og kan i skrivende stund prale af to nye mesterspillere i opstillingen, idet Mads Borup og Mikkel Hansen netop har rundet de 1900, så de kan bare komme an, ka’ de!
 

6. runde, tirsdag den 28/2 Af Mikkel Nørgaard

SK1968 V

 

Nordre III

 

4-4
Torben Steffensen

-

Michael Poulsen

 

1-0
Niels Helles Olesen

-

Mads Borup

 

remis
Johnny Larsen

-

Lars Noe

 

0-1
Ahmet Kilic

-

Mikkel Nørgaard

 

remis
Flemming Pagh Iversen

-

Kim Hardlei

 

0-1
Gert Larsen

-

Steen F Christensen

 

1-0
Johnny Jensen

-

Mikkel Hansen

  0-1
Peter Grønborg

-

Pedram H Javan

 

1-0

Langt fra noget prangende resultat, men den almindelige opfattelse var nok, at oprykningen allerede var sikret, hvilket da også viste sig at holde stik, da Skolerne 3 lod sig nøje med 6½ point mod Skanderborg 2 dagen efter.
Pedram var inden kampen vores eneste tilbageværende maxist, men denne mandag var han oppe mod vanskeligere modstand end sædvanligt. Holdleder Noe havde advaret på forhånd, men Pedram blev for en gangs skyld den tabende part i en short story.
Michael måtte også ned; det var ellers en lige stilling, men noget gik skævt for vores ellers ubesejrede førstebræt. Nævnes skal det imidlertid, at modstanderen var i øjenhøjde ratingmæssigt, og så kan den slags jo ske.
Den mest sikre gevinst stod Mikkel Hansen for. Modstanderen Johnny Jensen - Sk ‘68 svar på Paul Breitner og OL-kandidat på Danmarks landshold i bobslæde (!) - er kendt for en frygtløs indstilling til spillet og en betydelig taktisk slagkraft på de gode dage. Mod Hansen kom offerkaskaden dog flere postgange for sent, så tilbage på bobslæden Johnny-boy og better luck next time!
Hardlei kom i tidnød, men vandt alligevel et rodet opgør, hvor kompensationen for Kims ofrede kvali var… lidt svær at få øje på. Det kræver gode nerver at sidde ved siden af Kim, når han kaster sit vældige tidsforbrug ind i stillingen, men det ender som regel lykkeligt, heldigvis. Borups remis var kort og interessant, mens Noe’s gevinst var noget længere men bestemt underholdende også. Min egen halve var forkølet i mere end én forstand…
Nu mangler vi bare opgøret mod Skolerne 3, som altså kun kan indhente os, hvis de vinder 8 - 0 og vi samtidig bliver idømt strafpoint for et eller andet. Den slags pjat lader vi selvfølgelig Tjøwenhavnerhold i Skakligaen om, så vi kan allerede nu begynde at glæde os til at få klø i Mesterrækken til efteråret…
 

5. runde, tirsdag den 8/2 Af Mikkel Nørgaard

Skanderborg II

 

Nordre III

 

½-7½
Peter Wheadon

-

Michael Poulsen

 

0-1
Asger J Andersen

-

Mads Borup

 

0-1
Hans Buttenschøn

-

Lars Noe

 

0-1
Søren Vestergård

-

Mikkel Nørgaard

 

0-1
Bjarne B Rasmussen

-

Knud Erik Juhl

 

0-1
Jørn Anderson

-

Kim Hardlei

 

0-1
Bjarne Tornbjerg

-

Pedram Javan

  0-1
Erling C Blel

-

Anton David

 

remis

En ikke helt igennem skidt aften!

En hyggelig tur til Skanderborg fik vi tirsdag, så klart at foretrække for den hoben berusede VU’ere, der efter sigende havde fået fri fra aftenmalkningen for at drikke sig plørede for åben skærm og råbe på én, der hed Anders. Da udflugten oven i købet resulterede i en storsejr, var der ikke meget andet end valgresultatet at brokke sig over på vejen hjem.
Anton var med som substitut for Mikkel Hansen og spillede en hurtig remis, hvilket var forståeligt, da han var involveret i et langt parti på 4. holdet dagen i forvejen.
Resten af os gik hårdt til et afbudsramt Skanderborg-hold, og ret beset var gevinsterne fortjente over hele linien.
Omkring kl. 19.15 kom jeg til at vende ryggen til Pedrams parti, og da jeg så det igen havde Pedram vundet - man skal dæleme’ være oppe på mærkerne, når man spiller på hold med ham. Ellers var især topbrættet underholdende, Michael fik tidligt et enormt tryk i en stilling med modsatte rokader, hvor Wheadon havde tabt flere tempi i åbningen. - ”Men så gav han sig til at forsvare sig”, forklarede Michael på hjemturen. En pæn omskrivning af forløbet, synes jeg, for det lignede en udstilling fra Dansk Skaksalg, hvor alle de sorte brikker er linet pænt op på baglinien, og reelt var det vist kun et spørgsmål om at vælge gevinstmetode.
Mads blev udsat for et løberoffer på h6, men neutraliserede ubesværet modstanderens angreb og kørte omhyggeligt slutspillet hjem. Hardlei, Knuddi og Noe vandt ligeledes sikre sejre uden de store armbevægelser, mens jeg selv blev udsat for en ret særpræget åbning: 1.g4?!, d5. 2.g5??!!. Partiudvalget i basen er sparsomt, sådan ca. på niveau med Tove Fergo’s personlige stemmetal, og Fritz respekt for den stilling vi fik er da også til at overse, hvorfor jeg bestemt er glad for, at det lykkedes mig at hive en pind i land, selv om det ikke gik helt let.
Optimismen kender ingen grænser på vores hold nu, for de øvrige resultater fra runden betyder, at vi blot skal score i alt 6 point i de sidste to kampe for at vinde rækken. Så hvis nogen vil købe et bjørneskind…

 

4. runde, mandag den 17./1. Af Mikkel Nørgaard

Nordre III

 

Skødstrup II

 

5-3

Michael Poulsen

-

Søren G Christensen

 

1-0

Mads Borup

-

Willy Møller Nielsen

 

0-1

Lars Noe

-

Niels Gade Christensen

 

remis
Mikkel Nørgaard

-

Mads Gregers Nørby

 

remis

Knud Erik Juhl

-

Allan Westenborg

 

0-1
Steen Farup Christensen

-

Steffen Skovsgaard Strunge

 

1-0

Mikkel Hansen

-

Leo Christiansen

 

1-0

Pedram Javan

-

Henry Pedersen

 

1-0

Vi magtede ikke helt at fortsætte, hvor vi slap i 2004, og havde såmænd nær pådraget os værre skrammer end tilfældet blev. Det er der ikke noget at sige til, når modstanderne tropper op med “Nordre-dödaren” Søren G. Christensen som guest star på topbrættet. Vi husker Sørens ublufærdige fremfærd i vores klubturnering for et par omgange siden, hvor flere måtte aflevere rating til manden, så man ku' nærmest se folk tænke “godt Michael får fornøjelsen af ham”. En fornøjelse blev det da også, om end Michael måtte åbne for den taktiske godtepose for at afgøre affæren, ja faktisk var flere af os stærkt bekymrede undervejs, uden at dette dog skal bruges som undskyldning for min egen halvslappe pointdeling.

Mads og Knud Erik mistede deres maxist-status på vidt forskellig vis. Knuddis lignede fra starten noget snavs, mens Borup syntes godt på vej mod de 5/5 (han havde spillet og vundet for 2. holdet dagen inden), da han gik i et horn, som kostede en offi. Efter god fight mundede Mads’ parti ud i et spændende slutspil med to bønder for løberen, som flere af os troede var holdbart. Desværre fandt Willy (d)en rigtig(e) plan, og kørte pinden i hus trods flere opfindsomme forsøg på rusk i og uden for tidnøden.

Om vores semi-faste mand Stoney bør superlativerne denne gang støves af og misbruges, for her har holdet virkelig en spiller, der tør brillere med kreativt brikflytteri, når vi andre sidder og pølser den! En forsigtig, nærmest uambitiøs åbning blev konverteret til et kolossalt tryk, hvor Steen rullede sig ud med positionelle kvalitetsofre og andet guf - kræs for kendere, skal jeg hilse og sige! Så godt kørende var Steen faktisk, at han på et tidspunkt undlod at afvikle til et let vundet bondeslutspil, “det var for kedeligt”, lød forklaringen siden! At “noget” så gik skævt undervejs til en hovedrystende Steens tydelige mishag betyder mindre, for pointet kom til slut i hus, og jeg håber meget, at Steen kan overtales til at kommentere affæren til næste klubblad!

Andre gevinster var knap så underholdende - og de to remiser pinligt korte… Noe kan undskylde sin halve med, at modstanderen fremtvang den ved trækgentagelse, selv forklarer jeg mig med en berettiget mangel på tiltro til egne evner, og så skulle den vist ikke være længere…

Til vores udelte irritation er Skolerne 3 begyndt at gå os i bedene m.h.t. storsejre, idet man i denne runde fandt det betimeligt at rundbarbere Viby 4 med 8 - 0. Dog har vi endnu 5½ points forspring, men en gyser i sidste runde, hvor vi tørner sammen med dem, kan altså ikke udelukkes. Endnu.


3. runde, mandag den 6./12. Af Mikkel Nørgaard

Nordre III

 

Silkeborg II

 

7½-½

Michael Poulsen

-

Jack Thostrup

 

remis

Mads Borup

-

Kim Kristensen

 

1-0

Lars Noe

-

Benny Schmidt Danielsen

 

1-0
Mikkel Nørgaard

-

Niels J Jacobsen

 

1-Ø

Knud Erik Juhl

-

Poul Nørgaard

 

1-0
Steen Farup Christensen

-

Johnny Koust Rasmussen

 

1-0

Mikkel Hansen

-

Peter Dam L Sørensen

 

1-0

Pedram Javan

-

Kurt Nielsen

 

1-0

Der findes holdkampe, som man foretrækker at glemme hurtigst muligt, og holdkampe der er bare ikke rigtigt skiller sig ud i erindringen. Og så findes der kampe, som man husker (for det gode) i årevis. Vi havde fornøjelsen af at spille en af den sidste slags mandag d. 6.
Det startede ellers lidt som det plejer: Holdleder Noe med mobiltelefonen i hånden, “joh, Pedram kommer - han sidder i bussen”. 19.10 træder Pedram ind i lokalet iført dynejakke og håret sat op til narrestreger. Mens jeg venter på min modstander over en kop kaffe i baren kommer Martin Matthiesen forbi: “Pedram har lige sat mat”. Da var kl. 19.20, og man anede, at det ville blive en aften ud over det sædvanlige. Affæren varede samfulde 17 træk og var i øvrigt bemærkelsesværdig ved sin afslutning, hvor modstanderen rokerer kort for at parere en trussel på f7, blot for i næste træk at blive sat mat på h7 i stedet.
Min modstander dukkede i øvrigt aldrig op, men det gjorde ikke noget, for der var nok at kikke på hele aftenen. Mikkel Hansens var eksempelvis underholdende straks fra start, hvor modstanderen ofrede alt hvad ofres kunne, uden dog på noget tidspunkt at opnå skyggen af angrebschancer. Knud Erik begik overlagt mord på sin modstander, mens Stoney lagde mere roligt fra land. Enden på det parti blev dog særpræget også, idet Steen fik en kolossal gaffel ind på Konge, Dame samt begge tårne på én gang!
Michael P tog remis i en (afbytnings)franskmand, hvilket man havde stor forståelse for, da den slags partier jo ofte udvikler sig ligesom Tv2s vejrudsigt: meget langtrukkent og kedsommeligt. Jeg tror i hvert fald holdlederen mente det i sjov, da han karakteriserede Michaels remistilbud som “tamt”…. :-)
Over Noes og Borups partier kan man spinde en længere ende, for begge var meget omskiftelige og præget af en gevaldig fighting spirit fra alle involverede. Mads blev franarret en bonde i tidnøden, men stillingen var stadig god pga. modstanderens svært handicappede løber - og Mads rystede ikke på hånden i slutfasen. Noe’s svingede mellem helt tabt og måske vundet flere gange, men holdlederen vil sgu’ ha’ sit skakur (eller hvad 6 HK må op med til folk, der scorer 7/7), så han fravalgt bl.a et par muligheder for evig skak og høstede til sidst frugterne af sit slid i tårnslutspillet.
Det er efterhånden kropumuligt at bevare pessimismen på det her hold: Vi fører med otte point ned til Sk68 V - og 6 af de 7 faste spillere har maksimumscore. Formand Tom har tillige fyret yderligere op under den kollektive motivation, idet han har sat en kasse pilsnere på højkant, hvis vi sikrer oprykningen inden de sidste to runder! Nu drejer det sig blot om at holde dampen oppe til efter nytår, hvor Skødstrup II kommer på besøg. De kan godt begynde at ryste i bukserne, for som Knud Erik udtrykte det: “Vi tager ingen fanger!

 

2. runde, mandag den 15./11. Af Mikkel Nørgaard

Nordre III

 

Viby IV

 

7½-½

Michael Poulsen

-

Johnny Sparvang

 

1-0

Mads Borup

-

Kurt Frede Nissen Aalbæk

 

1-0

Lars Noe

-

Cathrin Lange

 

1-0
Henning Andersen

-

Brian Kristensen

 

remis

Mikkel Nørgaard

-

Mogens Engsig-Karup

 

1-0

Knud Erik Juhl

-

Tonny Madsen

 

1-0

Mikkel Hansen

-

Peter Ulrich

 

1-0

Pedram Javan

-

Per Møller

 

1-0

Igen en pligtsejr i den pæne ende, som ingen rigtigt kan indvende noget mod. Resultatet ligger fyrstelige 0.01 over vores forventede score, så kampen giver næppe anledning til de store overskrifter i formiddagsbladene. Men enkelte partier havde bestemt underholdningsværdi: Pedram kørte sin modstander over med en fart, som var han en prins på de sjællandske motorveje, mens Knud Erik KLASKEDE den ene bonde efter den anden så det ku' høres helt ude i baren. Kun 2 x Mikkel fumlede lidt undervejs, men alvorlig tvivl om udfaldet blev der nu alligevel ikke. At Henning A tilstod en remis var såmænd også i orden, forløbet af hans parti taget i betragtning - og vi havde vel ikke alvorligt forventet at score maximum i samtlige kampe alligevel.
I skrivende stund mangler endnu resultaterne af et par kampe i denne runde, men det ser allerede ganske lovende ud med vores bestræbelser på at rykke op. Næste ret på menuen er Silkeborg 2, et klart stærkere hold end de foregående - så vi lader os da gerne nøje med 7 point.

1. runde, tirsdag den 26./10. Af Mikkel Nørgaard

Århus III

 

Nordre III

 

0-8
Birger Møller

-

Michael Poulsen

 

0-1
Cristopher M.-Pedersen

-

Mads Borup

 

0-1
Carsten Nielsen

-

Lars Noe

 

0-1
Peter Damsgaard

-

Mikkel Nørgaard

 

0-1
Thomas H. Andersen

-

Knud Erik Juhl

 

0-1
Kjeld Ehlers Nielsen

-

Kim Hardlei

 

0-1
Øivind Høstmark

-

Mikkel Hansen

 

0-1
Søren Hørning

-

Pedram Javan

 

0-1

For en del år siden kostede et letsindigt væddemål vedr. maksimumscore på holdet undertegnede en kronragning. Men. "da jeg var ung og uansvarlig, var jeg ung og uansvarlig", som USA's fungerende præsident Bush siges at have sagt - nu er jeg ældre og (lidt) klogere, så her fra skal der ikke lyde nogen forudsigelser om noget som helst, end ikke på baggrund af tirsdagens fortrinlige match mod Århus 3. 
Vi er favoritter på samtlige brætter i samtlige kampe, forventes at score i omegnen af 40 point over hele sæsonen og kan vel næsten kun overraske negativt, såeh. 
Mod Århus 3 var den forventede score ca. 7 point, så sejrens størrelse er vel ikke nogen sensation, selv om flere på holdet er kommet ujævnt fra start i klubturneringen. Ret beset var jeg vist den eneste, der fik et halvt point for meget, da jeg i et klart vundet slutspil gav min modstander en løs chance, som han heldigvis overså. Ellers var forsigtigt og sikkert spil parolen over det meste af linien - kun Hansen og Pedram benyttede det voldelige overfalds strategi, og det virkede altså også efter hensigten. Helt morsomt at vinde en holdkamp igen, og holdkaptajn Noe erklærede sig da også tilfreds med resultatet, men nøjedes med at besvare Borups spørgsmål ("hvad er 7 x 8 egentligt??") med et skævt grin, og der kommer da nok også vanskeligere udfordringer senere på sæsonen.