Nordre IV
|
|
Skødstrup
II |
|
3 - 5 |
Michael H Poulsen |
-
|
Lars Clausen |
|
1 - 0 |
Steen F Christensen |
-
|
Willy M Nielsen |
|
0 - 1 |
Knud Erik Juhl |
-
|
Niels Gade |
|
1 - 0 |
Kristen Hedelykke |
-
|
Knud Poulsen |
|
0 - 1 |
Lasse Friis |
-
|
Allan Westenborg |
|
0 - 1 |
Henrik Brøchner |
-
|
Mads G Nørby |
|
remis |
Henning Kragelund |
-
|
Bent Ole Pedersen |
|
remis |
Anton David |
-
|
Leo Christiansen |
|
0 - 1 |
Efter at jeg som holdkaptajn havde haft afbud til 5.- og 6. runde havde vi sat en del af forspringet overstyr. 6. runde var OK, men 5. runde sved, hvor vi ratingmæssigt stod til 5.5 point og kun fik 2.5.
Men der var dog kun et halvt point op til Skødstrup og vi skulle møde netop Skødstrup og kunne jo selv sætte skabet. Der var langt ned til nr. 3 og min hovedregning sagde mig at vi ”bare ”skulle have 4.5 point så kunne vi løfte glasset og ønske os selv til lykke med en fik sæson. Jeg havde også fået samlet et pænt hold. Lars Christiansen kunne ikke – men jeg havde både fået Steen og Kris med så jeg troede den var hjemme.
Og så gik vi i gang, ja det vil sige vi manglede 2 mand ved take off. Ringer til Kris og har er så på vej. Ringer også til Henning Kragelund, og han er absolut ikke på vej. Der havde været kaos på arbejde og han havde glemt at der er noget der hedder skak. Han sætter dog skuden mod Nordre Kirkegård og kommer i gang ca. en halv time senere end os andre.
Og nu er vi så i gang og der spilles intenst hele vejen rundt.
Efter ca. halvanden time er der ingen partier færdige, men her omkring spørger Henrik B. om det er ok at tage remis. Der var ikke mere i stillingen så det var ok.
Kort efter har Henning K. også remis. Michael Poulsen har held med en skrap gambit og vinder næsten samtidig med at Anton må bukke under. Og så er stillingen helt lige. Men men… på de resterende brætter er det nærmest kun mig der står til point. Lasse har fået byttet så han har to springere mod to løbere og det kan som bekendt være meget farligt, og det ved Lasse også nu, da han ikke kan holde sammen på skidtet.
Kris har med hvid spillet en ikke særlig aggressiv Skandinavisk mod Knud Poulsen. Har også brugt for lang tid i åbningen. Den korte version er at Knud Poulsen er meget rutineret og Kris stadig er lidt rusten. Inden da havde jeg lavet pointet mod Niels Gade. Det var dog lige ved kun at blive et halvt i det jeg sad mellem Kris og Steen og havde lidt rigeligt at se til. Min modstander havde vist en mulighed for evig skak.
Stoney er den sidste og efter at have kæmpet en 3 timer på kanten, går han sukkerkold i slutspillet og overser en officer. Der var ellers guldkarameller på bordet men det var åbenbart ikke nok.
Slutstillingen derfor : Nordre 3 Skødstrup 5
Vi er derfor forvist til andenpladsen, men da der er 3 oprykkere var den aldrig i fare.
Det er nu også et stærkt hold vi var oppe imod. Ratingmæssigt stod vi til 2.85 så faktisk spillede vi over evne i den afsluttende runde.
Michael Poulsen har scoret 5.5 af 6 jeg må nøjes med 5 af 5.
6.
runde, tirsdag den 27. februar Af Henrik Brøchner
Nordre IV
|
|
Skanderborg
II |
|
4½-3½ |
Michael H Poulsen |
-
|
Peter
Wheadon |
|
1 - 0 |
Lars
Christiansen |
-
|
Asger
J Andersen |
|
remis |
Kris Hedelykke |
-
|
Jørn
Anderson |
|
1 - 0 |
Lasse
Friis |
-
|
Michael
F Jensen |
|
0 - 1 |
Henrik Brøchner |
-
|
Hans
Buttenschøn |
|
remis |
Henning Kragelund |
-
|
Bjarne
Tornbjerg |
|
1 - 0 |
Anton
David |
-
|
Dieter
Dettbarn |
|
0 - 1 |
Esben
Nicolaisen |
-
|
Pascar
Paramasivam |
|
remis |
4-holdet fik rettet skuden op, men uden den sædvanlig styrmand (Knud Erik foretrak at vise nordmænd, hvordan skiløb skal udføres) gled førstepladsen os af hænde. Vi klarede en spinkel sejr over Skanderborg, men ligger inden sidste runde ½ point efter Skødstrup, som vi derfor "blot" skal slå i det indbyrdes opgør for at virkeliggøre sæsonens målsætning - 1. pladsen!
Michael var tilbage på 1. bræt, det indgyder ro hos holdkammeraterne, respekt hos modstanderne og som regel også et point på holdkortet. Sådan var det også denne gang, hvor modstanderen under et besøg i baren trøstede sig med, at ratingtabet ville blive beskedent. På de næste brætter sad et par indkaldte reserver: Lars blev færdig som sidste mand, men holdt sammen på en presset stilling med en bonde nede. Kris var hurtigt foran med en officer, til gengæld fik modstanderen lidt modspil og remischancer, men sluttelig blev det en fortjent sejr. Ved siden af sad Lasse, jeg nåede ikke at se hvad der skete, men en officer var væk og han løb ind i et sjældent nederlag.
Mit eget parti nåede vist aldrig udover remisgrænsen. Endnu engang måtte jeg konstatere, at hvis ikke modstanderen laver en fejl, så har jeg ikke fantasi til selv at kreere noget afgørende, så jeg må trøste mig med stadig at være ubesejret i turneringen. Henning har til gengæld masser af idéer, denne gang var det et par springere, som havde stået og gemt sig i et hjørne, der pludselig kom galoperende ud på brættet og jagtede modstanderen til opgivelse. Anton var desværre hurtigt bagud, og det blev ikke bedre undervejs, så nederlag for anden kamp i træk. På sidste bræt sad Esben overfor en ung (selvproklameret) udgave af Shirov. Esben havde opbygget et godt pres, men blev pludselig udsat for et ubehageligt stærkt Shirov-træk. Derefter var det tabt stilling, men en heroisk fighter-indsats fik reddet et halvt point hjem.
Således er spændingen altså intakt inden sidste runde, som afvikles hos Århus. Med fradrag af Michael vil vi næppe være ratingfavoritter mod Skødstrup, men overraskelser er heldigvis hverdagskost i sportsverdenen, så vi ser frem til en interessant dyst!
5.
runde, tirsdag den 7. februar Af Henrik Brøchner
Aarhus III
|
|
Nordre IV |
|
5½-2½ |
Jesper B Jansen |
-
|
Hans
Willumsen |
|
1 - 0 |
Kjeld Ehlers |
-
|
Per
Mikkelsen |
|
remis |
Lars Holm-Rasmussen |
-
|
Lasse
Friis |
|
remis |
Søren Hørning |
-
|
Henrik Brøchner |
|
remis |
Arne L Strøm |
-
|
Henning Kragelund |
|
1 - 0 |
Evald Jacobsen |
-
|
Anton David |
|
1 - 0 |
Søren Hafstrøm |
-
|
Ole
B Pedersen |
|
0 - 1 |
Viggo Kallenbach |
-
|
Esben
Nicolaisen |
|
1 - 0 |
Temmelig afbudsramt drog Nordres hidtil så succesrige 4.-hold mod Trøjborg for at forsvare 1.-pladsen i rækken. Uden de sædvanlige 4 topbrætter blev det en vanskelig opgave, men i sidste ende betød resultatet, at vi stadig har et ½ point til Skødstrup før de sidste to runder. Der kan ikke sættes en finger på indsatsen, alle kæmpede forbilledligt og prøvede at hive et resultat ud af mere eller mindre håbløse stillinger - og det lykkedes da også i halvdelen af partierne.
Først færdig var Esben, som desværre ikke levede op til de lovende takter han har vist i bl.a. hurtigturneringen. Her gik det hurtigt galt og han kunne proklamere, at ”aldrig havde han spillet så ringe”. Mere held havde farmand Ole i et parti, hvor der blev ofret flittigt over hele brættet, noget mere korrekt end andet, men sluttelig var der mat og aftenens eneste sejr. Anton fik spillet et par unøjagtige træk i en ellers lige stilling og løb dermed ind i sit første holdkamp-nederlag i (så vidt jeg husker) et par sæsoner. Henning spillede en upræcis kombination i en presset stilling, som godt nok gav en fremskudt, men ufarlig fribonde, hvorimod modstanderen havde to yderst farlige af slagsen.
De næste tre brætter gav alle remis, men hvor både Lasse og Per havde gode gevinstchancer, havde min modstander undervurderet sine egne muligheder i en tilsyneladende lige stilling, så jeg skyndte mig at acceptere. Endelig var Hans oppe mod en ung mand, som hurtigt vandt en kvalitet, hvorefter det med Hans’ ord var kattens leg med musen. Alt i alt lidt af en afklapsning, heldigvis er der mulighed for hurtig revanche mod Skanderborg, inden den afgørende match mod Skødstrup.
4.
runde, tirsdag den 17. januar
Af Søren G Christensen
Nordre IV
|
|
SK1968 VI |
|
6 - 2 |
Michael H Poulsen |
-
|
Jesper Karup |
|
1 - 0 |
Søren Christensen |
-
|
Jakob Lauritzen |
|
1 - 0 |
Steen F Christensen |
-
|
Mads Sørensen |
|
1 - 0 |
Knud Erik Juhl |
-
|
Gert Hansen |
|
1 - 0 |
Esben Nicolaisen |
-
|
Per Rasch |
|
0 - 1 |
Henrik Brøchner |
-
|
Christian Jørgensen |
|
1 - 0 |
Henning Kragelund |
-
|
Peter H Jørgensen |
|
0 - 1 |
Anton David |
-
|
Peter Sørent |
|
1 - 0 |
Nordre IV har efter de første 4 runder i B-rækken lagt sig suverænt i spidsen med 24 point og et forspring på 3½ point ned til den nærmeste forfølger. Holdet mangler i de sidste tre runder de tre nærmeste konkurrenter, der er Skødstrup II, Skanderborg II og Århus III, så intet er afgjort endnu, men det ser da lyst ud, når man vurderer chancerne for oprykning!
I fjerde runde kom SK 1968 VI på besøg i Chess House, og vi havde en forventet scorer på 5,96. Da slutresultatet blev en sejr på 6-2 til Nordre IV er resultatet tilfredsstillende. Vi manglede Lasse Friis, da holdkampen begyndte kl. 19.00, og vi måtte i hast finde en spiller, der kunne spille 6. bræt. Esben Nicolaisen blev tilkaldt og var på spillestedet 10 minutter før vingefald.
Jeg har analyseret de 8 partier med analyseprogrammet Fritz og vil kort komme ind på partierne i kronologisk rækkefølge.
Nordre IV kom hurtigt foran, da Anton David med de hvide brikker i dronningegambit
efter 10 træk havde erobret modstanderens dronning samt løber og bonde for en springer. Der var tale om en familieskak med springeren, der kostede modstanderen dronningen. 1-0
Herefter udbyggede Henrik Brøchner forspringet, da modstanderen valgte at spille Reti-systemet med de sorte brikker. Han indledte partiet med at flytte d-bonden fra d7 til d3 i de tre første træk. Efter 18 træk havde Henrik slået 4 bønder (herunder d-bonden) uden at modstanderen havde fået noget i kompensation. Herefter sørgede Henrik for
dronning-afbytning, og så var partiet let vundet. 2-0
SK 1968 VI fik nu reduceret til 2-1, da Henning Kragelund tabte på 7. bræt. Henning havde sort, og han valgte at spille ungarnsk parti. Henning undlod nogle nødvendige afbytninger i centrum og trak i stedet 8. - Lf8, hvorefter hvid fik initiativet. Da Henning opgav, havde han 5 bønder mod modstanderens løber og 5 bønder. 2-1
Der var på dette tidspunkt intet afgjort i holdkampen. SK 1968 VI gjorde god modstand på de 5 øverste brætter. Undertegnede bragte herefter Nordre IV på 3-1. Jeg havde hvid, og der blev spillet kongeindisk. Jeg fik ikke rokeret, men det havde ingen betydning. Da partiet sluttede var modstanderen nede med 3 bønder uden modspil. 3-1
Michael H. Poulsen udbyggede føringen på førstebræt med de sorte brikker. Her blev der spillet spejlvarianten i engelsk parti. Efter 25 træk har Michael opnået fordel. Modstanderen prøvede forgæves, om ikke han kunne få b-bonden ført ned til forvandlingsfeltet. Bonden nåede frem til feltet b6. Da partiet sluttede, kunne Michael sætte mat i 4 træk. 4-1
Knud Erik Juhl vandt ligeledes på 4. bræt med de hvide brikker. Der blev spillet kongeindisk. Ifølge Fritz kunne sort have krævet remis efter 25 træk, da den samme stilling opstod for tredje gang. Der blev spillet videre, og modstanderen prøvede forgæves at sætte evigskak, da han havde dronning og 2 bønder mod dronning og 5 bønder. Knud Erik fik forhindret evig-skakken, og herefter var der gevinst.
Føringen blev yderligere udbygget på 3. bræt hvor Steen F. Christensen vandt med de sorte brikker i Skandinavisk parti. Steen fik først fordelen over på sin side efter træk 46. Steen satte mat med dronning og springer mod dronning og løber.
Efter 65. Kd1 følger 65. - Sc3++.
Tilbage sad nu Esben Nicolaisen og kæmpede heroisk med de sorte brikker i Siciliansk parti med nedsat betænkningstid. Hvid opnår fordel efter 26 træk i partiet. Da Esben giver op, er der ingen brikker, der beskytter sorts konge. Hvid sætter mat i 4 træk med de tunge officerer.
I næste runde skal Nordre IV til Århus Skakklub og dyste mod Århus III, der har opnået 18½ point og ligger nummer 4 i gruppen. Det bliver spændende
at se, om holdet kan fortsætte stimen!
3.
runde, mandag den 1. januar
(forsinket af mb)
Af Henrik Brøchner
Hørning
|
|
Nordre IV |
|
2 - 6 |
Aksel Madsen |
-
|
Michael H Poulsen |
|
remis |
Jørgen Christensen |
-
|
Søren Christensen |
|
0 - 1 |
Niels Erik Pedersen |
-
|
Knud Erik Juhl |
|
0 - 1 |
Martin Posselt |
-
|
Lasse Friis |
|
0 - 1 |
Kristen F Jacobsen |
-
|
Henrik Brøchner |
|
remis |
John Møller |
-
|
Henning Kragelund |
|
0 - 1 |
Bent Pedersen |
-
|
Anton David |
|
0 - 1 |
Izat Abo-Sini |
-
|
Martin Ryberg |
|
1 - 0 |
"Som en sidste skak-oase, inden juleræset helt
overmander os, var dagcenteret i Hørning kampplads for Nordres fjerdehold
i den tredje kamp i denne sæson. Endnu engang var vi rating-favoritter og
endnu engang formåede vi at løse opgaven.
Første
mand færdig var undertegnede. Min modstander havde vundet en bonde, men
undlod nådigt at udnytte dette og tilbød i stedet remis. Michael var også
fredeligt indstillet, og stillingen tillod vist heller ikke flere
gevinstforsøg, så en overraskende remis på topbrædtet.
Men
derefter blev det mindre fredeligt. Søren spillede fransk med tidlig f6,
fandt jeg ud af med journalistisk ildhu, det så farligt ud begge veje,
men Søren havde mest tid og overblik og tog sejren. Knud Erik vandt et
stilrent parti (han protesterer mod, at vi ikke kan forstå hans
stillinger). Mine to sidekammerater lod sig ikke påvirke af min
deprimerende stilling, men snuppede begge et helt point. Henning i et
omskifteligt parti, hvor fordelen heldigvis var på Nordre-siden til
sidst, og Lasse i sædvanlig sikker stil, hvor små unøjagtigheder hos
modstanderen blev straffet og den uundgåelige dronningeafbytning gav et
vundet slutspil.
Den
sidste sejr snuppede Anton, som spillede flot i et parti, hvor en spændstig
springer viste sig mere værdifuld end en lam løber. Endelig måtte
Martin give en kvalitet i forsøget på at stoppe modstanderens fremskudte
fribonde, og efter lidt forsøg på fusk, afleverede han en enkelt sejr
til værterne.
Dermed
kan vi ”over-jule” på førstepladsen i gruppen med et forspring på 2½
point til Skanderborg - og 3½ point til det, på papiret, stærke hold
fra Skødstrup. Netop de to hold venter i de to sidste runder til næste
år, så indtil videre er oprykning stadig tema."
2.
runde, tirsdag den 21. november
Af Henrik Brøchner
Nordre IV
|
|
Åbyhøj II |
|
7 - 1 |
Michael H Poulsen |
-
|
Christian Munk |
|
1 - 0 |
Søren Christensen |
-
|
Gregor Stenderup |
|
1 - 0 |
Knud Erik Juhl |
-
|
Mogens Lyhne |
|
1 - 0 |
Pedram H Javan |
-
|
Christoffer S Hansen |
|
1 - 0 |
Henrik Brøchner |
-
|
Bent Hansen |
|
1 - 0 |
Henning Kragelund |
-
|
Bjarne Johansen |
|
remis |
Anton David |
-
|
Jens F Madsen |
|
remis |
Martin Ryberg |
-
|
Peter Loft |
|
1 - 0 |
Som referat-ansvarlig, og uden Steens frivillige bidrag, har jeg tildelt mig selv den muntre opgave det er at beskrive 4.-holdets 7-1 sejr over Åbyhøj. Det betyder naturligvis ingen dybe analyser af spillet, men derimod en mere George Bush-agtig
iagttagelse af virkeligheden, dvs. overfladisk og med one-liners :-)
1. bræt: Det virker foruroligende når en sportsmand begynder at læse en bog midt under en kamp. Begyndelsen til enden på Jim Couriers tenniskarriere var netop da han begyndte at læse under sideskift i en match, men for Michael gik det endnu engang godt! Denne gang var der vist ikke så mange problemer og færdig som første mand.
2. bræt: Sørens modstander var helt inde i noterings-reglerne, men heldigvis var Søren mere inde i skakteorien, hvilket resulterede i Dronninge-fangst og et parti, som kunne have været 50 træk kortere.
3. bræt: Knud Eriks parti studerede jeg mange gange og forstod ingenting, men til sidst kom der et ærgerligt udbrud fra modstanderen og en hurtig opgiven.
4. bræt: Pedram var oppe mod en anden ung mand i skoleskaks-alderen. Pedrams officerer driblede rundt på 6-7. række, så det blev også en hurtig gevinst.
5. bræt: Endnu engang besluttede min modstander at ofre imod min kongestilling, heldigvis uden at have noget afgørende, så det mest bemærkelsesværdige blev, at min springer foretog 12 af mine sidste 15 træk, og undervejs hapsede et par bønder.
6. bræt Henning besluttede sig for at komme på tavlen og snuppede en remis i et parti, som også så meget lige ud da afbytningerne var foretaget og røgen var lettet.
7. bræt Anton sæsondebuterede også med en halv. Anton så tilfreds ud så det har sikkert været fortjent.
8. bræt Ikke de store problemer for Martin så vidt jeg kunne se. Han førte med en officer, skulle pacificere en fribonde og til slut vise modstanderen, at han kunne føre en overlegen stilling til gevinst.
Alt i alt en tilfredsstillende runde. Vi var kæmpe-ratingfavoritter, leverede den forventede score og har oprykningsdrømmene intakte.
1.
runde, tirsdag den 1. november
Af Steen F. Christensen
Rokaden II
|
|
Nordre IV |
|
3 - 5 |
Heine Mathiasen |
-
|
Michael H Poulsen |
|
0 - 1 |
Bent Rasmussen |
-
|
Søren Christensen |
|
1 - 0 |
Henrik Larsen |
-
|
Steen F. Christensen |
|
0 - 1 |
Michael Knudsen |
-
|
Knud Erik Juhl |
|
0 - 1 |
Steen Schønheyder |
-
|
Lasse Friis |
|
0 - 1 |
Ib Holme Hansen |
-
|
Henrik Brøchner |
|
0 - 1 |
Villy Abildgaard Andersen |
-
|
Henning Kragelund |
|
1 - 0 |
Niels Mørch Jensen |
-
|
Martin Ryberg |
|
1 - 0 |
Nordres hold i B-gruppen var tirsdag i Randers
for at spille mod Rokaden.
Nordre var ratingfavorit, men det så ikke ud til at modstanderne vidste
det, for de bed meget godt fra sig.
På bræt et skulle Michael Poulsen møde en 1600 mand og kom til at stå
rimeligt komfortabelt, vandt en bonde, men mistede den igen. I slut
spillet var det lige før at det blev træk gentagelse og Michael kunne
ikke finde en gevinst, men så måtte han jo spille på fup - og det
lykkedes.
Søren G Christensen den tidligere Nordre dræber har ikke mistet sin
titel endnu, idet han dræbte sig selv i en meget lukket stilling. :-(
Jeg selv spillede hvid i "Ghandi"navisk, hvor jeg allerede stod rigtigt
godt efter 6 træk. Jeg overspillede stillingen på det skammeligste og
stod så lidt i underkanten. Da jeg så fik len lille smule pres på
modstanderen, kludrede han fuldstændig og måtte miste officer for
derefter at gå i boksen og tabe på tid.
Knuddi spillede som sædvanligt helt vildt og jeg fattede ingenting, men
han sagde selv at det var en sicilianer (Jagt-varianten). Knuddi tog til
sidst stikket hjem.
Martin Ryberg kom en halv time forsinket men førte hurtigt på uret med
en halv time. Stillingen var dog helt forfærdeligt og var stort set kørt
over. Til sidst fik han på en eller anden måde indhentet det tabte og
havde remis chancer med bonde+løber mod bonde+tårn, men gik galt og
måtte ned.
Henning Kragelund måtte, efter en god stilling, bide i græsset, da han
lukkede modstanderen ind i kampen pga. en løber mellemskak.
Henrik Brøchners modstander ofrede en løber i Henriks kongestilling, men
havde overhovedet ikke kompens men derimod stod Henrik super, så det så
ud til at det ville blive en formsag at køre det point hjem. Jeg så ikke
slutningen, men pludselig kom Henrik ud og sagde: "Puhh der var jeg
heldig"
Den sidste der var færdig var Lasse Fries der i et helt vildt spændende
parti til sidst havde låst modstanderen så meget fast at næsten lige
meget hvad modstanderen gjorde så tabte det. Der stod nu 4-3 i vores
favør så vi skulle gerne have det sidste point med hjem!. Lasses
modstander havde kun en mulighed tilbage og det var en mat på baglinien,
ifald at Lasse skulle lave en forkert trækfølge. Det gjorde han derimod
selv og måtte miste damen og partiet.
Så slut resultat 5-3 i Nordres favør