Klik for at vende tilbage til forsiden!

 

 

 

 

Nordre I i 1. Division - kampreferater


4. runde, søndag den 14. januar 2007 Af Poul Erik Nielsen
 

Nordre I

 

SK1968 II

 

5½-2½
Ninja Høiberg

-

John Mortensen

 

1 - 0
Tom Petri

-

Jes Harholm

 

remis
Martin Bækgaard

-

Torben Steffensen   remis
Johnni Veng

-

Jesper Maul

 

1 - 0
Igor Teplyi

-

Bjarne Pedersen   remis
Poul Erik Nielsen

-

Andreas Kastbjerg

 

1 - 0
Per Hansen

-

Krishnan Sudharsan

 

0 - 1
Niels Danstrup

-

Jakob B Lauritsen

 

1 - 0

   Et farligt hold at spille imod, men vi fik pligtsejren, og akkurat med de forventede cifre, da ratingforventningen sagde 5,47 – 2,53.
   De ekstra 0,03 stod Danstrup for, idet han med en forventning på 0,97 let og hurtigt hjemførte den første streg: Da modstanderen spillede –b6 og lod Sc6 udækket, faldt straffen straks: 1.Sxf6+ Lxf6 2.De4! med mattrussel på h7, hvorefter han indkasserede springeren på c6!
   Per Hansen ved siden af var oppe imod en giftig dobbelt-inder: Kongeindisk med sort, og en rigtig inder bag de hvide brikker! Per spillede noget hjemmebryg og blev på frygteligste vis kørt fuldstændig over, av av!
   Men så kom forløsningen: Johnni vandt endelig! I en ret lige stilling afslog han remis, og en suspekt springermanøvre af modstanderen blev udnyttet til et kraftfuldt angreb, som modstanderen slet ikke forstod at forsvare sig imod.
   Nina blev fra flere sider beskyldt for at have været i problemer, men efteranalyserne i Chess House kan ikke bekræfte dette, hun stod måske endda hurtigt lidt i overkanten og vandt i vanlig sikker stil. Hun har nu 3 af 4, overbevisende!
   Jeg spillede en slap englænder, og at sejren kom i hus, skyldes primært min modstanders umådeholdende tidsforbrug. Han havde i sin tidnød flere bedre muligheder, men smed alt væk, og jeg vandt let slutspillet.
   Bækgaard spillede en betænkelig Slav og kæmpede hele partiet med ryggen mod muren. Der røg en bonde, men Martin fik det over i et tårnslutspil, hvor hver havde 3 bønder på K-fløjen, og modstanderens ekstra d-bonde var nakket af Martins tårn. Til sidst kunne han så med kongen gå over og indkassere merbonden, remis – skidt åbning, godt kæmpet!
   Igors spil var ikke just suveræn, modstanderen kunne have scoret en kvalitet midt i en afbytning i åbningen, men så det ikke. Siden skete der ikke meget, og Igor stod måske endda lidt under, dog uden at komme i tabsfare.
   Matchens absolutte højdepunkt spændingsmæssigt var Toms drama på 2. bræt. Med en svag kongestilling fik Tom overtaget og en farlig fribonde, men i tidnøden overså han en banal redning for modstanderen, og lettere panisk ofrede Tom dronningen for tårn og let. Det kom der en uklar stilling ud af, som dog givetvis var vanskelig for Tom. I Jes’ 2. tidkontrol kunne Jes have vundet, men da han ikke fandt det, tog han evig skak med ca. 5 minutter tilbage.
   Så kunne vi igen afvente Århus’ resultat mod Læseforeningen – det kom først sent på aftenen, og igen hentede de et halvt point ind på os, så vi nu kun er de 2 matchpoints foran. Vi har begge 22½, vi 8 matchpoints mod deres 6. Så vi kan let komme i den situation, at vi vinder alle kampe, men alligevel ikke rykker op! Sådan er reglerne, og det kunne da være festligt, ikke?!

 

3. runde, søndag den 10. december 2006 Af Poul Erik Nielsen
 

Ribe

 

Nordre I

 

1 - 7
Christian Kyndel

-

Ninja Høiberg

 

remis
Lars Wilton

-

Tom Petri

 

0 - 1
Jimmy Andersen

-

Johnny Veng   remis
Arne Nissen

-

Jan Christensen

 

0 - 1
Knud Jespersen

-

Igor Teplyi   0 - 1
Jan Rosenberg

-

Poul Erik Nielsen

 

0 - 1
Peder Pharsen

-

Per Hansen

 

0 - 1
Søren Zehran

-

Niels Danstrup

 

0 - 1

Med tre afbud for Ribe var vi klare favoritter på de syv nederste brætter. Vi havde afbud fra Bækgaard, men heldigvis var Jan C villig til at tage en kamp, så det var stort set ubetydeligt.
   Vi fik den ventede sejr, og den blev endda ret stor, 7-1 var godt én over forventet! Så vi forventede selvfølgelig at øge lidt til Århus, men Nej, de vandt inponerende 7½-½ over Skolerne II (den var igen gal med Husted: remis imod Bjørn Ochsner!).
   Vi tager partierne i den rækkefølge de blev færdige:
Per hjemførte den første sejr, ikke særlig overbevisende, men modstanderen dummede sig omkring træk 40, og så kørte Per med den frie a-bonde, understøttet af løberparret. Tom fik med sort ret godt styr på det, og sejren var relativ sikker, selvom det vist var Wiltons første nederlag i flere sæsoner.
   Jan C spillede et interessant og noget kryptisk parti, hvor begge kørte rundt med dronningen: Den hvide dronning jagede Jans - han må have kendt Jan !? – men Jan undslap hele tiden, og til sidst gemte han den nede på a8 ... og fangede derefter modstanderens dronning!
   Jeg spillede efter nogens mening slapt, tillod dronningafbytning, og stod længe lidt presset, men slog kontra. I bagklogskabens klare lys med min modstanders formulering: Jeg udnyttede min bedre teknik til at vinde urisikabelt ...
   Igor fik en kanonstilling med hvid og lukkede en sort løber fuldstændigt inde på b7. Der var også frit spil på kongefløjen, og her vandt Igor da også partiet, selvom han fik sig et lille chok undervejs!
   Danstrup var også kæmpefavorit, men vi blev ret bekymrede, da modstanderen slog en bonde på g6 lige foran Danstrups konge! Danstrup kæmpede indædt videre, og på et tidspunkt fik han spil i den åbne g-linie, vandt en masse materiale og kampen!
   Og til sidst til nat og dag:
Johnni kan slet ikke få spillet til at køre, og han bruger allllt for lang tid. Da han endelig havde fået klar fordel, var tiden væk, og han satte indirekte en officer i slag. Heldigvis tilbød modstanderen remis, da han slog den!
   Nina derimod fortsætter sin flotte start: Remis mod afhopper-Kyndel, meget flot! Igen kom Nina ikke alt for godt fra åbningen, men ideer, fightervilje og selvtillid er der masser af: Hun giver to lette for tårn og farer løs på Kyndels kongestilling. Det hele ender efter taktiske forviklinger med, at Nina får et dronningslutspil med en bonde under, til gengæld har hun en fjern fribonde og sikrer sig ret let remisen!
   Vi kan nu overjule på førstepladsen, men forspringet er kun ½ (plus 2 matchpoints) ned til Århus, så det bliver et tæt opløb! Alle andre er til gengæld rystet af!



2. runde, søndag den 26. november 2006 Af Poul Erik Nielsen
 

Århus I

 

Nordre I

 

2½-5½
Rasmus Skytte

-

Ninja Høiberg

 

remis
Mads Boe

-

Tom Petri

 

remis
Daniel V Pedersen

-

Martin Bækgaard   0 - 1
John Rendbo

-

Johnni Veng

 

1 - 0
Jan Rode

-

Igor Teplyi   0 - 1
Martin S Jakobsen

-

Poul Erik Nielsen

 

remis
Jakob Bjerre

-

Per Hansen

 

0 - 1
Peter Husted

-

Niels Danstrup

 

0 - 1

En dejlig jubilæumssejr!
   Det var ikke med de helt store forventninger, jeg gik til matchen, og det blev ikke bedre af mit eget åbningsspil, Århus havde kigget mig ud og deres hjemmeforberedelse gik rent ind!
   Men mine holdkammerater ville det anderledes! Det startede med en meget hurtig halv af Nina, befriende! Og pludselig vandt Igor en officer! Det kunne være blevet et tårn, men han trak følehornene til sig, faktisk så meget, at han meget overraskende blev snydt i tidnøden og mistede en officer med en kritisk stilling til følge. Heldigvis bukkede modstanderen igen en officer, og så kørte Igor den hjem!
   Men inden da var en masse andet gået godt: Der var intet fjernsyn, og så spiller Hansen utroligt koncentreret, og han vandt i meget flot stil! Ved siden af havde Danstrup vundet en bonde, givet den tilbage og lidt uforstående tilbudt remis. Heldigvis afslog Husted og tre træk senere satte en officer i slag og opgav!
   Vi var således klart foran, selvom Johnni igen brugte megen tid, bukkede og tabte. Ved siden af vandt Bækgaard i sikker spil, selvom han vist endda kunne have gjort det færdigt meget hurtigere. Tom havde taget fusen på Mads med et tidligt Sc6-b8! på d4-d5 i Modern. Mads gik i boksen, spillede meget omstændig og passivt, og efter tidkontrollen stod Tom en anelse over, men der blev dog givet remis.
   Jeg kæmpede indædt, og efter nogle unøjagtigheder fra min modstander, der ellers var to bønder over, fik jeg mig kæmpet tilbage med en aktiv konge. Det hele resulterede i et spændende slutspil med aktiv konge og springer mod passiv løber og bonde mere til modstanderen. Jeg vandt løberen, mens han piskede af sted med to samlede fribønder mod springeren. Det hele endte op i, at jeg måtte give springeren, og at vi til sidst begge fik en ny dronning samtidig med remis til følge!

 

1. runde, søndag den 5. november 2006 Af Poul Erik Nielsen
 

Nordre I

 

Skolerne 2

 

4½-3½
Ninja Høiberg

-

Thomas Ochsner

 

1 - 0
Tom Petri

-

Michael Tettinek

 

1 - 0
Martin Bækgaard

-

Kresten Skytte Hagen   0 - 1
Johnni Veng

-

Christian K Schmidt

 

0 - 1
Igor Teplyi

-

Jesper Mygind   remis
Poul Erik Nielsen

-

Henrik Ochsner

 

1 - 0
Per Hansen

-

Jesper Riis Larsen

 

remis
Niels Danstrup

-

Bjørn Møller Ochsner

 

remis

   En mindre katastrofe i forhold til eventuelle oprykningsdrømme mod gruppens lavestratede hold! Samtidig vandt hovedkonkurrenten Århus overbevisende 6½-1½ over Silkeborg, så nu skal der virkelig en god match mod netop Århus til om tre uger, ellers kan der skydes hvide pile efter oprykningen ....
   Det startede med to bedrøvelige remiser, Igor spillede en skarp kongeinder, men havde tydeligt ikke kørekort til den, og var vel nærmest heldig med at få tilbudt remis. Det samme kan man sige om Danstrup, der spillede med benjamin Ochsner, og selvom Danstrup var i kendt farvand, kom han alvorlig i knibe, og trak i nødbremsen med et remistilbud. Bagefter bekendtgjorde Danstrup, at han havde haft dødsfald i den nærmeste familie om natten, så undskyldt!
   Johnni mødte halvsyg op, og spillede ikke med den store gejst. Han trak imidlertid ikke i nødbremsen, brugte forfærdelig megen tid og desværre tabte han klart i sin tidnød. Første lyspunkt stod holdkaptajnen for, hun havde ellers smidt en bonde væk i åbningen, og jeg gav hende ikke mange chancer imod Thomas, der har trukket sig ned på 2. holdet. Men Nina kæmpede uanfægtet videre, og da Thomas kort efter lavede en fodfejl, var Nina nådesløs og spillede ham ud af banen, flot comeback efter åbningsfadæsen!
   Jeg blev nærmest overfaldet af en romantisk Henrik Ochsner, men jeg havde dog styr på det hele vejen, og affærdigede alle hans heroiske ofre, vi var foran! Per Hansen kom ikke specielt godt ud af åbningen, men han forsvarede sig opfindsomt, og reddede stormen af til en remis.
   Tom spillede sikkert imod Tettinek, sikrede sig tidligt løberparret, og trykkede Tettinek godt og grundigt sammen, så meget at Tettinek til sidst gav dronningen for noget modspil. Der var dog ikke nok, og Tom kørte en bonde i mål, og mod to dronninger kunne Tettinek ikke klare den mere.
   Bækgaard, der er senest tilkomne fra netop Skolerne, blev i en Leningradhollænder udsat for en variant, han tidligere har spillet, som figurerer i en teoribog, ikke så behageligt. Men Martin slap dog godt fra det, og havde en klar lille fordel i slutspillet, indtil han hovedløst satte en bonde direkte i slag i tidnøden. Siden kæmpede han forgæves, og dermed blev sejren minimeret til det mindst mulige.
   Ærgerligt, men der var absolut intet Skakligeformat over vores førsterunde. Der skal andre takter til, hvis vi skal op!