Nordre II i 2. Division, gr. 4 - kampreferater

7. runde, søndag den 13. april 2008 - Af Poul Erik Nielsen

Det har jeg vist aldrig prøvet før – 8-0!
    Mest synd var det for Skørpings godt scorende førstebræt, der også længe stod til gevinst imod mig, men også et par andre steder, havde de chancen i enkelte glimt.
    Oehlerich var den første på tavlen. Han vandt en bonde omkring træk 10, men modstanderen kæmpede godt og kom godt med … indtil han satte et dyr i slag, 1-0.
    Peer Ole var den næste. Efter en slap åbning vandt Peer Ole en bonde, og siden gik modstanderen helt bersærk, og til sidst havde han ganske ikke flere brikker, 2-0.
    Hansen var næste sejrherre. Han spillede fleksibelt imod Engelsk, og han var den skarpeste i den skarpe stilling, der fremkom, 3-0.
    Så var det Rewitz’ tur. Vores chauffør fik hurtigt fordel, og til sidst angreb han med det hele og satte modstanderen mat! 4-0.
    Så var det min sidekammerat Holst, der spillede et stilrent parti. Der blev presset over hele banen, indtil den hvide mand var mør! 5-0.
    Så kom min ret heldige sejr. Jeg var oversmart i åbningen og overså et ubehageligt træk, hvorefter jeg var på hælene. Jeg fik det drejet over i et tvivlsomt slutspil, hvor det på mirakuløs vis lykkedes mig at få kongeangreb med meget få brikker tilbage. I sin tidnød brød min modstander sammen, og selvom jeg overså tårngevinst to træk i træk (!!) – jeg var alt for fokuseret på matnettet! – kom jeg godt i mål! 6-0.
    Superreserve (2 af 2) Mikkel Nørgaard spillede meget omhyggeligt, og fik et godt slutspil, som han sikkert hjemførte til 7-0!
    Tilbage sad nestor Søby med et slutspil med tårn og uensfarvede løbere, men heldigvis med nogle merbønder. Forud for dette var meget hændt: Frode fik hurtigt overtaget, vandt en kvali og ødelagde modstanderens kongestilling. Frode trængte ind på 2. række med to tårne, men der var fortfarende ikke noget afgørende. Modstanderen fik gang i lidt modspil, og Frode så sig nødsaget til at bytte dronninger og give kvaliteten tilbage, stadig med gevinststilling. Men som påvist af Oehlerich på hjemvejen skulle modstanderen ikke have taget kvaliteten tilbage, men i stedet trængt ind på 7. række, hvilket tilsyneladende ville have vundet! Nogle gange er skak noget mærkeligt noget. Nå, Frode fik sit slutspil og vandt! 8-0!
    Den fantastiske sejr betød, at vi fra at kæmpe om 5-6. pladsen, pludselig endte som nummer 3 i gruppen, endda kun 1½ point efter vores seedningsplads som nr. 2. Tilfreds med sæsonen kan vi ikke være, men vi fik reddet det meste af æren i sidste runde!
    Jeg blev med elendigt spil topscorer med 5 af 5 (ifølge divi-hjemmesiden kandidatresultat, but I don’t care!) ! Per Hansen scorede 4½ af 7 og Peer Ole 4 af 5.
 

6. runde, søndag den 2. marts 2008 - Af Poul Erik Nielsen

    Vi ville gerne ryste nedrykningskamp -pladsen af os – nr 6 skal spille mod nr 6 fra Gruppe 3 om den 9. nedrykningsplads - hvilket krævede en sejr over topholdet Aalborg II. Holdleder Mads, der skulle til København søndag, lod sig erstatte af Per Holst, der er spillelysten. Ellers stillede vi ordinært op, og det lykkedes os med god fight at hjemføre en 5-3 sejr, men det stod hårdt!
Første mand færdig på Per-holdet var Holst, der fornuftigt tog remis efter at have sat en lille fordel over styr. Frode kom til at stå meget passivt, og blev da også udmanøvreret og måtte ned. Oehlerich havde allerede her smidt en officer i havnen, og Lars sad og fumlede efter at han nærved var gået i en mat i én, så det så ikke for godt ud ……
    Så kom der opmuntring, da Peer Oles modstander i et ellers meget lige parti nærmest gik pluddermat i få træk! Jeg spillede dynamisk, og da min modstander reagerede nervøst, fik jeg overtaget og vandt relativt let.
Hansen spillede meget chancebetonet og gav ukorrekt en kvalitet. Men hvid skulle spille ret præcist, og det formåede han ikke, og Hansen fik to mægtige løbere og vandt materialet med mere tilbage og vandt sikkert slutspillet! Da Rewitz som forventet spillede remis, stod det 4-2 med Lars og Oeclerich tilbage. 
    Oehlerich spiller bedst, når han er presset, og han kæmpede som besat og var tæt på. Men modstanderens matapparat med D+S slog til, og Oehlerich var helt væk, da modstanderen pludselig satte dronningen i slag. Desværre så Oehlerich det ikke med 33 sekunder tilbage, ellers var det blevet meget spændende med D+ f-bonde mod S + g- og h-bonde, ikke let med 33 sekunder! 4-3.
Slutresultatet var nu afhængig af Lars’ besynderlige parti. Lars ofrede tidligt tvivlsomt, så matten på g2 og holdt trykket med 2 bønder for officer. Det hele endte i et S+T slutspil, hvor Lars havde en bonde mere, og modstanderen overskred da også i en tabt stilling, og vi fik den sejr, vi hungrede efter!
    Vi har nu 1 points forspring til Århus/Skolerne III, og det skal gå meget galt, hvis det glipper, da vi skal møde agterlanternen Skørping i sidste runde, mens Århus/Skolerne III skal møde Aalborg II.

5. runde, søndag den 3. februar 2008 - Af Mads Borup

    Der er langt til Thisted! Vi måtte derfor starte 9:30 fra Århus i 2 biler, ikke noget med Rewitz-bus, som vi plejer. Med afbud fra Poul Erik, Lars A, Peer Ole og Oehlerich samt næsten-fast reserve Jan C var vi underdogs, hvilket vi til fulde levede op til, selvom det i forhold til den forventede score var sæsonens bedste resultat! Nå vi kan klynke en anden dag, f.eks. når vi rykker ned.
    Per Holst var med på 1. brættet og mødte sin gamle klubkammerat fra "De gamle DM-dage", Ove Kroll og de fortsatte hvor de sluttede: Sämisch-varianten i kongeindisk, som de har spillet mange lynpartier i gennem årene, så der var en del psykologisk skyggeboksning på spil... Holst stod bedst undervejs, men Lxc6 var en fejl, Lb5 skulle være spillet i stedet med gevinstchancer.
   Jan Rewitz var nok lidt for optimistisk og forblændet af alle de mange muligheder, så han gav rask væk en kvalitet. Og der vár mange muligheder som modstanderen lige akkurart og dygtigt kunne undgå/parere og langsom kom Jan til at stå næstbedst. I den gensidige tidsnød var Jan dog skarpest og remis'en blev bjærget.
    Per Hansens modstander spillede hurtigt og Per var bange for at han var blevet kigget ud, men stillingen var vist lige indtil modstanderen spillede f5. Det var en taktisk fejl hvilket Per straks påviste med en kvalitetsgevinst og overlegen stilling. Partiet varede kun en håndfuld træk herefter.
    Frode Søby påstod at havde modspil for den ofrede bonde med sort i spansk, men begik iflg. ham selv den fejl at forsøge på at stresse modspilleren ved at spille hurtigt. Og det blev straffet. Jeg opdagede aldrig Frodes modspil, men han har ganske givet ret.
    Jeg spillede en stille og rolig London, men modstanderen spillede mindst lige så stille og roligt. Jeg "lokkede" ham til at spille f6, hvilket han fulgte op med e5 og jeg var i defensiven - god stillingsbedømmelse, Mads! Det lykkedes mig at holde tungen lige i munden og få modspil på dronningefløjen, hvilket straks fik ham til at tilbyde remis. Jeg afslog med Dc4 hvilket ville tvinge dronningeafbytning og så kunne jeg massere hans svage bonde på b7. Havde jeg set, at han kunne spille Te6 og ikke bare undgå konebytteriet, men tilmed står klart bedst, havde jeg nok forsøgt at rive armen af ham, da han tilbød. God stillingsbedømmelse, Mads! Havde jeg vidst, hvad mine holdkammerater fortalte mig i bilen hjem, at Per Petersen i virkeligheden er en Rosell med meritter i bagagen, så var han helt sikkert gået enarmet hjem. Jeg spillede hurtigt partiet igennem i mandags med Per Hansen og hans eneste kommentar, som jeg til gengæld fik 3 gange var: "Ja, det er noget lort!"
    Bjarne Jensen var en fremragende chauffør! På brættet gik det knap så godt som bag rattet og remistilbuddet blev nådesløst afslået. Bjarne troede han stod OK og ville få en stærk springer i centrum, men den endte sørgeligt på h8, hvor den illustrativt udtrykte håbløsheden i stillingen. En stilling som Bjarne snart efter befriede sig selv for at kigge på.
   Vi havde heldigvis lånt en yngling fra 3. holdet og han viste om ikke andet så viljen til sejr. Mikkel Nørgaard fumlede ifølge ham selv i en god stilling og fik først klar fordel, da modstanderen kom i heftig tidsnød. Frode fandt en god variant for Mikkel bagefter, hvor der var både klar fordel og stillingen var langt nemmere at orientere sig i, så det vil Mikkel spille næste gang :-) 
    Søren G Christensen spillede meget forsigtigt i åbningen, princippet så ud til at være først dække sig ind, så kaste sig over modstanderen. g5 + f5 virkede noget tveægget, men Søren havde styr på stillingen, men fik ikke slået til da chancen var der. I stedet fik modstanderen overtaget og vandt en bonde, men af uransagelige grunde gav han den tilbage og lukkede Søren ind i kampen igen - og her blev Søren, selvom der skulle slides for den halve.  
    Vi er hermed stadig nr. 6. En slutplacering, der vil medføre en omkamp om ikke at rykke ud. Det burde vi være alt for gode til, men når vi spiller under standard næsten hver gang og samtidig har et hav af afbud, så er det altså en mulighed.
     

4. runde, søndag den 13. januar 2008 - Af Mads Borup

    I denne runder blev de 2 eneste søndags-kampe i Århus spillet i Chess House. Kl. 11 åbnedes dørene til det forjættede land og formand Thomas bød på fælles morgenmad. Det benyttede flertallet af spillerne sig af og det var en fin optakt til dagens matcher.
    Jeg havde sat mig selv af til dagens kamp efter de slappe resultater i de første runder og havde fået Per Holst til at spille i stedet. Poul Erik havde også afbud og her var reserven såmænd Jan C, så vi var i den grad dækket godt ind, selvom Poul Erik var maksist inden runden! Skal sandheden frem, så skulle jeg arbejde denne søndag, men nåede i Chess House en halv times tid inden første tidskontrol.
    På dette tidspunkt havde Rewitz, Holst og Søby spillet remis, uden at nogen af dem fik sved på panden. Jan undskyldte sig med at han for nyligt har tabt til Hans-Henrik Grand, at han hader at spille Stone-wall og at han havde noget kontorarbejde derhjemme. Han kom dog igen ved 16-tiden og fulgte kammeraternes kampe til dørs. Per Oehlerich var på forunderlig vis kommet til at stå dårligt. Det kunne man ikke umiddelbart se, men de forbedringsforslag, der kom, var ikke helt tilstrækkelige. Modstanderen var også forundret, for han mente heller ikke, at Per havde spillet forkert.
    Op mod tidskontrollen vandt Hansen og Peer Ole over hver deres kvindelige modstander. Hansens så jeg kun lige et glimt af, da jeg ankom og det var et af de partier jeg trøstede mig med, nu vi var bagud, for han stod klart bedst. Peer Ole fortalte efter partiet, at han "fik lov" at spille Marshall angreb med 8. -, d5, som modstanderen besvarede med det passive d3. Herefter havde Peer Ole en lille vedvarende fordel og kunne på et tidspunkt ofre på h3. Siden fik modstanderen en løs chance i hendes tidsnød, men så det ikke og måske var chancen heller ikke stor nok til remis. Jeg så lidt af analyserne og Peer Ole havde virkelig styr på begivenhederne!
    Jan C's tabte fortjent ifølge ham selv at tabe. Jan ofrede/mistede en bonde i åbningen; men fik en tilfældig chance undervejs som fik modstanderen til at bruge (for) meget tid og havne i den kendte tidsnød. Efter træk 39 går Jan i baren for at købe en sodavand og få lidt ro på. Imens trækker modstanderen og har herefter 7 sekunder tilbage. Modstanderen har ikke noteret, blot sat streger og virker ifølge Jan ikke til at have styr på, hvor langt de er nået og stillingen et tilmed kompliceret. Jan havde rutinemæssigt skjult de sidste linjer af sin noteringsliste med kuglepennen (hvilket jeg faktisk er i tvivl om er lovligt, af hensyn til turneringslederen/kamplederens overblik). Da Jan kommer tilbage til brættet sidder modstanderen med Jans noteringsliste og åbenlyst ajourfører sin egen. Det var ikke hans holdledere; men en venlig klubkammerat, der havde ment, at den måtte han da gerne kigge på. Jan protesterede naturligvis, men der var ikke andre til stede og spillet måtte jo fortsætte. Da Jan trækker sit 40. træk svarer modstanderen hurtigt og kan ånde lettet op. Vi ved alle, at en tidsnød ikke fremmer spillets kvalitet, så det var klart en fordel for Århus/Skolerne-manden at vide, at han kun skulle trække én gang mere inden han fik tillægstid. Som sagt var det et rimeligt resultat efter spillet, og Jan mente ikke, at der var grund til at nedlægge en protest. Prtiet og kampen var trods alt uden den helt store relevans og modstanderklubben var Jans gamle klub. Jeg er enig med Jan i den vurdering. Protestetn kunne vi alligevel ikke få noget ud af, udover et formentligt medhold i, at der var begået en fejl.  
    Nu stod det så 3½-3½ og vi var i forhold til vores forventede score (5,24) igen ved at under-performe. Lars stod dog rigtig godt, Bjørns hvide konge stod på h1 med en sort fribonde på h2, med et sort tårn i ryggen. Jeg kan ikke huske om Lars var midlertidigt nede med en bonde og det var også ligegyldigt, stillingen taget i betragtning.
   Vi hev altså en smal sejr i land og ligger stadig nr. 6. Det er alt andet end imponerende af det hold, der på papiret er det næstbedste i rækken. Vi har været ramt af en del afbud (folk prioriterer åbenbart ferier, runde fødselsdage og arbejde højere end divi-skak) men mange af os har også spillet under niveau. Af de faste folk har kun Poul Erik (+29) og Peer Ole (+2) ikke tabt rating indtil videre - deja vu?
 

3. runde, søndag den 9. december 2007 - Af Poul Erik Nielsen

Føj for en masse afbud ….. Men heldigvis var to af reserverne forrygende! Vi har nu lavet tre dårlige resultater og ligger fortjent på 6. pladsen – vi skal tage os gevaldigt sammen i 2008!
   Lars Noe kørte selv, og der gik ikke længe, før vi vidste hvorfor: Han vandt på 55 minutter i en skarp Slav, hvor modstanderen ofrede en officer, men fulgte katastrofalt op. Lars greb straks chancen og vandt modstanderens dame i træk 12! 1-0, og Lars kunne køre hjem igen!
   Reserve Hans kom ganske forfærdeligt ud af åbningen og stod ekstremt passivt. Modstanderen var nådesløst og likviderede snart en forsvarsløs Hans, 1-1.
   Holdkaptajn Mads nappede testamentebonden på b7 (og a7!), hvilket vist var udmærket. Men det efterfølgende bondefremstød c4-c5 før rokade og udvikling af Lf1 var ren harakiri, og Steen slog straks til og bragte Randers foran 2-1.
Per fik en let fordel imod Aages gambit, som blev afslået. Per fik et let pres, men der blev ikke meget ud af det, og Per måtte give remis og glæde sig over endelig at komme på tavlen, 1½-2½.
   Jeg spillede tilsyneladende ganske udmærket og pressede min modstander ud af banen. Men endnu en gang blev jeg hjemme belært af Fritz om at have spillet upræcist, jeg kunne have vundet meget før! Men sikkert var det, 2½-2½.
Så kom dagens rigtig gode melding: Søren forsvarede sig sejt, og i tidnøden snød hans sågar modstanderen, vandt en officer og dermed partiet, bravo! 3½-2½. 
   Men det så ikke godt ud med de to sidste:
Lars spillede et meget rodet parti og vandt en kvalitet. Modstanderen kunne have vundet den tilbage med uklart spil, men det gjorde han ikke. Få træk senere blev Lars alt for grådig, spiste en bonde og tabte en officer, og så var der ingen nåde: 3½-3½.
   Tilbage sad Frode med en bonde under med sort i afbytningsvarianten i Dronninggambit. Trods hård fight var der ingen nåde, Tanggaard kørte partiet og dermed Randers-sejren i hus: 3½-4½.

2. runde, søndag den 18. november 2007 - Af Poul Erik Nielsen

Som forventet blev det en meget svær match for os, og vi var ikke i nærheden af at besejre Viborg, der formodentlig allerede nu har sikret sig oprykningen.
    Frode spillede en Tarrasch, og var så lettet, da han vandt en tabt bonde tilbage, at han tog remis; ærgerligt, for stillingen var nu klart bedre for Frode … Per Hansen var igen hurtigt færdige, og igen i taberens rolle. Per har ikke gled i brikkerne, og han blev stille og roligt skubbet ud over kanten.
    Peer Ole kom igen skidt fra åbningen og var på hælene. Men han kæmpede godt, og måske stod han endda bedst en overgang, men partiet endte dog med, at Peer Ole fik en evig skak ind på modstanderen.
    Jeg var næste mand færdig. Jeg spillede 1.g3 og det endte i en god Pirc i forhånden. Jeg fik klar fordel og havde total kontrol over det hele. Før jeg ville sætte det afgørende angreb ind, valgte jeg at overføre kongen til lidt større sikkerhed på dronningfløjen, hvilket sikkert var en fin idé. Men jeg skulle have fuldbyrdet det, i stedet for undervejs at lade kongen stå på d1 og pludselig at nappe en bonde. Det kunne have kostet mig partiet, da Ejdum kunne have ofret dronningen, fået to tårne i c-linien og sat mig pladdermat på c1 – jeg slap igen heldigt fra det, men men men ….. !
    2-2 og fire tvivlsomme stillinger tilbage, som vi alle kunne tabe, og det gjorde vi desværre - godt gået af Viborg!
Rewitz spillede en meget spændende kongeinder, og Olav måtte give en bonde, som han dog fik fin kompensation for, og til sidst brød Rewitz’ stilling sammen. Jan C kom fint ud af åbningen, men Jens Ove er en uhyggelig modstander med en fremragende teknik, og det måtte Jan til fulde sande i et dobbelt tårnslutspil!
    Borup stod hurtigt presset, gav en bonde og gik til modangreb. Desværre slog det aldrig igennem, og modstanderens frie c-bonde blev stor og voksen! Lars stod længe bedst, men mistede desværre tråden, da Rossen komplicerede. Rossen fik overtaget, og Lars endte i et slutspil med springer mod løber, hvor Rossen havde en fri h-bonde og 2 mod tre på dronningfløjen. Spørgsmålet var, om Lars kunne redde en halv ved at få ofret springeren på de sidste bønder, muligheden var der muligvis, men i stedet blev dyret fanget i Lars’ afsluttende tidnød - og slut!
 

1. runde, søndag den 11. november 2007 - Af Poul Erik Nielsen

Ikke nogen prangende start for Nordre II, der er næstfavorit i rækken efter den klare favorit Viborg. Så skal vi være med i ræset, skal vi have en sejr over netop Viborg i næste runde! Men det vender vi tilbage til … i næste uge!
   Peer Ole kom forfærdeligt skidt fra en symmetrisk engelsk, og måtte give en kvali. Gud ske lov tøvede Søren en to-tre gange, og så reddede Peer Ole meget heldigt en halv hjem! Værre gik det sidemand Per Hansen, der hurtigt fik en forpligtende stilling, der desværre hurtigt viste sig sølle, det gik kun én vej, hurtig tab.
   Holdleder Mads Borup (tak for det!) blev også hurtigt færdig. Mads afslog vist hurtigt en remis, fravalgte et logisk e6-e5, og det blev ret taktisk. Det ebbede dog hurtigt ud, og Mads kan ud fra slutstillingen ikke være utilfreds med remisen.
   Jeg var mildest talt også famlende ovenpå min modstanders 1.Sf3 d6 2.b4!? Det var imod en ny 68’er, netop ankommet fra hovedstaden. Lars oplyste mig om, at han havde tabt et par gange mod fyren i lignende stillinger, efter senere i partierne at have forceret for at prøve at vinde. Det bevirkede, at jeg valgte at provokere ham lidt, hvilket lykkedes: Han skiftede en springer ud med 3 samlede bønder, så min konge var bar. Men det var gensidigt forpligtende og pressede tydeligt min modstander, i begyndende tidnød. Jeg kom da også ovenpå og vandt i hans tidnød. Men kønt og præcist var det bestemt ikke, jeg var ganske enkelt ikke skarp nok, og gav ham flere unødige chancer.
   Frode Søby spillede en interessant spanier med hvid, og da modstanderen var lidt overfrisk med et Ke8-d7, huggede Frode til, han lokkede kongen videre til c6 og angreb det svage b5-felt, hvorefter det reelt var overstået, og pointet kom da også sikker i havn.
   På førstebrættet spillede ”reserve” Jan Christensen en for ham kendt og uklar variant. Modstanderen nappede planmæssigt et par bønder – det kan John dårligt dy sig for! – og Jan fik sit angreb! Da der skulle hugges på g7, havde Jan det end ikke i tankerne, og herefter blev det en gyser. På et tidspunkt kunne John have nappet en kvali, men det faldt alligevel heldigt ud til vores fordel, da John var for hurtig og skødesløs.
   Lars Andersen vandt hurtigt en kvali fra Henrik, men gevinstføringen var jeg ikke just imponeret af, selvom sejren næppe var i fare undervejs. Sidste mand var Jan Rewitz, der med hvid spillede en sørgelig Kongeinder. Det lykkedes efter kort rokade for Jan at flygte til a2 med kongen, men lige lidt hjalp det, de sorte tropper trængte uimodståeligt ind i Jans lejr via c-linien.