Nordre II i 2. division grp. 4 - kampreferater

Nedrykningsmatch, søndag den 22. marts 2009 - Af Lars Noe (forkortet red.)

Nedrykningsplayoff i Horsens
    Efter en pæn sæson i forhold til vores seedning i rækken endte vi desværre på 6. pladsen som i vores gruppe var udpeget til at skulle spille nedrykningskamp mod nr. 6 fra den sydlige gruppe i 2. division. Denne ekstra chance var vi opsat på at udnytte til at sikre os forbliven i 2. division. Da de faste spillere på holdet ikke på nogen måde kunne forestille sig at vi kunne komme i denne situation var der desværre et par stykker (Mikkel og Bjarne) som ikke havde sikret sig at de kunne spille denne søndag. Holdlederen havde derfor i god tro fundet styrkelisten frem for at finde et par gode reserver. Som altid starter man jo øverst på listen og jeg havde allerede prøvet en enkelt gang at fange Karl P og Jan C, der var dog ikke lige hul igennem på telefonen. Midt i processen blev jeg informeret om at vi jo ”selvfølgelig” ikke måtte tage reserver højere end vores førstebræt til denne omkamp med mindre de havde deltaget på holdet tidligere i sæsonen. Dette var blevet besluttet på et HB møde i august, og var selvfølgelig ikke tilpasset i reglementet. En beslutning som man kan være enig eller uenig i, men vi må så blot have det med i vores betragtning så vi laver den ”optimale” styrkeliste i forhold til reglementet! Ærgerligt at vi ikke kunne forstærke os til denne kamp, idet det kunne have været super i forhold til reglerne for omkampen. Målsætningen var klar – 4½ point skulle der på kontoen – ved 4-4 ville det være scoren oppefra der var afgørende. Dvs. det højest rangerede parti som ikke er sluttet remis ville afgøre matchen. Som kampen skred frem var vi derfor meget fokuseret på partiet mellem Viggo og Lars A. Selvom sejrscifrene ikke antyder at vi var med i matchen følte vi det selv lidt anderledes.
    Første parti færdig (efter ca. 3½ times spil) var Thomas Klitgård, der med sort desværre måtte indkassere et 0. Ærgerligt for Thomas har spillet nogle rigtig solide partier på holdet, men denne søndag var desværre ikke en god dag for ham. Et parti hvor Thomas aldrig rigtig kom til fadet. En stærkt spillende Jacob Gemzøe rystede ikke på hånden og forbedrede stille og roligt stillingen. Til sidst fik Gemzøe afgørende fordel ved at ligge pres på sorts kongestilling hvor stort set alle de sorte officerer var placeret på dronningefløjen. 
    Kort tid herefter opgav Mads en håbløs stilling som kun var holdt kunstigt i live for ikke at ødelægge moralen på holdet. Mads formåede at lave et par dårlige træk som kostede et tårn. Til Mads’ forsvar skal det nævnes at han forsøgte at melde afbud aftenen før pga. sygdom. Set på spillet kan der ikke være nogen tvivl om at sygdommen ikke har været ude af kroppen.
    Ved tidskontrollen var der flere steder hård kamp. Mest dramatisk var det dog på bræt 1, som var blevet meget afgørende for os efter at Thomas havde tabt på bræt 2. I tidnøden var Horsens stærkt bekymret for deres materialer, da Lars A i sædvanlig stil kæmpede sig forbi de 40 træk. Undervejs havde han muligheden for at vinde en officer som blot stod i slag. Ærgerligt at denne mulighed ikke blev udnyttet idet de også roligt kunne have sat tempoet ned. De nåede mindst at spille 44 træk for de var sikre på at have passeret grænsen. 
    Efter knap 5 timer var det tredje parti færdig. Hans med de hvide brikker var i sædvanlig stil stormet frem mod modstanderens konge, som desværre holdt stand. Efter angrebet fusede kampen ud og blev afviklet til et klart tabt parti. Efter at modstanderen havde sat en bonde i slag havde Hans muligheden for at holde stillingen remis, men desværre valgte Hans den forkerte plan ved at fremskyde sine bønder frem for at sikre modstanderens gennembrud. Herefter var stillingen 3 – 0 til holdet fra Kolding.
    Peer Ole fik herefter et remistilbud, som vi i den situation ikke kunne bruge til noget, og han kæmpede bravt videre selvom han var presset på tiden. Næste parti færdigt var Frode som formåede at holde remisen med en kvalitet nede. Kvaliteten var tabt efter et enkelt svagt træk tidligt i partiet, hvor modstanderen kunne fremtvinge en springergaffel. Herefter blev der kæmpet stærkt for at fastholde remissen. Situationen var således nu at Lars A skulle vinde på bræt 1 for at vi kunne forlade kampen med succes.
    Herefter hev Rewitz efter glimrende fight hele pointet hjem efter modstanderens forgæves forsøg på at holde stillingen eller finde en evig skak. Efter en flot sæson slutter Jan hermed som topscorer med 4½ point på trods af et afbud tidligere i turneringen. Afgørelsen faldt herefter på bræt 1, hvor Lars ikke formåede at vende skuden. Springeren nåede dermed op på de 4½ som var nødvendige for overlevelse i divisionen. 
    Undertegnede formåede herefter at fuldende hele pointet i holdledernes kamp. Tidligt i matchen havde jeg med sort forsøgt mig med et remistilbud, dette mens det så pænt ud på alle øvrige brætter. Deres holdleder afslog og lavede to træk senere en fejl, som gav mig en lille fordel som så blev forfulgt resten af partiet. Han kæmpede dog bravt og jeg var nødt til at udnytte mine få kreative ressourcer. 
    Tilbage sad Peer Ole med en stilling som han var indstillet på at vinde. Med under et minut tilbage på uret forsøgte modstanderen at udnytte Peer Oles tid ved at spille hurtigt så Peer Ole ikke havde hans tid til at regne gevinstplanen ud. Kamplederen skred desværre først ind efter 4-5 træk med en henstilling om at han skulle notere, idet han havde mere en 15 minutter tilbage på uret.
    Flere spillere fra Springeren påstod hårdnakket at det kun var remis. Den simple og hurtige afgørelse ville være et stille ventetræk med tårnet, hvilket Peer Ole desværre ikke så.
    Nu må vi desværre ned i mesterrækken et års tid, som desværre spilles på hverdage. Men jeg håber alle klubbens medlemmer vil være med til at sikre at vi får 2. holdet tilbage i divisionen, hvor det hører til. Tak for sæsonen og stor tak til Peer Ole, der som ”reserve” var med i 7 af vores 8 kampe.

  7. runde, søndag den 8. marts 2009 - Af Mikkel Nørgaard

OMKAMP!
    Udfaldet af sidste runde ku’ godt ha’ været bedre set med nordrebriller, men som kampen forløb skal vi faktisk være glade for, at det trods alt lykkedes at distancere Skive og Thy i tabellen – og dermed sikre en omkamp mod Springeren. Vi stod suspekt selv på de brætter, hvor det trods alt lykkedes at hive points hjem, og på den baggrund kan vi ikke tillade os at klage over sjettepladsen.
    Stævnet fik en mærkværdig start. Finn Larsen bød velkommen og causerede en smule over den protestsag mellem Jetsmark og Århus/Skolerne, som efter diverse anker var resulteret i, at Andreas Hagen og Henning Lau havde spillet et nyt parti aftenen inden sidste runde. Herefter den sædvanlige påmindelse om at slukke telefonerne, og urene blev sat i gang. Tyve minutter senere løfter alle blikket fra brættet på grund af den let genkendelige lyd fra en indkommende SMS: Århus/Skolerne – Thy 1-0! Set i bakspejlet var det en vældig heldig SMS for os, da Thy blot manglede ½ points i at overhale os på sjettepladsen…
    Vi spillede overordnet set meget ringe mod Ålborg, men var også lidt uheldige med at møde nordjyderne i en weekend, hvor der ikke var runde i Skakligaen, så de derfor undtagelsesvis kunne stille i stærkeste opstilling.
1: Lars fik en frygteligt passiv stilling med de sorte, hvor modstanderens indbrud i a-linjen i det lange løb ikke kunne afværges.
2: Klitgaard spillede efter eget udsagn et skrækkeligt parti, som dog – meget vigtigt! – endte med et helt point efter mange, gensidige fejl.
3: Rewitz stod en anelse presset i en Aljechin, men ofrede sig til en evig skak op mod tidnøden – ikke mindre vigtigt.
4: Peer Ole gemmer vi lidt.
5: Hans behersker kaos – men ikke med ganske få sekunder på klokken, desværre.
6: Frode spillede åbningen meget, meget overbevisende. At modstanderen kom i tidnød undrer ikke, for Frode havde styr på stillingen og førte op mod træk fyrre med en sund bonde. Desværre gik Frode i et horn som kostede en springer – og det siger meget om vores samlede indsats denne dag, at Frodes parti var et af de bedre.
7: Jeg blev maltrakteret på det groveste af en ung gut, som kun fandt det nødvendigt at bruge 30 minutter til hele partiet.
8: Bjarne kom vistnok lidt skævt fra åbningen, men fik så vidt jeg kunne se arbejdet sig ind i partiet igen med en række præcise forsvarsstræk. Et vist pres havde modstanderen dog hele tiden, forklarede Bjarne bagefter – og heller ikke på dette bræt lykkedes det at holde stand mod overmagten.
    I den sidste time af kampen sad Bjarne og Peer Ole og sled i det – vi skulle bruge et halvt point for at undgå den forsmædelige syvendeplads, og sammenlagt havde vi i de resterende to partier stillinger til ca. 0 points. Det var sikkert derfor, at Thyboerne, som for længst var færdige med deres kamp mod Århus-Skolerne blev hængende som interesserede tilskuere, de øjnede chancen.
    Peer Ole blev imidlertid ”Man of the Match”, da en vanskelig (muligvis ligefrem tabt) stilling med viljestyrke og taktisk slagkraft blev forvandlet til et tårnslutspil med merbonde, som dog var simpelt remis. Meget passende at Peer Ole, som har været en trofast reserve også når vi har besøgt fjerntliggende egne af landet, på den måde satte et kraftigt, positivt aftryk på vores sæson.

    Nu venter så en alt-eller-intet-match mod Springeren fra Kolding søndag d. 22. Hvor den afvikles vides endnu ikke, og hvem vi stiller op med er heller ikke afklaret – personligt stiller jeg gerne min plads til rådighed, for den slags kampe er jo lige til at få dårlige nerver af…
 

6. runde, søndag den 22. februar 2009 - Af Mikkel Nørgaard

DET LUNEDE….
    Det er svært at skrive referat, når man efter en sejr stadig har armene i vejret og næverne knyttet – derfor er det foreliggende forsinket, og under stort møje og besvær skrevet med næsen på tastaturet.
    Da vi efter det kedelige resultat mod Thy i 5. runde konstaterede, at Randers med et overraskende nederlag til et stærkt svækket hold fra Skive havde båret yderligere ved til vores nedrykningsbål, var vi noget triste til mode. Og hvis vores kamp mod Randers havde fået et andet udfald end tilfældet blev, havde overskriften til dette referat også været en ganske anden – jeg havde planlagt noget med RendOs… Men retfærdigheden skete altså fyldest – og vi tager slagets gang fra bræt nr. 8 og op, frit efter hukommelsen, da noteringspapiret desværre var uden gennemslag denne gang.

8: Bjarne var eneste ratingfavorit på vores hold i matchen og han skuffede ikke. En god bonde blev scoret i midtspillet, til al overflod sammen med løberparret og indbrud i sorts kongestilling, dagens sikreste pind!

7: Jeg havde checket lidt op på Oluf Øes korrespondancepartier hjemme ved pc’en og konstateret, at det så meget normalt ud, det han spillede. Stor var derfor min overraskelse, da Oluf i 5. træk førte partiet ud i teoriens alleryderste afkrog med Se5. Havde Oluf ledsaget trækket med et stift blik og en kommentar á la: ”Velkommen til tusmørkezonen, sønnike”, var jeg sikkert blevet hylet fuldstændig ud af den – nu nøjedes jeg med at blive halvparanoid og bruge oceaner af tid. Intet vedrørende det, vi foretog os i de efterfølgende 10 træk, finder nåde for computerens øjne. Den synes, at vi er et par tosser, som burde skifte til Ludo – men da røgen lettede sad vi med en lige stilling, hvor mine klodser var de letteste at spille, og det resulterede så i en gevinst i tidnøden.

6: Frode sad efter 8 – 10 træk med nøjagtig samme stilling som Tom Petri, umiddelbart et fint grundlag for optimisme – selv om Tom ude på gangen fortalte, at han ikke selv anede, hvad det var han sad og foretog sig?! De to partier gik hver sin vej – Toms blev en hurtig halv, mens Frode gradvis kom under større og større pres. Kreativt i ordets mest positive betydning var den forsvarsplan, vores mand derfor satte i søen, men denne gang rakte det ikke til points.

5: Noe stod lidt under det meste ad vejen med de sorte mod Steen Juul, men fik udlignet i slutspillet og gav endog Steen muligheden for at spille forkert inden den halve blev aftalt.

4: Hans Rasmussens var som altid fuldstændig umuligt at gennemskue for alle andre end Hans. Selv modstanderen, som jo i kraft af sin ret til at trække hver anden gang havde en vis indflydelse på slagets gang, virkede desorienteret – og Hans trak sig da også sejrrigt ud af komplikationerne, super vigtigt at der endelig var bid på bræt 4!

3: Peer Ole har spillet 5 af sæsonens 6 kampe trods sin status som reserve, og tingene er bare ikke rigtigt gået hans vej. Uheldigt er det også, at Peer næsten hver gang har mødt netop den spiller, som er i bedst form på modstanderholdet – denne gang var det Øe den Yngre, som med dagens eneste gevinst til Randers nu har scoret respektable 4½/6.

2: Rewitz er uhyggelig i den slags stillinger, som han fik på brættet mod Grabow. Om det var hel-, -halv, eller kvartslavisk aner jeg ikke – men det var i hvert fald godt for Jan! De brugte en time på at analysere det nede i kælderen bagefter uden at finde noget for modstanderen.

1: Klitgaards var ikke mindre imponerende – den eneste, som havde et kritisk ord at sige om indsatsen var Thomas selv, idet han undervejs havde muligheden for at forkorte Arne Christiansens pinsler ved at bytte rundt på et par træk. Selv yderst kreative forsøg på rusk fra Arnes side blev i slutfasen afvist med sikker hånd – og Thomas sluttede af med et fikst lille kvalitetsoffer, der tydeligt kom bag på den af tidnød martrede randrusianer (og i øvrigt også på referenten, som i et enkelt moment var alvorligt forskrækket…).

    Som bekendt er intet som helst interessant eller dramatisk fundet sted i Randers siden Niels Ebbesen ihjelslog kullede grev Gerhard af Holsten i 1340. Men på næste søndag kan randrusianerne godt stoppe frisk halm i træskoene – for da arrangerer den lokale skakklub afsluttende runde for 2. divisions gruppe 4, og det tegner til at blive sindssvagt spændende! Ikke mindst vores resultat har medvirket hertil, idet Jetsmark nu overraskende fører rækken med Randers og Skødstrup på hjul. De fleste hold i rækken risikerer stadig at rykke ned – vi skal dog være yderst uheldige for at tage én af billetterne, og helt usandsynligt uheldige for at blive ramt af en endnu større katastrofe end nedrykning… At vinde rækken 

 

5. runde, søndag den 25. januar 2009 - Af Mikkel Nørgaard

   
Men vi nåede da hjem til håndbold…
    Fra 2. holdets udflugt til Thisted i sidste sæson kunne jeg huske tre ting: 1: Det er flinke folk og gode lokaler, 2. Man kan nostalgitrippe sig tilbage til 1980’ernes sodavandsdiskoteker ude i kantinen – for der serverer de lunkne Jolly Cola’er, og 3: Spillestedet er skidesvært at finde.
    Ikke meget har forandret sig i det mellemliggende års tid, kunne man konstatere i søndags – vi kom igen for sent frem, cruisede igen gennem snævre gader og smøger på jagt efter Plantagehuset, og Thisted ventede ligesom sidste år med at starte urene til alle 16 spillere var på plads bag brætterne. Men det med ”de flinke folk” gjaldt desværre kun udenfor de 64 felter, for de nordjyske topbrætter var bare benhårde. Kroll førte an i løjerne med en brutal udspilning af Klitgaard, som bagefter ærgrede sig grusomt over at have tabt så hurtigt og glat: ”Så dårligt spiller jeg altså heller ikke…” – det ved vi godt, Kroll gør bare den slags ved folk med jævne mellemrum. Rewitz var også utilfreds, da han i midtspillet strammede i en stilling, som hellere skulle ha’ været forfladiget til remis.
    Peer Ole og Hans måtte ligeledes ned, men da de begge greb en plads i den bil, der kørte sydover tidligt, har ikke rigtigt hørt deres egne vurderinger af forløbet. Jeg forstår at Nina’s metode til at bedømme stillinger er at tælle bønder, og det er da rart, at man ikke er den eneste, der anvender den tilgang. Af Hans’ parti lærte jeg dog, at man åbenbart også skal tælle officerer… Det meste af eftermiddagen gik jeg rundt i den vildfarelse at Hans stod glimrende med terrænovervægt og pres på D-fløjen, og først da holdlederen forklarede mig, at vores mand nok ville tabe pga. en manglende officer, gik sagens rette sammenhæng op for mig. Selvsamme holdleder var involveret i dagens mest interessante parti, om hvilket diskussionerne bølgede frem og tilbage under og efter kampen. Det, Lars spillede, var teori (det kunne ingen ellers umiddelbart svare sikkert på) og det var, i modsætning til den almindelige opfattelse, glimrende for Lars, i hvert fald et stykke ad vejen. Hvis blot vores mand i stedet for 9. d5?! havde byttet på b5, ofret en springer på f7 og spillet Df3+ fulgt af e4-e5 – så havde partiet næppe fået den tragiske udgang som tilfældet blev… Nå, men til gengæld var de tre pinde på bræt 6 – 8 stensikre, og det kan vi i det mindste lune os ved inden de afgørende kampe. Vi ligger vist nok nr. 7 nu – man har endnu ikke opdateret resultatet af Aarhus/Skolerne 3 mod Jetsmark 2, hvilket formentlig skyldes, at der er nedlagt protest over en helt, helt usædvanlig udgang af partiet mellem Andreas Hagen og Henning Rasmussen. Kresten Hagen har på stærkt underholdende vis skildret dramaet her.
… Men uanset, hvordan sagen falder ud, er kravet til os inden de sidste to runder: Frem med grovfilen!
 

4. runde, søndag den 11. januar 2009 - Af Mikkel Nørgaard

Fight, held & Nordres Holger Danske
    Da vores eksamenspressede 2. bræt havde glemt at melde afbud til kampen mod Skødstrup, stod vi søndag kl. lidt i 12 med vore grånende skæg i postkassen. Ganske vist havde Skødstrup – som i flere af sæsonens andre kampe – afbud fra et par af deres bedre spillere, men med Kjeldsen i toppen osv. - det tegnede ret dystert. Lykkeligvis sprang Per Oehlerich op og trak sit sværd, da holdlederen ringede og klagede sin nød – og det fik afgørende betydning for kampens udfald. Per nåede frem et par minutter i vingefald, kastede sig til brættet og serverede 1. b4 for Becher, som muligvis blev en smule forvirret i situationen: ”Plejer det ikke at være Rudbech…?”. Jan reagerede dog probat på udfordringen og opnåede en meget lovende stilling – det er bare ikke altid nok mod fighteren Oehlerich, som hen mod tidnøden fik en mat ind, som Becher tydeligvis havde overset. Hermed blev et sikkert nul forvandlet til en pind plus 2 matchpoint, og holdet vil gerne rette en varm tak til Per i bedste giro 413-stil!
    Lars stred fremragende mod IM’eren på topbrættet, men faldt undervejs for fristelsen til at afvikle til uligefarvede løbere, hvilket desværre gjorde opgaven let for Kjeldsen. Til gengæld fik vi fuldt udbytte af de sorte brikker på tredjebræt, hvor Rewitz spillede et fint, fint parti mod Frank Vang, som referenten personligt har lært en masse af at spille igennem… Sikker var vist nok også Lars Noe’s gevinst mod Claus Nørregaard på bræt 5 (jeg fik aldrig ”Noe’let partilisten) – endnu en pind med de sorte, et punkt hvor det ellers har knebet lidt for os.
    Holdets veteraner Frode og Hans er helt klart de skarpest spillende. Fra indgangen til spillelokalet kunne man iagttage dem i hvert deres hundeslagsmål samtidig, og en strofe fra Aarestrups ”Luca Signorelli” syntes at passe på begge:

    Frode er ganske enkelt livsfarlig, når han har initiativet i hånden – og det fik han med en sund gambit mod Willy Møller. Tidligt i partiet kunne Frode vælge mellem at føre med en officer for to bønder – eller at spille på angreb mod en rædderlig kongestilling og bondestruktur. Karakteristisk for Frode valgte han den sidste, meget lovende mulighed, hvilket fik undertegnede til overfor formanden at spå partiet afsluttet med gevinst til Frode inden en time. Så let gik det ikke, for Willy forsvarede sig godt og havde en kort overgang materiel fordel, men retfærdigheden skete fyldest til sidst, hvor Frode fik opstillet et instruktivt matnet vha. tårn + springer + bonde, som bringes i klubbladsreferatet.
    Hans’ parti var nok dagens mest spændende – og det kræver større ånder end referenten, hvis noget sikkert skal siges om forløbet, hvor skæv materialefordeling og gensidige muligheder i form af fribønder resulterede i et langt parti. Desværre trak Hans det korteste strå til sidst – med gevinst havde vi faktisk passeret Skødstrup i tabellen, men mere vil jo som bekendt ha’ mere… Og da min remis på 7. bræt var noget heldig, idet Dennis (og jeg selv!) missede en simpel gevinstplan for ham i slutspillet – så skal vi ikke beklage os. Heller ikke selv om Bjarne vel nok var tættest på gevinst i sit parti, hvor han en overgang havde en bonde eller to i overvægt – der smutter jo altid lidt her og der…
    Randers trak med en 5½ - 2½-sejr over Thy en smule fra i toppen af tabellen, mens resten af gruppen nu danner hovedfelt med blot to points afstand mellem nr. 7 og nr. 2. Spændingen er altså i høj grad intakt inden 5. runde, hvor vi nok engang drager mod det nordjyske – denne gang til Thy. Om man vil kalde det top- eller bundopgør afhænger af smag og ambitionsniveau, en god målsætning for kampen kunne være at stille med alle holdets 8 spillere for første gang i sæsonen, eller evt. 7 + Oehlerich!
 

3. runde, søndag den 7. december 2008 - Af Mikkel Nørgaard

"Pas på Børneorm og Børnesår!"
    Vi troede først, at det advarende skilt på opslagstavlen var en henvisning til, at modstanderne fra Jetsmarks næstbedste hold for en stor del er unge talenter. En giftig kamp, det var vi på forhånd enige om – men at der ligefrem var smittefare forbundet med opgøret, havde ingen af os forventet. En nærmere undersøgelse af spillestedet afslørede heldigvis også, at der bare var tale om en lokal SFO, og faktisk en ret hyggelig af slagsen – primært pga. en velassorteret kantine, hvor de venlige bestyrere bagte vafler, maksimal julestemning. Så gjorde det knap så meget, at klimaanlægget i spillelokalet stod på ”FRYS”, i øvrigt fylder man jo også noget mere ved brættet, når partiet gennemføres iført dynejakke.
    Vi tabte kampen, hvilket er beklageligt med henblik på overlevelse i rækken – men resultatet var vist fair nok, når alt kommer til alt. Hans Rasmussen blev kørt midt over af et ungt talent, Teis fik sin stilling smadret pga. en fingerfejl i åbningen – og Peer Ole måtte ret ærgerligt ned efter at have forsvaret sig sejt og præcist helt indtil tidnøden.
   Til gengæld understregede kassereren, at den nyerhvervede mesterspillertitel – tillykke! – ikke er nogen tilfældighed. En angrebsivrig modstander blev holdt stangen, først med et defensivt bondeoffer, siden med et snedigt kvalitetsoffer, som deplacerede den fjendtlige dronning, og gav Lars en stærk løber langt inde i fjendeland. Min computer vil faktisk ha’ Lars til at spille videre op mod træk fyrre, men den kan jo heller ikke se, at der var gensidig tidnød, da Lars forcerede remis.
    Mads havde vist forventet, at en reservetjans på bræt 7 – med de hvide klodser, oven i købet – måtte byde på overkommelig modstand. Grundet en ret alternativ sammensætning af Jetsmarks styrkeliste blev han imidlertid matchet mod Lasse Luther, ung gut med et støt stigende ratingtal, som p.t. ligger på 1924. Mads valgte det, man i fodboldterminologien kalder en kontrolleret offensiv, som undervejs blev ændret til en kontrolleret defensiv, uden at der af den grund for alvor blev tale om gevinstchancer til modstanderen, så vidt jeg har forstået.
    Bjarnes remis var der heller ikke så meget at sige til – vores mand kendte det hele på forhånd, udlignede nemt og sikkert med de sorte, og blev belønnet med et par timers ventetid i den lune kantine.
    Jeg selv fik hele pointet mod en modstander, som helt indiskutabelt er bedre en jeg – men som vist havde svært ved at koncentrere sig, måske fordi Aab var i kamp samme eftermiddag. Han fejlede slemt i træk 11., spillede så bedst i flere timer indtil træk 42., hvor en ny gedebuk betød, at jeg ikke længere kunne undgå at vinde.
    Derimod var Klitgaards gevinst rigtig flot og stilren, set fra sidelinien i hvert fald. Løberpar og fordelagtig bondemajoritet på K-fløjen – uden at ha’ en kæft forstand på åbningen (eller skak i almindelighed) vil jeg tippe, at partiet kan føjes til den lange række af argumenter mod Budapestergambit, som skaklitteraturen efter sigende er fuld af. Thomas kommenterer selv forløbet i næste Nordre Nyt, og det kan man roligt se frem til.
 

2. runde, søndag den 16. november 2008 - Af Mikkel Nørgaard

    Halvdelen af os på Nordre 2 er opkomlinge fra sidste års tredjehold, og da de to bedste skulle til Esbjerg ku’ man godt på forhånd frygte et skidt resultat, da vi ikke ratingmæssigt er stærkere end fusionsklubbens tredjehold. Heldigvis var Stoney indkaldt, og han gør det almindeligvis godt i søndagskampene. Denne dag blev der tid til nærlæsning af en artikel om favoritbandet AC/DC (billetterne til deres turné blev udsolgt på 8 minutter, og Steen var desværre ikke hurtig nok – men måske er der en åbning i Budapest) medens GM Madsen blev trillet af brættet.
    Bjarnes gevinst var sådan set også ret stilren, bortset fra en god mulighed, som modstanderen overså i åbningen, var det spil til ét mål det meste af tiden. De halve som Noe og Hans spillede hjem mod henholdsvis Martin og Torill var ret korte og begivenhedsløse, mens der var mere fight i Søbys parti på bræt 5. Jesper Larsens remistilbud blev afslået undervejs, og jeg troede at dette var på baggrund af Frodes terrænovervægt på kongefløjen. Årsagen var dog primært, at Frode ikke ku’ finde holdlederen da tilbuddet blev fremsat, og derfor følte sig forpligtet til at spille videre. Jesper holdt dog balancen ret sikkert, og fredsslutningen blev aftalt længe inden tidnøden meldte sig.
    Bollerne til Peer Ole og mig havde flere ting til fælles. Begge sad vi og forsøgte at huske hver sit parti mellem Bent Larsen og Tal fra engang i 1960’erne. Peer Ole sku’ vælge mellem 8.-, Sa5 (som gud og hvermand åbenbart spiller i den pågældende stilling) og 8.-, Se5 som Larsen (eller Tal?) engang forsøgte, så vidt vores mand ku’ huske. Valget faldt på den sidste mulighed, og selv om Peer Ole ifølge modstanderens computer havde en mulighed for lige spil kort efter, gik partiet hurtigt den forkerte vej. Selv skulle jeg vælge mellem 11.-, Da5 og 11.-, Dh5 – og her et par dage efter den forsmædelige udspilning glæder det mig da en smule, at jeg huskede ret: Tal tabte til Larsen med 11.-, Dh5 i 1965. Totalt begejstret over for en gangs skyld at kunne huske noget spillede jeg altså 11. -, Da5, og blev pakket fuldstændig sammen efter en overambitiøs fortsættelse.
    Rewitz kom lidt for sent, men var lovlig undskyldt, da en af hans vogne var brudt i brand kort inden afgang hjemmefra. Der var således Fire on Board allerede før partiet – og den kongeinder, der kom på brættet, blev ikke mindre dramatisk. Referenten var godt nok taget hjem for at se AGF knuse grødbønderne fra Herning, inden løjerne for alvor startede, men pålidelige kilder hævder, at både Rewitz og modstanderen spillede på gevinst indtil træk 40. I slutspillet der herefter fremkom, var alle chancer dog på Jans side, og så vidt partilisten kan tydes var der ingen vaklen i gevinstføringen.
    Næste gang møder vi så Skive – det er jo ret eksotisk for de af os, som mest er vant til lokalopgørene i Mesterrækken, så det glæder vi os til.