Nordre II i 1. Division, gr. 4 - kampreferater

7. runde, søndag den 4. marts 2012 - Af Mikkel Nørgaard
 

Nordre II	-	Aalborg		4½ - 3½
Jan Rewitz	-	Bjarne Sønderstrup		remis
Peer Ole Pedersen	-	Kim Houlbjerg		remis
Lars Noe	-	John Nyholm Hansen		remis
Frode Søby	-	Finn W Nielsen		1 - 0
Mikkel Nørgaard	-	Søren M Andersen		0 - 1
Mads Borup	-	Jørn Bach Hansen		1 - 0
Kim Hardlei	-	Jacob Würtz		1 - 0
Kris Hedelykke	-	Bo T Jensen		0 - 1

Ligesom sidste år blev nedrykning aldrig for alvor et tema i løbet af den sidste runde. Ganske vist blev reserve Kris og jeg ned- og udspillet, men Mads, Frode og Kim sørgede for, at vi ligefrem vandt matchen.

Ikke mindst Frodes var en fornøjelse af følge med i. Åbningen var en mellemting (?) mellem Skotsk og Philidor, og det er lige Frodes boldgade. Sort blev i den grad trukket rundt i manegen i midtspillet – faktisk ventede flere af os kapitulation inden træk 30, men Aalborgmanden fortsatte, måske fordi han i sammenligning med Frode er en ren konfirmand (nok ca. 50 somre gammel), og mente at have en fordel på fysikken. Men det havde han ikke.

Frode ærgrede sig bagefter lidt over, at modstanderen på én eller anden måde fik remischancer undervejs. Hvor store disse chancer i grunden var, ved jeg ikke – men Frode sled i hvert fald nordjyden op i et langt slutspil, holdsæsonens sidste og sejeste parti!

Dermed blev vi nr. 6 – hele 5½ points foran Aars-Nibe, der må ud af rækken sammen med Kjellerup. Grundet Århus/Skolerne II’s beklagelige udtræden (der gjorde os lidt nervøse på vort eget førsteholds vegne, tydeligvis ubegrundet) er der i år ikke nogen play-off kamp forbundet med sjettepladsen, så hurra og tillykke til os med forbliven i rækken.

Som hold har vi præsteret noget svingende, men foråret er klart godkendt. Kikker man på enkeltresultater gemmer der sig faktisk også nogle glimrende præstationer, vi nævner i flæng:

Peer Ole: Flotte 5/7 på 1-3 bræt indbringer 82 ratingpoints, og som flødeskum på kagen en meriterende gevinst mod Ove Kroll undervejs. Holdets topscorer blev han også, og det er altså ikke helt nemt, når modstandernes ratingsnit er 2068!

Rewitz: Spiller vildere end nogensinde, men har som regel styr på komplikationerne, 4/7 indbringer 22 ratingpoints.

Borup: Som nævnt en fantastisk holdleder (ta’r du tjansen igen næste år, Mads, please?) – og med 3/5 mod god modstand 41 ratingpoints rigere – og mesterspiller igen!

Tak for en god sæson – næste år går vi efter oprykning J

6. runde, søndag den 19. februar 2012 - Af Per Holst
 

Kjellerup	-	Nordre II		3 - 5
Erik Nilsson	-	Per Holst		remis
Søren Ladegaard	-	Jan Rewitz		1 - 0
Niels Kristian Almtoft	-	Peer Ole Pedersen		0 - 1
Peter Kock	-	Steen F Christensen		1 - 0
Claus K Nielsen	-	Frode Søby		remis
Frank G Pedersen	-	Mikkel Nørgaard		0 - 1
Allan Branth	-	Per Oehlerich		0 - 1
Erik Ruskjær	-	Kim Hardlei		0 - 1

Hvorfor spiller vi holdskak ?

Et ekstremt individuelt spil, hvor man ikke kan skylde skylden på andre end sig selv (nåh ja – og modstanderen), hvordan kan det være, at det kan få en gammel, forvildet og forvirret hippie og socialist som jeg ud på landevejen en kold søndag ? Er det fordi, det giver mulighed for at tjene lidt ratingpoint ? Er det fordi det giver mulighed for at knuse en andens ego ? Nej, det er på grund af det sociale – der er simpelthen en hel del spillere, som jeg godt kan lide at være sammen med. ”Nå og hvorfor spiller du så ikke mere med i klubturneringen ?”. Det gør jeg ikke, fordi jeg egentlig ikke synes, at det er så sjovt at spille skak mere, men jeg kan godt lide at være sammen med skakspillere. Jeg følger stadig meget med i, hvad der sker i skak, og jeg ved meget mere om åbninger end jeg gjorde, da jeg var bedst, men spille – det er jeg ikke god til mere. Da jeg godt kan spille åbninger, så kommer jeg typisk ikke i problemer, men når jeg kommer til midtspillet, så ophører ideerne, og jeg plejer at henvende mig til modstanderen med et skarpt/indsmigrende/bønfaldende/tryglende: ”Jeg tilbyder remis”. Sådan gik det ikke i dag. Jeg fik en stor fordel som hvid i Benkögambit – løberparret og sort havde svage bønder her og der, så da modstanderen tilbød remis, blev det afslået. 5 træk senere var jeg løbet tør for ideer og mente, at jeg skulle passe på, så jeg modtog. Hmm !

Rewitz er en helt anden type. Han har vist aldrig brugt meget tid på det teoretiske, men når han er bænket, så bliver der fightet. Det er åbenlyst, at han elsker skak, og da han fik en skarp og skæv stilling, så var vi fulde af fortrøstning, men noget gik helt galt og han måtte ned. Normalt er han yderst flegmatisk, men på vej hjem var han meget utilfreds med eget spil.

Peer Ole plejer at møde op med et meget ydmygt udgangspunkt: Han kan ikke spille ordentligt/ er på dødens rand/ har ikke lukket et øje hele natten, men vi ved bedre – han er en fighter og regner. Nu om dage spiller han noget mærkeligt Engelsk, men pludseligt er der noget, og sådan var det også i dag. Sejr til
os (her er noget andet smart ved holdskak. Har man ikke selv medgang, så kan man sole sig i andres).

Steen en mand med fantasi, så selvom han kom til at bytte de forkerte løbere, så var jeg ikke nervøs. Blot kunne jeg ikke se, hvordan han skulle få noget i gang på dronningfløjen. Uheldigvis ”så” han noget meget smart, som indebar at hvid fik en (forhåbentlig midlertidig) mer- og fribonde på a-linien. Der var desværre et hul i beregningerne, så på trods af hård kamp måtte han ned.

Altmeister Søby – en af mine yndlingsholdkammerater gennem tiderne: Altid klar med et væld af anekdoter og jokes – gik hårdt på mod Caro Kann og det så lovende ud, men pludselig (måske skulle jeg have brugt min tid på at lære Caro Kann i stedet for Fransk) havde sort voldsomt modspil og det så ikke godt ud. Søby holdt imidlertid hovedet koldt og partiet blev remis. Man kunne sige – med det sorte af neglene – hvis det ikke var en upassende metafor at bruge i forbindelse med Søby.

Mikkel Nørgaard gik også hårdt på (med sort) h6 og g5 gav et hul på f5, som spillere som jeg frygter, men Mikkel havde styr på stillingen og kørte pointet hjem. Da jeg er et frygteligt rodehoved, har jeg mistet mine noter om dette (og de andre) parti(er). På grund af det og især fordi han skriver afsindig morsomt, håber jeg, at han skriver referat næste gang.

Oehlerich spiller lidt som Nina. Måske ikke helt så grimt i åbningen, men jeg plejer at holde mig væk fra hans partier før vi er inde i midtspillet. Per er i lighed med Nina en, som bliver bedre og bedre som partiet skrider frem, og han er sej. Sejr til os.

Kim spillede et koldt og klart parti. Først fik modstanderen en svag bonde. Presset blev større og større og modstanderen forsøgte en overgang til et tårnslutpil, der som bekendt altid er remis, men der blev ikke givet skyggen af modspil. Flot spil – vi vandt.

På forhånd havde holdleder Mads givet besked om, at hvis vi ikke vandt med 6-2 så var der ingen grund til at komme tilbage. Resultatet 5-3 er marginalt bedre end ratingtallene, så jeg håber på lidt overbærenhed.
 

5. runde, søndag den 29. januar 2012 - Af Mikkel Nørgaard
 

Thy	-	Nordre II		5 - 3
Ove Kroll	-	Peer Ole Pedersen		0 - 1
Senad Huskic	-	Lars Noe		remis
Tihomir Borovnica	-	Mikkel Nørgaard		remis
Jens R Madsen	-	Mads Borup		remis
Tummas Jacobsen	-	Per Oehlerich		remis
Per Petersen	-	Kim Hardlei		1 - 0
Rune G Madsen	-	Uffe Thomassen		1 - 0
Egon R Madsen	-			1 - 0

Lidt ringere end sidste år…

For et år siden lykkedes det seks polarforskere fra Nordre at hente tre points i kampen mod divisionsturneringens nordligst beliggende klub. Samme pointantal – men denne gang med syv spillere – blev det til i weekenden, dermed altså en lidt ringere præstation end sidst.
Men vi er godt tilfredse – resultatet var klar over forventet, faktisk var vi underratet med mellem 100 – og 600 på alle brætter!
Fra den ene ende af lokalet til den anden:

Bræt 8: 1 – 0, ingen reserve. Men jeg truede thyboerne med, at vi kommer med fuldt hold og tæver dem næste år.

Bræt 7: Uffe var – udover en glimrende chauffør – godt med i det meste af partiet, men en bonde smuttede desværre i 3. time, og trods vild tidnød til sidst lykkedes det for hjemmeholdets mand at hjemføre sejren.

Bræt 6: Dagens tragedie. Kim spillede åbningen stærkt, og førte efter en snes træk med en bonde – med sort! Bonden var dog en smule svag, men at det ligefrem lykkedes Per at vinde bonden OG snøre Kim i det efterfølgende slutspil med løber mod springer virker nærmest urimeligt. Det hjalp dog lidt på Kims humør, at håndboldlandsholdet vandt guld mens vi kørte hjemad.

Bræt 5: Oehlerich tog moderate chancer i en halvflad c3-sicilianer – fik bl.a. sendt en hest til f5, hvorfra den desværre kunne viftes hjem igen af den omhyggeligt spillende thybo, og så blev det remis.

Bræt 4: Klassisk Mads Borup. Kernesund struktur og langsigtede fordele på bekostning af noget initiativ til modstanderen. På de gode dage nærmest Karpovsk – denne gang rakte det dog kun til ½ points, hvilket dog var et glimrende resultat, modstanderens ratingtal taget i betragtning.

Bræt 3: Her sad klassens klovn. Der er nul partier i basen efter mit 6. træk, hvilket nok skyldes, at man ikke medtager åbenlyst tåbelige træk. Blot 15. minutter efter mit elendige 6. fxe5 føler jeg trang til en cigaret, og går nedenunder og gennem den fine, elektroniske hoveddør. Den er der så kode på, så jeg kan ikke komme ind igen. Rundt om huset og kaste snebolde op på ruderne i spillelokalet – opmærksomhed!
Noe kommer mig til undsætning. Han mener desuden, at det kan klares med en advarsel, hvis man kommer til at smadre en rude på spillestedet – han har sikkert ret, er ret godt inde i reglerne.
Tilbage ved brættet viser det sig gradvis, at der alligevel er ressourcer i min stilling, og det lykkes mig i tidnøden at tvinge Tihomir til et konebytte (vel i grunden ulovligt at tvinge folk til sådan noget?), hvorefter stillingen er død remis.

Bræt 2: Noe redder ikke kun mig fra at tabe på tid/dø af kulde – men også et fint, halvt points til holdet med de sorte klodser. Lars’ og min modstander imponerede i efteranalyserne af Tihomirs og mit parti med fantastiske, taktiske indfald og ideer - og på den baggrund kan Senads fredelige åbningsspil godt undre, men super resultat på af Lars mod en giftig modstander!

Bræt 1: Dagens helt, Peer Ole Pedersen. Peer har prøvet lidt af hvert – nu er han også medlem af en ganske eksklusiv klub af nordrefolk, der har vundet et helt points fra Ove Kroll! Det var vistnok Oehlerich, som havde fundet et remisparti med Kroll, hvor dronningerne blev byttet tidligt – så taktikken var klar nok på forhånd. Efter: 1. c4, b6. 2. d4, e6. 3. e4, Lb4+. 4. Ld2, De7. 5. Lxb4, Dxb4+. 6. Dd2 (!), Dxd2… Var første del af planen realiseret – hvordan det lykkedes Peer at vinde det efterfølgende slutspil kan ses i næste klubblad. Ove sagde selv, at han glæder sig til at se det – han får det skam stadig, deroppe.

(Red.: Faktisk er resultater bedre end sidste år, da vi i år med 7 mand slap for et strafpoints.)

4. runde, søndag den 15. januar 2012 - Af Mikkel Nørgaard
 

Nordre II	-	SK1968 II		4 - 4
Jan Rewitz	-	Søren Holst		1 - 0
Peer Ole Pedersen	-	Hans-Henrik Grand		1 - 0
Mikkel Nørgaard	-	Allan Bangsbro		remis
Mads Borup	-	Pelle O Larsen		0 - 1
Per Oehlerich	-	Niels Danstrup		remis
Kim Hardlei	-	Karsten Nymann		remis
Leif Nørholm	-	Niels M Bøye		0 - 1
Uffe Thomassen	-	Peter Have		remis

Med al respekt…

I vore dage er overskriften som regel indledningen til en kritisk eller direkte nedsættende bemærkning om folk eller fæ. Men det er ikke tilfældet her – den udtrykker sådan set bare vores tilgang til en match, hvor holdets forventede score var under 2 points.

´68 andethold er alt for stærkt til rækken – selv med de par afbud, de havde til dagens match, og vores plan var selvfølgelig at nappe alle de halve, der evt. ku’ falde af undervejs. Kim, Per Oehlerich og jeg fulgte taktikken og holdt remis uden at komme i alt for store vanskeligheder undervejs, mens hasteindkaldte Uffe T måtte
arbejde temmelig hårdt for sin pointdeling, som dog også kom i hus sammen med 18 velfortjente ratingpoints.

Rewitz kom en lille smule for sent, og var derfor ikke briefet om remis-taktikken. Heldigvis, for hundeslagsmålet med Søren på førstebrættet faldt ud til vores fordel. Undervejs kunne jeg ikke gennemskue, hvad der forgik i deres parti, og jeg har vanskeligt ved at læse Jans skrift her bagefter, men jeg håber han finder tid til at sætte et par ord på kampen i klubbladet, for spændende – det var det altså!

Peer Ole er indbegrebet af en holdspiller, og tilbød derfor remis på et strategisk passende tidspunkt, alt ifølge planen. Det blev øjeblikkeligt og med fast stemme afslået af Hans Henrik, som dog sidenhen bukkede et tårn væk i en vistnok nogenlunde lige stilling.

Leifs remistilbud kom nok for sent – han stod ellers fint efter åbningen, men Niels Bøye fik pludselig fat, æv æv…

Mads har vistnok haft den stilling på brættet før, som opstod i dagens parti – mod mig! Vi sad ved siden af hinanden og prøvede begge to forgæves at huske varianterne – partiet viste, at Pelle Larsen åbenbart godt ku’ huske dem, for han spillede det stærkt og Mads kom aldrig rigtigt til fadet…

Resultatet er vi svært tilfredse med – og med rundens øvrige resultater øjner vi muligheden for at blive i rækken. Men hvis det skal lykkes kræver det bl.a., at vi i
år tager 8 i stedet for kun 6 våbenføre mænd til Thisted, som står på programmet i slutningen af måneden (her sætter referenten – der ikke var i Thy sidst – med vilje
sig selv under pres; er der andre, som har lyst til at udstede en garanti mod det, holdkaptajnen kalder ”bekvemmelighedsafbud”? )

3. runde, søndag den 5. december 2011 - Af Mads Borup
 

Nordre II	-	Aars Nibe		3 - 5
Per Holst	-	Jesper Salomonsen		1 - 0
Jan Rewitz	-	Benny Grønhøj		0 - 1
Peer Ole Pedersen	-	Flemming B Jensen		1 - 0
Frode Søby	-	Niels Pedersen		0 - 1
Mads Borup	-	Mogens Nielsen		remis
Per Oehlerich	-	Søren Thomsen		remis
Kim Hardlei	-	Henning Larsen		0 - 1
Kris Hedelykke	-	Hardy Jespersen		0 - 1

Det kører ikke helt for holdet. Vi var svage favoritter trods et enkelt afbud, men kom hurtigt på hælene.

Der var ikke gået lang tid før brikkerne på 7. brættet var stillet op i udgangsposition igen. Hvad der skete står hen i det uvisse, vores mand var væk og ligeledes var noteringslisterne :) Men vi var noteret for et nul.
Jeg var vist næste mand der blev færdig. Jeg troede, jeg var ved at narre en bonde fra min modstander; men han fandt den rigtige fortsættelse og det var nok klogt, at jeg tog trækgentagelsen. Største begivenhed i det parti var nok omkring træk 10, hvor jeg tabte den kop kaffe jeg lige havde hentet – de er lumske de papkrus og låget sidder altså ikke fast nok til at man kan løfte kruset i det.

Kris var igen trådt til som reserve og han kender kun en vej, fremad. Der var desværre ikke kompensation nok for den ofrede officer. Det så ellers lovende ud, men modstanderen kunne nemt afvikle. At Jan Rewitz skulle tabe stod ikke i min plan, jeg havde håbet vi kunne slå til på de øverste brætter. Jan kom i ukendt farvand i åbningen og fik en elendig stilling. Der blev kæmpet godt og et modangreb var lige ved at slå igennem; men kun lige ved. Yderst spændende at følge med i trods det kedelige resultat. Per Holst spillede et nydeligt parti, det kan du se i næste nummer af klubbladet.

Tilbage var nu 3 partier og håbet var lyserødt. Peer Ole vandt et rodet parti som jeg ikke så meget af, men pludselig havde han vundet. Samtidig stod Frode til gevinst, mens Oehlerich havde spillet for smart og sad nu med et tårn og bonde mod springer, løber og 2 bønder. Jeg var overbevist om at det ville tabe, men mange, mange træk senere tog de remis. Jeg forstår det stadig ikke.

Frode skulle altså som sidste mand sikre os uafgjort. Det så lovende ud, men som trækkene gik og tiden ligeledes sneg et par unøjagtigheder sig ind. Fribonden gik tabt, men det var stadig remis. Modstanderen havde tårn, f- og h bonde og Frode havde tårn og h bonde. Selvom Aars Nibe manden fik lov til at få kongen med var og blev det remis indtil Frode valgte at ofre tårnet med pat til følge … men hov der var jo ikke pat :)

Vi er seedningsmæssigt blandt nedrykningskandidaterne og de første 3 kampe har ikke ændret på dette, tværtimod. Nu skal der kæmpes benhårdt for alle points!
 

2. runde, søndag den 13. november 2011 - Af Mads Borup
 

Randers	-	Nordre II		5½ - 2½
Michael Øe	-	Per Holst		remis
Arne Christiansen	-	Jan Rewitz		remis
Svend Aage Madsen	-	Peer Ole Pedersen		1 - 0
Aage D Olsen	-	Frode Søby		1 - 0
Oluf Øe	-	Mads Borup		0 - 1
Steen Juul	-	Kim Hardlei		1 - 0
Carl Evald Nielsen	-	Kris Hedelykke		remis
Thomas B Jensen	-	Leif Nørholm		1 - 0

Kønt var det ikke

… og effektivt var det slet ikke. Det startede ellers så godt, Randers havde flere afbud end vi og heriblandt bræt 1 and 2. Det gav os en forventet på 3,5, ikke nær så slemt som forventet.

Endnu lysere så det ud efter et par timers spil. Min modstander havde sat dronningen i slag og givet op på stedet. Jeg stod bedst, men intet var afklaret, så mange tak. Per Holst og Jan Rewitz stod begge lidt bedre, da de tog remis - lidt hurtigt, men OK. Så gik der en rum tid hvor vi kom til at stå dårligere og dårligere på alle brætter på nær ét. Kris Hedelykke var med som reserve og havde stået direkte til tab; men modstanderen fandt ikke den rigtige fortsættelse og Kris fik modspil. Efter diverse afbytninger endte de i, hvad vi mente var et remis-slutspil; men det var Kris der havde chancerne. De valgte dog at tage remis i stedet for at teste hinandens og egne evner. Et dejligt halvt point trods alt.

Frode blev mere eller mindre overspillet og fik aldrig en chance. Leif Nørholm var vores anden reserve og han havde en lige stilling indtil et timet bodefremstød af modstanderen kostede en officer for 2 bønder. De endte i et slutspil hvor modstanderen havde springer, løber og 4 bønder mod Leifs springer og 6 bønder. Jeg kunne ikke vurdere stillingen, men mente bestemt, at der var chancer for en remis selvom fornemmelsen var, at ved korrekt spil ville den ekstra officer vinde. Noget pludseligt tabte vor mand, bønderne blev låst og håbet om at bytte dem alle forsvandt. Jeg tror ikke de nåede til en endelig bedømmelse af stillingen i analyserne.

Kim Hardleis stilling så fin ud, men kvalitetsofret på c6 var han ikke forberedt på og herefter kunne der kun kæmpes og håbes, men der faldt ingen chancer af.
Peer Ole troede jeg stod OK. Det lignede en snedig måde at befri en lidt trang stilling; men næste gang jeg kiggede var det skidt, rigtig skidt. Peer kæmpede og kæmpede og selvom randrusianeren ikke spillede de bedste træk, var der ingen tvivl om udfaldet.

Alt i alt kan vi ikke bortforklare resultatet med uheld eller andet. Dog påstod nogle efter en julepils eller to, at der var koldt på spillestedet, at en modstander hostede vel rigeligt og en anden havde en distraherende skjorte på.

 

1. runde, søndag den 30. oktober 2011 - Af Mikkel Nørgaard
 

Nordre II	-	Holstebro		4 - 4
Per Holst	-	Thomas S Jepsen		0 - 1
Jan Rewitz	-	Peter Husted		1 - 0
Peer Ole Pedersen	-	Erling Høiberg		remis
Steen F Christensen	-	Poul Erik Nielsen		remis
Frode Søby	-	Thorkild B Nielsen		remis
Mikkel Nørgaard	-	Dennis Hemdorff		0 - 1
Per Oehlerich	-	Mads O Svendsen		remis
Kim Hardlei	-	Kim Schmidt		1 - 0

Et paradoks: Hvorfor skriver taberen altid referat fra holdkampene – det er jo typisk ham, som er stæreblind?! Sådan er det i hvert fald i det her tilfælde, for referenten så ikke en snus, hverken af hvad der foregik i hans eget endsige i de andres partier. I en kongegambit – i øvrigt min sidste, ever! – spillede min modstander med sort Sc6-e7, tydeligvis med planen, at geden skulle videre over f5 til mit svage felt på e3. Åbenbart var jeg for træt til at slå dyret ned, inden det landede midt inde i min stilling. Og så var det for sent, 0-1. Pinligt, men jeg nåede lige hjem og se Søren Larsen udbygge AGFs føring mod HB Køge, og det hjalp på humøret.