Nordre II i 2. Division, gr. 4 - kampreferater

    Hvad skete der lige der? Jeg ved det faktisk ikke. Viby havde problemer med bare at stille hold og vores forventede score i denne kamp var 6 points!

    Per Hansen kom skidt fra åbningen og Jacob viste ingen nåde. Frode havde tabt en kvalitet og en bonde på taktiske forviklinger; men derudover så det ikke så skidt ud. Pludselig gispede Hardlei; en overseelse havde vent partiet og han tabte hurtigt. Så ebber Holsts gode stilling ud og han tager remis. Tak skæbne, så skal vi andre jo alle vinde og så taber Oechlerich. Nu var matchen sådan set ovre; men Frode tryller et matapparat frem af ingenting og vinder. Noe vinder her stilrent så Rewitz og jeg skal vinde de sidste 2 partier. Jeg havde faktisk stået bedst gennem hele partiet og vundet en bonde. Så ofrer min modstander en kvalitet og jeg gumler lystigt videre på hans bønder, da han spiller Dc8 og truer mat med Dh3-Dg2#. Det havde jeg ikke set og med sekunderne tikkende mod nul erkender jeg mit nederlag; men finder jeg en redning. Jeg ofrer en springer for en bonde, dækker matten og stå stadig bedst - rent held. Herefter bummer min modstander og nu er det så op til Jan. Jan står nok lidt i underkanten, efter at have stået bedst. De er begge i tidsnød, men Jan har bedst tid. Jan lader vingen falde efter træk 40; men på Matzens noteringsliste er der kun noteret 39 træk for sort. Jan har noteret forkert undervejs og dermed tabt på tid. Synd for Jan at holdets skæbne skulle besegles af ham, der var bestemt andre i dag, der spillede dårligere end ham.

    Så med mindre Viby ikke kan stille hold næste år, så skal vi altså en tur i mesterrækken næste sæson.

    Vi skulle bruge 2½ points for at være sikre på at blive nr. 6 og udgå den direkte nedrykning. Selvom Per Hansen gik direkte ind i Krolls knusemaskine, Rewitz satte damen i slag og begge tabte hurtigt så det lyst ud. Steen vandt hurtigt med mat og hele pivtøjet og vi andre stod faktisk alle godt. Det blev til sikre sejre til Per Oehlerich og undertegnede, mens Kim Hardlei og Frode Søby spillede sikre remisser. Peer Ole snød desværre sig selv, da en smart afvikling viste sig at være lidt for smart.

    Vi skal nu spille omkamp med Viby 1 om retten til at forblive divisionshold. Det kunne vi have undgået ved at blive nr. 5 vores gruppe, men selvom vi samlet set kun scorede 1 points under 50% var vi aldrig i nærheden af en midterplacering.

    Pokkers, vi gjorde det igen, tabte 5 - 3. Ikke noget at prale med; men det er da pudsigt, at vi 4 gange i indeværende sæson har tabt med disse cifre. Der er mere stil over at vinde 5½-2½ hver gang vi vinder, bortset fra at det kun er sket 2 gange.

   Kampen var faktisk mere lige end som så, selvom vi tabte de første partier hurtigt. Kim fik en åben invitiation til angreb, da modstanderen rokerede langt i fransk. Det kan man sagtens gøre i fransk, men de varianter jeg i tidernes morgen kiggede på, var ikke med springeren på c6. Kim blev så opslugt, at han glemte egne forsvarslinjer og et simplet slag på F3 smadrede hans stilling. Leif var lidt bagefter hele vejen og kæmpede heroisk for at udligne, men det forblev lige ved og næsten. Leif Droppede ÅM i hurtigskak om lørdagen for at være reserve om søndagen, det er selvfølgelig ærgeligt for Leif, men sikke en holdånd, og så ikke engang hans eget hold!

    Jan var i færd med at udspille Karsten Nymann med gik så ind i en gaffel. Skak! og haps af et tårn. Karsten er den frommeste mand på jord og det er kun naturligt at glemme, at han på brættet vil dig det ondt. Karl P, som var så flink at træde til med en dags varsel, spillede en sikker remis på bræt et. Han mente, at han måske stod lidt bedre i slutstillingen; men remissen var i fin stil med oplægget til kampen, dog havde Per Hansen på nabo-brættet gerne set Karl spille videre :)

    Per selv stod godt og det var lidt overraskende efter kampen at finde ud af, at han var endt med en dronning og nogel fede centrumsbønder for springer, løber og tårn. Bjarne Pedersen kiksede i tidnøden og efter-analyserne var sjove men ikke entydige bagefter. Det var en svær stilling og Bjarne kunne sandsynligvis have bygget et fort. Dejligt at Per som reserve har givet os 2 points af 2 mulige. Frodes parti var igen stille og roligt og da dronningerne blev byttet, øjnede jeg en chance for den gamle kæmpe til at vis os unge på holdet lidt posi-spil. Men stillingen var ikke så god alligevel, Frodes konge blev fanget nede på baglinje, og bønderne var kommet for langt frem. Kunne kongen lige hoppe over den besatte 2. række og stå på 3. var det en flot stilling. Der røg en bonde uden at de løste nogle problemer og siden røg partiet.

    Jeg havde stået godt fra start af. Thomas Vestergaard spiller normalt meget offensivt med hvid imod min franskmand. I dag valgte han den gamle hovedvariant med Le2 i fremskudsvarianten; men slaget på c5, tror jeg, var forkert. Jeg vandt en bonde og stod klart bedst. Thomas giver ikke op og er normalt meget giftig, men i dag var han ikke på toppen og det blev en nem sejr. Tilbage sad så stakkels Steen. Han havde spillet rigtig godt og havde vundet en bonde fra Andreas Kastberg. De sad nu med en sortfeltet løber og en springer hver og så altså en bonde mere til Steen. Steen var vores fjerde reserve og han kunne jo ikke vide, at hans kamp for sejr var nyttesløs, at vi er altid taber 5 -3, når vi taber. Men god underholdning var det og Kastberg øjnede endda gevinst chancer mod slutningen, men som sagt kunne det jo kun blive 5 -3.   

En vigtig sejr da det var et af de hold i bundstriden der skulle holdes bag os.

Vi starter med vinderne:

Sten Farup var bare bedre og trykkede stille og roligt sin modstander i defensiven.
Peer Ole var vist lidt heldig da han i tidsnød satte en officer i slag, men en fremskubbet fribonde gjorde fusk mulig i tidsnøden.
Per Hansen og Hardlei vandt uden de helt store besværligheder.

Jan rewitz fik en af de kongeindere han bare kan, men det endte i samme stilling 3 gange. Frode Søby holdt ligeledes en sikker halv og da Per Ohlerich ligeledes holdt sammen på de sorte blev det en overbevisende og fortjent sejr. Mads Borup havde en chancerig taktisk præget stilling, men formåede ikke at holde en ellers lovende stilling.
 

4. runde, søndag den 13. januar 2013 - Af ...

3. runde, søndag den 2. december 2012 - Af Mikkel Nørgaard

Hæderligt igen!

Nordre 2 fremtræder ret professionelt, når vi spiller på udebane. Velklædte, med let arrogante smil og kroppe der synes hugget i granit. Det sparsomme hår sat op til narrestreger. Et par studiner krydsede undervejs i kampen spillelokalet, og jeg synes bestemt den ene spurgte den anden, hvem ”den prægtige samling mandfolk” mon ku’ være.

Desværre afslører de stillinger, vi generelt får fremtryllet altid, at vores amatørstatus ikke foreløbig står til opgradering – men tre points sled vi os til nok engang, og hvis vi på et eller andet tidspunkt spiller som de stjerner vi ligner, skal det hele nok ende lykkeligt.

Jeg kom en halv time for sent. Bortforklaringer har jeg nok af, men ingen undskyldning for at spille smart med 4 minutter tilbage på uret i en stilling, som kun var en smule i underkanten.

Omtrent samtidig opgav Noe, der aldrig fik kompens for en minusbonde. Hardlei måtte ligeledes ned – desværre blev et korrekt bondeoffer i åbningen ikke fulgt op på den rigtige måde, og når man checker partiet med sin pc er det da også tydeligt, at modstanderens stilling faktisk var lettest at spille.

Knuddi Juhl var indkaldt som reserve og missede desværre en god mulighed i en kompliceret stilling. I stedet gik vores mand efter en materialegevinst, som desværre viste sig utilstrækkelig til at holde styr på den farlige fribonde, modstanderen fik til gengæld.

Per Holst, Peer Ole, Per Oehlerich og Mads Borup klarede til gengæld henhv. 1, 1, ½ og ½ points hjem til holdet! Holsts så vældig overbevisende ud – nyd det med vinderens noter i næste udgave af Nordre Nyt. Peer Ole’s var længe ret fredsommeligt, og bedst som vi troede, at Peer var ved at bytte af til en udmærket remis fik modstanderen en kombi ind. Da kombinationen var færdig ku’ Peer Ole sætte mat i 6!

Borup mod Bjarne Sønderstrup burde nomineres til Nobels Fredspris, fint af kaptajnen der aktuelt er topscorer sammen med Peer Ole.

Allerbedst kæmpede Oehlerich, som var en bonde nede det meste af eftermiddagen, men alligevel pressede for et helt point som sidste mand inden det gik hjemad.

Vi glæder os til januar-runden hvor Nordre 2 for første gang i divisionsturneringens historie ikke spiller ude mod Thy – men derimod disker op til hyggelig hjemmekamp mod Holstebro. Hvem ved, måske vi for første gang i sæsonen stiller uden afbud?
 

2. runde, søndag den 18. november 2012 - Af Mikkel Nørgaard

    Nordre 2 kan godt sammenlignes med SønderjyskeE’s superligahold: Der er ingen stjerner og vi tippes til nedrykning hver eneste sæson. Til gengæld kæmper vi som besatte og går ikke af vejen for en glidende tackling i hoftehøjde, hvis den slags viser sig nødvendigt…

    Fight var der godt nok ikke særlig meget af i Peer Oles og mine hvide remiser, men de blev godkendt af såvel Dr. Elo som vikarierende holdkaptajn Oehlerich. Selvsamme Oehlerich leverede derimod varen undervejs til sin remis idet han beviste, at man ikke skal gi’ op, bare fordi modstanderen har mest terræn, bedst udvikling og en halv snes lovende angrebsfortsættelser. Godt kæmpet!

    Rewitz’ dronningefløj kommer tidligt under tryk, og Jan traf den fornuftige beslutning at gi’ en bonde for aktivitet. Michael Øe var efter partiet stærkt utilfreds med sit eget spil i fasen herefter, ku’ vist bl.a. ha’ afviklet til en sandsynlig remis undervejs – i stedet blev Jans fremfærd på kongefløjen pludselig belønnet med et helt, særdeles velkomment point.

    Hardleis mod Oluf Øe ku’ man godt skrive en roman om. Kim førte undervejs med en kvalitet, for hvilken Oluf næppe havde skyggen af kompensation. Det fik han dog gradvis – og pludselig havde han også fået kvali’en tilbage?! Det hele mundede ud i et springerslutspil med tre bønder til Kim og to til Oluf, men desværre stod de alle sammen på kongefløjen, og Kim fandt aldrig en vej til gevinst (heller ikke sikkert at der var én!).

    Flere af os var stærkt optimistiske mht. Leif Nørholms parti mod Carl Evald. Faktisk lignede det længe en positionel magtdemonstration, hvor Leifs eneste problem var at vælge, om slaget sku’ vindes på den ene eller den anden fløj. Chancer var der nok af – bl.a. vil Houdini gerne ha’ haft ham til at spille Ta3!? i fem-seks på hinanden følgende træk midtvejs i partiet, og i hvert fald havde kampen fået den rette vinder, hvis Leif havde fundet 26.-, Txa1! fulgt af 27.-, e5-e4!... I stedet resulterede også dette parti i et springerslutspil, men denne gang med 6 bønder og to heste til hver. Fanden tog pludselig ved Carl, der ofrede den ene ged på to af Leifs bønder. Farligt var det vist ikke – pc’en siger marginal fordel til Leif – men vores mand valgte i tidnøden at tro på Carls bluff (?!), og gav en springer tilbage for blot en enkelt bonde. Carls merbonde viste sig desværre at være nok til sejr…

    Kris var ikke på toppen med hovedpine og træthed – og bedre blev det ikke af, at han tidligt fik splittet sine bønder på kongefløjen ad. Det førte siden til et let besværligt tårnslutspil, som Kris dog næppe havde tabt på en lidt bedre dag.

    Dagens sidste mand færdig var Frode, der desværre måtte ned efter at ha’ kæmpet i samfulde 4½ time med de sorte mod en determineret Svend Aage Madsen. Denne overså undervejs en mat i 2, men partiet var som helhed et af dagens mere interessante og velspillede. I en retfærdig verden var Frodes fight blevet belønnet med point, men som bekendt er denne jo hård og kold. Eksemplets magt kan vi dog også bruge til noget. Det er dage som denne der illustrerer, hvorfor vi aldrig nogensinde rykker ud af 2. division.