Nordre 2 i
Mester-rækken - kampreferater
7. runde, mandag den 9. marts 2015 - Af PE Nielsen
SK 1968 3 |
- |
Nordre 2 |
|
3½ - 4½ |
Ingen / Torben Steffensen |
- |
Poul Erik Nielsen |
|
½-½ |
Karsten Nymann |
- |
Per Hansen |
|
½-½ |
Andreas Kastberg |
- |
Peer Ole Pedersen |
|
0 - 1 |
Bjarne Lysgaard-Egeberg |
- |
Jan Rewitz |
|
½-½ |
Thomas Vestergaard |
- |
Leif Møller |
|
0 - 1 |
Steffen Cordes |
- |
Lars Noe |
|
1 - 0 |
Lasse Holst |
- |
Per Oehlerich |
|
½-½ |
Johan Hardlei |
- |
Mads Borup |
|
½-½ |
Oprykningen sikret!
Supertankeren gik ikke ned og sejlede stille og roligt i
mål, nogle håndsbredder foran Århus/Skolerne, der på et (for) sent
tidspunkt besluttede at tage kampen op imod os. Dette fremgår tydeligt
af, at kun en enkelt Å/S'er havde format til at gratulere os ....
Det var ellers ikke noget superarrangement i Hornslet, kampsedlen måtte
håndskrives i sidste øjeblik, og vi var af ukendte årsager placeret i
den diametrale modsatte ende af spillelokalet end Å/S! Så vi fik noget
motion, når vi skulle følge med i Å/S'erne. De stillede med to 13-1500
spillere på de nederste, men ellers var der linet pænt op ....
Også vore modstandere SK68 III havde forstærket holdet i toppen med
Torben Steffensen - om han var spilleberettiget ved jeg ikke, for på
6.HK's hjemmeside står der "Ingen modstander" ud for mig! Så vi følte os
bestemt lidt pressede i starten, ikke mindst da Å/S' 8. mand pludseligt
vandt ....! Jeg spillede altså rent
faktisk et parti, omend det var noget slapt noget. Jeg følte mig halvsyg
(det er siden taget til) og valgte en slatten variant og kom hurtigt i
et fuldstændig lige slutspil med tidlig remis til følge. Borup
spillede - med tårnur ! - solidt, men tabte pludselig en bonde ... Det
betød dog ikke noget, han fik initiativ og vandt hurtigt bonden retur,
hvorefter der blev taget remis. Rewitz
havde sort imod "BP" (som vi jo tit stadig kommer til at kalde ham,
beklager Bjarne!). Det blev skarpt, og Rewitz fik overtaget, men havde
igen brugt megen tid. Det gav gummiarm, og Rewitz valgte med 5 minutter
tilbage at tage remis.
Peer Ole var tydeligt rystet, han
havde lige før runden afleveret konen på skadestuen, hun havde skåret
sig slemt på en konservesdåse (håber det går Tine godt og ikke giver
varige men). Han snakkede i vildelse om at tage remis, hvis lejligheden
bød sig, han tabte "altid" til Kastberg! Dertil kom det heldigvis
aldrig, Peer Ole parerede modstanderens udfald, slog kontra og vandt i
sikker stil - sådan! Ham så jeg gerne som fast mand på holdet!
Hansen havde smart fået en vis fordel, men
uforsigtighed betød, at han måtte levere en kvali for en bonde. Der var
dog ikke den store fare på færde, og Pers Drage-struktur sikrede
let remisen. Noe spillede en lidt omstændelig aflastningsmanøvre
og fik en presset stilling, og da han ikke lavede det nødvendige modstød
i tide, stod han håbløs tilbage på baglinjerne og tabte, i øvrigt for
første gang! Før runden var Dennis, Leif og
jeg topscorere. Dennis måtte melde afbud pga. sygdom, mens jeg (lidt
syg) tog remis, og det banede vejen for Leif til at tage
topscorerværdigheden hjem. han blev som hvid udsat for et kraftigt
angreb, men Leif er bare smart, og snød modstanderen med en slags
aftrækker, hvorefter han i sikker stil vandt slutspillet med en kvali
mere.
Topscorer blev Leif Møller med 5½ af 7, det gik kun galt imod
Århus/Skolerne, ellers var der næsten rent bord!
Tilbage sad som ofte Oehlerich! Den hvide Franskmand var langt
fra god, men Per er en formidabel fighter, og i tidnøden sikrede han sig
det nødvendige modspil; det dobbelte tårnslutspil blev taget remis, hvad
det sandsynligvis også var. Inden da
havde vi dog sikret oprykningen, idet Å/S smed en hel på 7. bræt og
flere steder måtte nøjes med remis. Så i toppen gik det, som det skulle!
Men i bunden blev der totalt vendt op og ned på det hele: Både nr. 7 og
8 før sidste runde reddede sig mirakuløst, mens SK68 IV og Syddjurs må
ned. Da der ikke var optræk til præmieuddeling, og vi ikke selv kunne
finde podiet, tog vi glade hjem! 6. runde, torsdag den 26.
februar 2015 - Af PE Nielsen
Nordre 2 |
- |
Århus/Skolerne 2 |
|
2½-5½ |
Poul Erik Nielsen |
- |
Thomas Ochsner |
|
0 - 1 |
Per Hansen |
- |
Vagn Jensen |
|
½-½ |
Jan Rewitz |
- |
Michael Tettinek |
|
0 - 1 |
Leif Møller |
- |
Jesper Mygind |
|
0 - 1 |
Lars Noe |
- |
Christian K Schmidt |
|
½-½ |
Dennis Hemdorff |
- |
Jesper Hammer-Lassen |
|
0 - 1 |
Per Oehlerich |
- |
Jacob Arnbjerg |
|
½-½ |
Mads Borup |
- |
Lars Holm-Rasmussen |
|
1 - 0 |
Hjælp, Titanic tager vand ind!!
Så ved vi det med bestemthed: Vi er alligevel ikke uovervindelige! Nok
havde Århus/Skolerne 2 oprustet, men vi var alligevel svage
ratingfavoritter, men det kunne vi slet ikke leve op til ... et
holdpsykisk problem?! Specielt på bane
8 var vi ratingfavorit med Elo-odds 93-07! Og det levede Mads da
også op til i sikker stil, han vandt sikkert og var som den første
færdig. Det skulle vise sig at blive vores eneste sejr i denne match, en
omvendt runde 1 ... nah måske knap nok, men tegningen var der!
Noe var færdig som nr 2, han
havde haft det lidt svært, men var i slutstillingen nok den, der kunne
have spillet på gevinst, men det er jo svært at omstille sig ...
Hansen havde hvid i en standard Dronninggambit, men Vagn var kreativ
med de sorte, og vi skal være tilfredse med den evige skak, Per fik ind.
Så kom bollerne på stribe, ikke overraskende, da vi stod trykket:
Rewitz så efter egen mening mange lovende fortsættelser, men
det var partivarianten ikke, han blev helt nedspillet. Jeg blev
via noget c3-Sici lokket over i noget Spansk, som jeg slet ikke havde
kørekort til, jeg var hurtigt væk, og det var kun et spørgsmål om tid
...
Så var der mere kamp i Dennis'
skarpe semi-Slav parti! Det blev til et skævt slutspil i underkanten.
Men da modstanderen skulle spille smart, fik Dennis chancen i et enkelt
træk. Han forpassede desværre muligheden og måtte så ned - stillingen
var nu truende 2-4, truende fordi vi også stod skidt på de sidste to
brætter. Oehlerich havde
problemer med sin Pirc og tabte en bonde; ved præcist spil fra hvid var
det vist blevet til to! Nu lykkedes det imidlertid Per at kæmpe sig til
en befriende halv! Leifs symmetriske Engelske parti var svært at
blive klog på, snart troede jeg den ene havde fordel, snart den anden
... efter tidnøden var det dog klart, at det højst ville blive til en
halv, men sådan skulle det ikke gå, pludselig gik Leif mat!
Vi satte således 3 points af vores forspring på 5½ til Å/S-holdet til.
Der er altså nu kun 2½ tilbage, og vi skal møde SK68 3, mens Å/S møder
SK68' fjerdehold. Stadig en god udgangsposition, men Titanic har taget
vand ind, og nu skal vi se, om vi kan få gang i pumperne, eller vi
kæntrer mandag den 9. marts - det ville være ærgerligt og dumt efter
vores kanonstart med to gange 7-1 ....! 5. runde, tirsdag den 3.
februar 2015 - Af PE Nielsen
Rokaden 1 |
- |
Nordre 2 |
|
3 - 5 |
Claes Løfgren |
- |
Poul Erik Nielsen |
|
0 - 1 |
Izet Salihu |
- |
Per Hansen |
|
½-½ |
Michael W Kull |
- |
Jan Rewitz |
|
½-½ |
Kristian Siegler |
- |
Leif Møller |
|
0 - 1 |
Dennis Larsen |
- |
Lars Noe |
|
½-½ |
Kaspar Dreiberg |
- |
Dennis Hemdorff |
|
½-½ |
Jan Han Petersen |
- |
Per Oehlerich |
|
1 - 0 |
Claus Andersen |
- |
Mads Borup |
|
0 - 1 |
Nok en sejr!
Oehlerich vender holdet ryggen, mens Borup kører 5-3
sejren i hus!
Rokaden lå før runden på 2. pladsen, 4½ efter os, og med
sejren øger vi dermed vores forspring lidt. Værste konkurrent er som
påpeget af Mads Århus/Skolerne 2, som man aldrig ved, hvordan stiller
op, absolut en dark horse i gruppen!
Noe spillede hvid i en Grünfeldinder, og han gav uberettiget den
hvidfeltede løber for en springer. Herefter var han lidt på hælene, så
den tidlige remis var fornuftig! Per Hansen fik en fantastisk
Kongeinder, hvor hvid havde afgivet den sortfeltede løber. Pointet
burde være kommet i hus, men Per forivrede sig, forplumrede, stillede
alle sine brikker på K-fløjen, uden at der var muligheder for
gennembrud. Det fandt den hurtigtspillende modstander sent ud af og
spillede endelig det nærmest afgørende Da5 ... med remistilbud .... Ja
tak!!! Jeg havde (naturligvis)
hvid i en englænder og havde nogenlunde styr over begivenhederne, og jeg
vandt da også sikkert i min modstanders tidnød. Rewitz havde
lovet ikke at komme i tidnød, og han spillede et udmærket parti, men
desværre forsvarede modstanderen trods lidt tidnød (i Rewitz'
terminologi!) sig rigtig godt og klarede remis.
Oehlerich gav sin modstander en iso-bonde på d5, men til
gengæld havde modstanderen det friere officersspil, og med det fór han
lige i flæsket på Per med et springeroffer på h3. Per forsvarede sig
korrekt og fik et slutspil med S+L mod S plus et par bønder. Det så
længe lovende ud, men en fatal fejl i 43. træk kostede stort set alle
Pers bønder, og det gik da også helt galt, da modstanderen kørte sine
bønder frem :-( Maxist Dennis
fik kæmpefordel i åbningen og vandt en bonde. Siden har han ikke
præcist, og så direkte uforsigtig med noget værre rod til følge. Efter
rablende gensidig tidnød var der røget en bonde, men Dennis bevarede
fatningen og kæmpede sig til remis - dermed røg vores sidste med max
desværre. Leif havde sort imod
en ung, tam løve, og det blev et jammer af et parti; ingen turde noget,
masse trækgentagelser etc. To gange forlangte modstanderen remis uden at
stoppe uret men trække i stedet for. Der blev spillet videre, og Leif
vandt en officer. Det satte han i følge chauffør Hansen til igen, men
vandt alligevel .... partiet kommer ikke i klubbladet! Løven var
knust og forstod (kendte) ikke de tåbelige regler, ærgerligt når
man er så remisglad! Tilbage
sad Borup på bane 8. Han spillede en solid Bogo-/Nimzoinder, og
op imod tidnøden fik han det bedre slutspil, som han da også sikkert
omsatte til et point, gedigent spillet! 4. runde, mandag den 12.
januar 2015 - Af PE Nielsen
VRS I |
- |
Nordre 2 |
|
3 - 5 |
Jesper Korsgaard |
- |
Poul Erik Nielsen |
|
½-½ |
Bjarke Vangsgaard |
- |
Per Hansen |
|
1 - 0 |
Claus Vangsgaard |
- |
Per Holst |
|
1 - 0 |
Freja Vangsgaard |
- |
Peer Ole Pedersen |
|
0 - 1 |
Søren K Mortensen |
- |
Leif Møller |
|
0 - 1 |
Torben Hansen |
- |
Lars Noe |
|
0 - 1 |
Hans J. Mikkelsen |
- |
Dennis Hemdorff |
|
0 - 1 |
Jørgen Frank |
- |
Mads Borup |
|
½-½ |
Kampskak!
Holdkaptajn Hansen var godt tilfreds med holdopstillingen, som
erstatning for Rewitz og Oehlerich havde vi nemlig Holst og Peer Ole
med! Hansen fortalte på vejen derud, at vi ikke skulle være så bange for
den unge Bjarke, han havde engang vundet er tempo i træk 4 mod ham, men
han kunne desværre ikke huske hvordan!
Nu traf det sig sådan, at Hansen
fik Bjarke! Og de første træk forløb således: 1.d4 Sf6 2.Lf4 c5
3.Sf3 cxd4 4.Sxd4 d6. Jeg mødte Hansen, der nu stolt fortalte at nu
kunne han huske, hvordan han vandt tempoet - fuldstændig samme åbning
igen! Hansen vandt tempoet og spillede i øvrigt et drabeligt og skarpt
parti, som svingede frem og tilbage. Da Hansen var (helt) færdig,
spurgte jeg ham, om der ikke var bedre 4. træk .... "Åh, hold kæft,
der er jo en skak!", kom det så fra ham - ja, 4...e5 vinder
øjeblikkeligt, ak ak! Første og sikre
vinder var Peer Ole, der stillede trekvart syg op; det kunne ikke
ses på spillet, Peer Ole rundbarberede søster Freja på rekordtid og
kunne velfortjent køre hjem i seng! Vi
havde hvid i to Kongeindere, og det så ikke alt for godt ud i dem, Leif
stod endog ret ringe. Knap så slemt var det med Dennis, som holdt
skruen i vandet, fik slået kontra og vandt igen sikkert til sidst -
flot, flot, Dennis har nu 4 af 4! Leif måtte mere igennem, men
det lykkedes ham at få stabiliseret, og da modstanderen uforståeligt
lukkede b-linjen, tog Leif teten, satte en Alekhine-kanon op i e-linjen
og vandt! Noes er jeg lidt
usikker på, men han fik lokket en af modstanderens bønder frem, og den
indlemmede han så fikst og vandt uden de store krumspring. Holst
havde hvid i Slavisk (eller Dronningindisk?) og fik en fin stilling. Han
spillede et fint modelparti (eget udtryk), men lavede så desværre en
"Rewitz": Holst kom i vanvittig tidnød og skred i en stadig vundet
stilling ved træk 39, bare øv ....
Borup spillede Fransk og stod meget fint og første med en bonde,
omend der var uensfarvede løbere. Hvid kæmpede imidlertid godt, og det
lykkedes ikke Mads at komme rigtig tæt på sejren i slutspillet, og han
tog fornuftigt remis med ca. 5 minutter tilbage, en smal sejr var i hus.
Altså føring på 4½-2½, tilbage sad jeg med et slutspil i
underkanten. Hvorfor det? Jo, først stod jeg klart bedst med kæmpe
udviklingsforspring, siden overså jeg et farligt modspil fra
modstanderen efter dronningafbytning, og da jeg stod dér i fødestilling,
måtte jeg give en offi for to bønder for at slippe ud. Min modstander
kunne ha' lukket partiet i træk 39, men pga. hans tidnød slap jeg.
Så sad jeg og kæmpede med to centrumbønder mod en hest med to tårne til
hver, og da min modstander lod mig komme i offensiven, måtte han til
sidste give hesten for to bønder med en klar remis til følge.
Dermed blev det 5-3, ikke helt tilfredsstillende, men det ku' ha endt
værre. Jeg røg af max-listen, som nu kun har Dennis tilbage! 3. runde, torsdag den 11.
december 2014 - Af PE Nielsen
Nordre 2 |
- |
Syddjurs 1 |
|
4½-3½ |
Poul Erik Nielsen |
- |
Claus Nørregaard |
|
1 - 0 |
Per Hansen |
- |
Willy M Nielsen |
|
0 - 1 |
Jan Rewitz |
- |
Allan Westenborg |
|
0 - 1 |
Leif Møller |
- |
Leo Christiansen |
|
1 - 0 |
Lars Noe |
- |
Per Kjærulf-Møller |
|
1 - 0 |
Dennis Hemdorff |
- |
Knud Poulsen |
|
1 - 0 |
Per Oehlerich |
- |
Eigil Asanta |
|
0 - 1 |
Mads Borup |
- |
Kai Washeim |
|
½-½ |
Hybris og nemesis
Vi kunne for første gang i år mønstre fuldt hold; jeg
ved ikke om det var det, der fik Kaptajn Hansen til at være optimistisk,
i alt fald skrev han til os, at vi i betragtning af den ikke så
stærke modstander kunne håbe på mange med max efter runden. Sådan
kom det ikke helt til at gå .... hovmod står bekendt ofte for fald!
Nedturen startede med, at Oehlerich i en ret god
stilling lod en officer stå i slag, og derefter var det naturligvis spil
til ét mål. Den næste ulykke kom hos Kaptajn Hansen selv: Også
han havde klart fordel, det var kun et spørgsmål om, hvordan det skulle
omsættes til et point. Pludselig så Hansen syner, han så en mat på
baglinjen, som desværre ikke var der, og da dét gik op for ham, var et
tårn mistet, 0-2!
Dennis har spillet godt, jeg er dog ikke helt
sikker på dagens gevinstføring var stilren, men hjem kom pointet i alt
fald, og Dennis blev dermed første med 3 af 3. Jeg blev den
næste, efter et tricky åbningsspil fik jeg et bedre slutspil, som dog
muligvis kunne have været holdt af modstanderen, men han var for ivrig.
Rewitz' lignede længe det næste hele point,
men som vi jo desværre har set det før, har Rewitz svært ved at beslutte
sig, og han spillede sig i en vanvittig tidnød, som da også fortjent kom
til at koste hele pointet - men et ærgerligt tabsparti! Borup fik
tilspillet sig et stærkt pres mod modstanderens stilling, men da det
skulle effektueres, fik Borup betænkeligheder og tog remis.
Noe spillede med sort omhyggeligt og fik
langsomt men sikkert overtaget, og i tidnøden kom så det totale kollaps
hos modstanderen; Noe har også max, men dog kun i 2 partier. Så stod det
3½-3½, og tilbage sad Leif med en mindre fordel, løberpar imod
løber + springer i et slutspil, hvor der også var tårne. Leif spillede
omhyggeligt, pressede modstanderen og vandt en bonde, hvorefter
modstanderen i tidnød gik ned.
Dermed fik vi vores 2 matchpoints, men bestemt ikke
det, vi havde regnet med. Men måske var det godt med en lille advarsel,
vi fører dog fortsat gruppen komfortabelt 4½ points foran Rokaden 1. 2. runde, mandag den 17.
november 2014 - Af PE Nielsen
SK 1968 4 |
- |
Nordre 2 |
|
1 - 7 |
Søren T Sørensen |
- |
Poul Erik Nielsen |
|
0 - 1 |
Niels Bøje |
- |
Per Hansen |
|
0 - 1 |
Peter Grønborg |
- |
Jan Rewitz |
|
0 - 1 |
Graham Taylor |
- |
Leif Møller |
|
½-½ |
Mikkel Stephansen |
- |
Dennis Hemdorff |
|
0 - 1 |
Jesper Billeskov |
- |
Per Oehlerich |
|
0 - 1 |
Kasper Skaarup |
- |
Mads Borup |
|
½-½ |
Phong van Ngugen |
- |
Steen F Christensen |
|
0 - 1 |
Waoo!
Vi gjorde det sgu igen! Modstanderen var denne gang 68's fjerdehold, der
overraskende i startrunden havde spillet 4-4 imod samme klubs
tredjehold. Men vi kom efter mere ... og fik det!
Sidste mand på plads var vores eneste reserve, Steen Fup. Efter 5
træk var han foran med en bonde, efter 10 med 2! Sådan! Sejren kom
aldrig i fare, men Steen blev dog overhalet indenom af Dennis,
der gik hårdt på og ofrede c4 bonden i en Slav. Modstanderen lod sig
kyse, og pointet kom i hus på lige godt 2 timer.
Borup kom i problemer med hvid og måtte levere en bonde;
heldigvis skulle modstanderen spille smart, og Mads fik nok modspil til,
at der hurtigt kom en remis i stand. Hansen spillede vanen tro
Dragen, som han behersker ganske godt. Han mente selv, at Bøje havde
fint modspil, men Hansen var ham for snu, ettal til os!
Leif spillede en fin åbning, men fik det lidt forplumret i
modstanderens begyndende tidnød, og han modtog derfor fornuftigt et
remistilbud i en kritisk stilling. Jeg spillede (naturligvis)
engelsk og fik lokket min modstander i uføre, og jeg fik afgørende
angreb. I træk 35 brugte jeg så 7 af mine sidste 10 minutter og ofrede
(i en gevinststilling) dronningen på h7 med skak; flot var det og det
virkede, men faktisk var der andre teoretisk bedre træk, men altså ikke
prangende nok! Rewitz spillede
tidligt et overraskende g2-g4 i en Dronninggambit. Det gav ham
tilsyneladende fordelen, men så pressede tidnøden sig på - Rewitz var
ellers kun kommet lidt for sent! - og der gik kludder i det. Det er lidt
af en gåde, at Rewitz klarede klokken og ikke mindst stillingen! Men han
kom ud af det, og da røgen lettede, var modstanderen færdig!
Oehlerich spillede også en slags Drage,
kørekortet er ikke helt så overbevisende son Hansens, men det gik. En
bonde kom ned i foret, og slutspillet blev vundet, omend ikke helt
stilrent! Altså igen 7-1, vi kan nu ikke fraskrive os favoritværdigheden
- det er faktisk meget sjovt at spille i Mesterrækken i år, indtil
videre i alt fald! 1. runde, torsdag den 30.
oktober 2014 - Af PE Nielsen
Nordre 2 |
- |
Silkeborg 2 |
|
7 - 1 |
Poul Erik Nielsen |
- |
Peter Poulsen |
|
1 - 0 |
Per Hansen |
- |
Jack Thostrup |
|
1 - 0 |
Peer Ole Pedersen |
- |
David Glasscock |
|
1 - 0 |
Jan Rewitz |
- |
Peter Kristensen |
|
1 - 0 |
Leif Møller |
- |
Tom Petersen |
|
1 - 0 |
Lars Noe |
- |
Johnny Rasmussen |
|
1 - 0 |
Dennis Hemdorff |
- |
Anders Lauritsen |
|
1 - 0 |
Rasmus Nielsen |
- |
Lasse Emil Petersen |
|
0 - 1 |
Kanonstart!
Vi fik en kanonstart i Mesterrækken efter en voldsom tirring!
Vores reserve Rasmus tirrede resten af holdet til en 7-1
sejr!
Tirringen opstod, da vores reserve Rasmus med hvid gik helt ned
med flaget og tabte lynhurtigt. Øv for
Rasmus, men jeg skal da lige love for, at resten af holdet blev tændt,
og som det jo fremgår af tabellen, faldt der ikke mere på gulvet!
Dennis vandt med aggressivt spil hurtigt en bonde og kørte pointet
sikkert hjem. Rewitz stillede sig også aggressivt op, og
modstanderens forsøg på modspil endte op i dronningtab!
Næste gevinst stod Noe for i sikker stil, også han lagde god pres
på modstanderen fra start, det virker! Leif Møller var med sort -
som også Peer Ole og jeg - udsat for en opstilling med 1.d4 og tidligt
Lf4. Leif fik det vist ikke spillet optimalt, og inden min tidnød
så det noget uklart ud .. men da røgen var lettet, havde snedige Leif en
officer mere og vandt let! Jeg
bekæmpede min modstanders opstilling på snedig vis, brugte 3-4 tempi på
at vinde løberparret, herefter brugte jeg forløbet op til
tidnøden med at parere alt hvids modspil, og så kunne jeg i tidnøden
indkassere og få et slutspil, som jeg heldigvis kunne vinde!
Peer Ole fik tidligt klar kontrol, spillede
aggressivt, havde klart teten og vandt en kvali, og herefter var resten
teknik. Sidste sejr stod Hansen for på bræt 2. Per fik hurtigt en
lille, men klar fordel i en Dronninggambit (eller D-bondespil?),
pressede godt på og fik afgørende fat omkring træk 40. Til sidst vandt
også han en officer og kørte den sikkert hjem.
Hermed altså en forrygende 7-1 sejr, og så endda med en masse godt skak
fra vores side. Nu kan vi vist ikke bortforklare favoritværdigheden,
specielt ikke efter at SK68's fjerdehold spillede 4-4 imod tredjeholdet!
Rokaden vandt 5-3 over Syddjurs.
Om vi så kan leve op til favoritværdigheden får vi hurtigt at se, mandag
den 17. nov. har vi nemlig udekamp mod SK68 IV. |