Spiller vi bedst, når det ikke gælder noget, eller var det reserve Steen, der bar os i gang? I alt fald lykkedes det os endelig at vinde, en lettelse! Sejren bragte os op over 50% og på en tredjeplads, hvilket er den plads, vi var seedet til. Men det stod ikke lige i kortene, at SK 1968's tredjehold skulle rykke op, men som det er gået, er det fuldt fortjent! Og jeg lægger mærke til, at hele fire fra holdet fra forleden er med i vores Vinterturnering, aktive folk!

Randers var fra start favorit foran VRS, og netop de to hold mødtes, VRS kunne kun mønstre 7 mand, men end ikke dét hjalp Randers, der både måtte ned i fodbold (mod AGF) og her i skakken hele 2½-5½; det benyttede SK68 III sig altså af og med en 6-2 sejr napper de divisionspladsen ved at passere Silkeborg II (der var oversidder i sidste runde) med et brætpoint.

Som antydet på Nyhedssiden var det ikke just en nydelig sejr, vi tog, vi var på flere brætter heldige:

Thomas fik stukket en Albins modgambit i hovedet, det blev noget rod, Thomas ofrede en officer, men modstanderen fik kongen i sikkerhed, og jeg var pessimistisk på Thomas' vegne; næste gang jeg kom derover havde han vundet officeren igen med et uklart slutspil til følge. Det spillede Thomas godt og vandt!

Steen C var reserve på bane 7, og han vandt hurtigt en bonde i sin elskede Chigorin-forsvar; hen mod tidnøden var det dog lige ved at løbe Steen af hænde, da han skulle spille smart, men hjem kom pointet!

Jonas fik en meget skidt sicilianer med modsat rokade, modstanderens angreb var meget hurtigere end Jonas', og Jonas tabte en officer; han kæmpede imidlertid heroisk videre, gav yderligere en kvalitet og var nu et tårn nede, men kørte frem mod modstanderens konge med nogle bønder! Det hele endte i en trækgentagelse, da modstanderen så spøgelser, god fight!

Vores indtil denne aften topscorer Thye kom også denne gang pænt fra åbningen, men hans aggressive plan gav ikke det ønskede, og pludselig røg der en officer; Thye kæmpede bravt videre, og selvom modstanderen også satte en offi i slag (for to bønder), måtte Thye ned.

Ulrik kom halvdårligt ud af åbningen, og der var ikke bid i hans hans opsatte angreb, så heller ikke her så det for godt ud; modstanderen kunne dog ikke besinde sig til at trække et tårn, der var kommet ind på 2. række, hjem for at dække sine bønder, så Ulrik fik rigtig gang i gufferiet, og det endte med et vundet tårnslutspil!

Oehlerichs Pirc lignede lidt min i starten, Oehlerichs var måske også lidt i underkanten, men han holdt dog ligevægten, og det blev remis umiddelbart efter de 40, der var ikke meget på færde.

Rewitz er en hård hund med de hvide, han kan sine sager, fik hurtigt fordel i Dronninggambitten, vandt let en bonde og tromlede modstanderen ned, ingen slinger i valsen her!

Jeg skulle ikke gentage min Philidor, så det blev Modern, men hurtigt gik jeg dog over i en ikke særlig gunstig Pirc, og efter en tvivlsom manøvre blev jeg pludselig ramt af et officersoffer, der var meget ubehageligt (se diagram på Nyhedssiden). Heldigvis fulgte min modstander forkert op, og det blev mildest talt uklart. Jeg satte gang i en bondefremrykning mod modstanderens konge, og da han stadig ikke slog til med det stærke e5-e6, fik jeg pludselig alle brikker med og kørte ham over, pyha må jeg vist sige!

Med dagens resultater blev jeg pludselig topscorer - i alt fald nominelt - med meget beskedne 4 af 6, og så var det endda 0,4 under forventet! Thye slutter med tilfredsstillende 3½ af 5, og Sunes 2 af 4 er også godkendt; men mange underpræsterede - her tænker jeg dog ikke på vore fantastiske reserver: Steen og Dennis 1 af 1, og ikke mindst Rewitz, der erstattede Peer  Ole, da han blev spærret for at have spillet fire for ligaholdet, Rewitz lavede 3 af 4, en flot præstation!

 

De andre hold havde ellers spillet sådan, at vi med en 5-3 sejr kunne være kommet op på en delt førsteplads, hvilket burde ha' været inden for mulighederne, når den forventede var i overkanten af 4½ ... Men sådan skulle det altså ikke gå, vi led et forsmædeligt nederlag til et svækket Syddjurs-hold, og vi må definitivt erkende, at vi ikke er gode nok til at vinde gruppen. Vi begynder denne gang bagfra:

Thomas ofrede med hvid tidligt en officer mod en kongeinder, et offer han har brugt tidligere med succes. Siden ofrede han endnu en og havde nu 4 fremmarcherende bønder imod to officerer, og han vandt den ene officer tilbage; analyserne med Tom bagefter viste, at Thomas havde chancer, men han tabte det altså. Sune havde let fordel med de sorte i en englænder, og han forsøgte rigtig længe at vriste mere end remis ud af det, men det lykkedes ikke, så en deler.

Jonas kom skidt ud af åbningen, brugte megen tid og det lykkedes ham at kæmpe sig tilbage med en lige stilling til følge, så en forholdsvis kort remis. Ved siden af fik Thye hurtigt overtaget med de sorte, men han afviklede for hurtigt for at vinde en bonde, hvid vandt dog ret hurtigt bonden igen, med forfladigelse og remis til følge.

Skidt gik det på bræt 3 og 4: Ulrik fik en dårlig struktur med hvid i Alekhine, et Sc6-b4 skulle besvares med Sb1-a3; siden fik sort en stærk fribonde frem på c2, og til sidst kunne Ulrik ikke holde stand. Oehlerich derimod fik tidligt med sort en god struktur, men han fik vist aldrig gennemført ...f5, i alt fald tabte han.

Dagens eneste blomst var Rewitz på andetbrættet, han fik hurtigt en klar fordel, som han udbyggede partiet igennem, og modstanderen kunne ikke forhindre Rewitz i at sætte hele det tunge artilleri i h-linjen og så bryde afgørende igennem, et fint parti af Jan!

Hvad der fik mig til at spille Philidor, husker jeg ikke, men der kommer til at gå lang tid, inden jeg gør det igen (jeg tror nemlig ikke på "Hansen"s Black Lion). Jeg kom til at stå frygtelig passivt, og jeg blev totalt udspillet; Så måtte jeg "finde på" (Jan C siger, jeg er god til at finde på, det er måske det bedste man kan sige om mit spil nu om dage!), jeg fik byttet damer til et meget uklart slutspil. Her havde jeg endda chancen for at vinde, men jeg slog den forkerte af to hængende heste. Siden fik jeg en ny chance, men igen fejlede jeg, og til sidst måtte jeg fighte mig til en halv med to bønder mod løber, en skrækkelig præstation.

Med nederlaget gled vi væk fra toppen og ned på en næstsidsteplads, oprykning er ren utopi, og ned rykker man jeg ikke nu om dage, hvor grupperne dannes ud fra ratinggennemsnitene af de tilmeldte hold. Sidste runde er mod Åbyhøj i det afsluttende stævne hos Syddjurs den mandag den 13. marts.

 

Der er gang i den i Lunden i Silkeborg på en torsdag aften! I stueetagen er der hele to dansesale i fuld gang, den nærmeste med swing og rock'n'roll, hertil så en masse dørsmækkeri og knirkende gulve, jo orgelmusik i Krypten er intet imod dette!

Thye blev som beskrevet under Nyheder på dagen erstattet af Mikkel Hansen, han nåede frem til tiden, og Thomas Overgaard lidt senere. Det blev en aften, hvor partierne ikke lige faldt ud, som det først så ud til, halve og hele røg rundt i lokalet! Vi tager det i kronologisk rækkefølge (tror jeg da, jeg sad en del i analyselokalet):

Poul Erik: Jeg var med hvid på usikker grund i åbningen og kom i småproblemer; det blev kompliceret, og min modstander begyndte gud-ske-tak at tænke, og så gik det hurtigt galt for ham, han missede to gode fortsættelser og solgte en officer, 1-0.

Næst færdig var Jonas, han stod lidt presset, men måske ikke så kritisk, da han lavede et regulært selvmål, der kostede en bonde og en kvalitet. Han kæmpede forgæves videre ... 1-1

Så aftenens superhistorie: Thomas kom lidt for sent (fra Aalborg), stod lidt trykket i sin Caro, men kæmpede sig godt op, vandt den afgørende c-linje, og da muligheden var der, slog han afgørende til med flotte kombinationer, det slipper I ikke for i klubbladet! 2-1

Ulrik spillede sin kære spanier og fik et pænt terrænovervægt på den lukkede kongefløj, men pludselig kom han ind i Analysen, remis. Ku' det nu være rigtigt, jeg troede ellers den var ved at være hjemme. Så let var modstanderen næppe sluppet med en Ulrik i 70'erne, ét træk før remisen kunne han ha' sat det afgørende hug ind, ærgerligt. 2½-1½

Sune spillede engelsk og blev usikker, da modstanderen kørte f-bonden op i fjæset af ham. Han valgte - unødvendigt - at give en bonde, tilmed med en frygtelig bondestruktur i et dobbelt tårnslutspil. Det blev konverteret til et tårnslutspil med 1 mod 3, så tårnafbytning og bondeslutspil med h-bonde mod g- og h-bonde; tabt men han kæmper, og til sidst opgiver modstanderen at vinde, og der tages remis i denne stilling:

   Sort trækker, hvordan vinder han? Bemærk forsvaret: 1...Ke3 2.Kg3 Ke4 3.Kf2 Kf4 4.Kg2 g3? 5.Kh3! Kf3 pat!

Det lærerige slutspil ser vi nærmere på i klubbladet! Men altså remis og 3-2

Mikkel kom med sort godt fra den lukkede sicilianer, trængte ind i d-linjen og vandt en bonde; desværre ender det op i springer mod løber, og med blot en bonde mere, var det nok ikke vundet; desværre bliver Mikkel træt midt i sine gevinstforsøg, overstrammer, og pludselig kan han ikke stoppe modstanderens fribonde, meget ærgerligt. 3-3

Tilbage sidder vore tunge drenge Peer Ole og Oehlerich, begge har i den grad været på hælene, men kæmper, de ka' ikke li' at tabe! Og det gør de da heller ikke, Oehlerich kæmper sig op, får to lette for tårn og bonde, John er groggy efter kæmpefordele og indvilger i remis! Men jeg tror, Oehlerichs Bæver-åbningvariant er definitiv død! 3½-3½

Peer Ole holder omkring de fyrre knap sammen på stillingen og ender i et træls tårnslutspil, hvor modstanderens tårn er aktiv; der ryger en bonde og Peer Ole gør det eneste rigtige: Aktivt modspil! Vi når i evig tidnød, og modstanderen tør trods to samlede fribønder ikke rigtig gå all-in og tilbyder i stedet remis kl 23.40! Pyha, vi redder igen en 4-4 i land.

En aften med for få lyspunkter, vi havde en klar ratingovervægt .... eneste lyspunkt er, at gruppen stadig er enorm tæt, Randers er stukket af, men er dog blot et point foran os, så vi er stadig med!

 

Så fik vi åbnet sæsonen med andetholdet, og med 4-4 mod VRS er vi på tavlen, men med tre afbud på VRS-holdet skulle vi haft mere på hjemmebane i Christianskirken. Kigger man dog objektivt kritisk på tingene, og det gør vi journalister jo, kan vi ikke føle os snydt. Vi spillede ikke til mere.

På topbrættet mødte Poul Erik Ejvind Eivind, som også  har vist styrke i vores klubturnering. Det var det noget modern, i hvert fald fik Poul Erik stabiliseret stillingen, og det endte med alle de tunge officerer på brættet samt en stærk springer på e5 mod Ejvinds bovlamme løber låst af egne bønder. Men der var ingen åbne linjer at  få gennembrudsmuligheder i, og da PE muligvis forpassede chancen for g5-g4, låste det sig altså fast i en remis. Poul Erik er ikke desto mindre et stærkt kort for os, og vil givetvis lave mange point.

 

Peer Ole sloges med en velspillende modstander, men også træthed og hovedpine, og det, der ellers lignede en solid engelsk opstilling med hvid, blev pillet fra hinanden med en stærk aktion på dronningfløjen.

 

På tredjebrættet stillede Per Oehlerichs modstander sig op i åbningen med d4 og Sf3, og Per replicerede med en tilsvarende solid opstilling og tog remis i pæn stilling, fortæller bulletinerne. Per har været stærkt spillende længe, synes jeg, god form er han i – måske skulle han have spillet videre på det. Men ok – en sikker remis med sort er også god holdskak.

 

Ulrik fik ikke noget ud af det med hvid i hovedvarianten i Caro Kann – sort fik mulighed for at slå ind mod centrum med både h- og g-bonden og stod vel bedst, da Ulrik afviklede til et tabt slutspil.   

 

På bræt fem lykkedes det mig at tage hele pointet i to-springer varianten i Caro Kann, hvor tre af mine første syv træk var med h-bonden! Spillet for at bringe min modstander ud af ”comfort-zonen”, problemet var bare, at det kom jeg også selv. Det blev noget rodet noget med masser af konkrete variantberegninger, så vi havde begge brugt mere end en time efter 10 træk – det lå i luften at en af os ville træde ved siden af, og til sidst fejlkombinerede min modstander og tabte en officer.

 

Jonas’ modstander besvarede hans 1.e4 med 1...Sc6 – Nimzowitch’ forsvar - centrum blev låst, og Jonas fik bygget et fint angreb op mod sorts lange rokade og vekslede presset til materialegevinst og til en velspillet og sikker sejr.

 

Sune gjorde det til tre i rap på brætterne 5, 6 og 7, da han på forbilledlig vis kæmpede sig tilbage efter indledningsvis at være kommet galt af sted med sin sicilianer i en Morra-gambit. Men Sune er en ”grinder”, som de siger på engelsk, og nede med en kvalitet fortsatte han med at gøre sin umage med at finde gode træk og holde sig inde i partiet – og så forivrede hans modstander sig vist nok med et forkert offer. Sune vandt materiale, og holdt fast. Stærkt kæmpet!

 

Også Thomas kæmpede flot. Han tabte materiale, men sad tilbage som den sidste og prøvede med dronningen at få skakket sig til den officer, han manglede eller en evigskak mod sorts lidt eksponerede konge. Men modstanden holdt hovedet koldt, og Thomas måtte ned.

 

Facit? Vi er på tavlen, måske endda lidt heldigt, at vi ikke tabte – men dommen er, at der er mere i holdet. Det kommer næste gang.