Nordre II i
Mesterrækken - kampreferater
7. runde,
søndag den 9. marts 2025
- Af PE Nielsen
Nordre II |
- |
SK 1968 III |
|
3½ - 4½ |
Poul Erik Nielsen |
- |
Martin Knudsen |
|
½ - ½ |
Per Holst |
- |
Jesper Billeskov J. |
|
½ - ½ |
Lars Noe |
- |
Lasse Ramsdal |
|
0 - 1 |
Michael Poulsen |
- |
Jonas Bek Knudsen |
|
1 - 0 |
Per Oehlerich |
- |
Morten Lyck Hansen |
|
½ - ½ |
Philip Møller |
- |
Adam Vergara |
|
0 - 1 |
Jonas Nielsen |
- |
Gert Medom Madsen |
|
0 - 1 |
Lars Christensen |
- |
Joshua Kehlet |
|
1 - 0 |
Tam afslutning
Vi kom til Skanderborg for at forvare vores tredjeplads, hvilket
ville kræve 3½, da SK68'erne lå tæt på os. Og på en for os lidt mat
dag, luften var tung inde og varm ude, og der var ikke det store at
spille for, ja så var 3½ lige, hvad vi formåede at skrabe sammen.
Der var afbud fra Ulrik (stadig ikke helt på toppen) samt Mikkel,
men Jonas fik fat i to gode reserver, Michael Poulsen, der også var
med mod Skanderborg II, samt Philip Møller, der trods en del rust
var frisk på opgaven - tak til dem! Jeg var stadig ikke
100% efter mit cykelstyrt, så jeg tog mig den frihed igen at tilbyde
remis efter ganske få træk; jeg har tidligere været i problemer med
1...g6 mod Martin, så det blev overraskelsen Grünfeld, men han tog
altså imod det tidlige remistilbud. Min sæson har ikke været god,
mere end en under forventet, og 5 remiser er normalt ikke mit
varemærke.
Holst var netop kommet hjem fra Senior hold VM i Prag; han
har heller ikke spillet godt på holdet, og han tyede igen her til en
hurtig halv. Men han var faktisk ikke først færdig efter mig, det
var nemlig Oehlerich, der ligeledes røg pibe, og ligeledes
lidt under forventet. Men det var så remiserne ...
Midtbanen, fra
venstre Oehlerich, Michael og Noe, øverst tv Philip
Michael spillede - som Oehlerich bemærkede det - sikker
åbningsspil, fik terrænovervægt, vandt en kvalitet og et par bønder,
og det burde ha' være let vundet. Men så bukkede han selv en kvali,
men heldigvis var det stadig et vundet slutspil, som han sikkert
førte til dagens første sejr! 1½ af 2 på andetholdet (faktisk tæt på
2 af 2) og 1 af 1 på tredjeholdet er absolut godkendt!
Lars C var oppe mod Joshua (kendt far klubturneringen!),
og han fik hurtigt en klar fordel pga. en sort tilbagestående
d7-bonde. Joshua brugte vildt megen tid, uden dog at finde noget
modspil, og til sidst brød Lars ind med dronning og tårn på e7 og
d7, færdigt arbejde! Lars har været solid, og 3 points er over
forventet! Det var så gevinsterne ...
Inden de to gevinster, var vi faktisk kommet bagud 0-1, da
Jonas blev tromlet ned af Gert,
det var i alt fald førstegangsindtrykket. Efteranalyserne viste dog,
at Gert havde spillet for hårdt med g2-g4 med angreb på Jonas'
h6-bonde; men Jonas fandt desværre ikke modgiften og gik hurtigt
ned. Det skal dog ikke tage nogen ære fra Jonas, der - i Ulriks
fravær de sidste runder - blev holdets suveræne topscorer med 5 af
7, og det er lige nok til, at Jonas runder
Mesterspillermærket med 1903!
Det andet tabsparti kom ved Noe, der efter eget udsagn
spillede miserabelt og blev presset tilbage på baglinjen, og da han
dukkede op fra hiet, blev han rundbarberet og var chanceløs i
slutspillet. Hans 3½ er dog acceptable, han startede med tre hvide =
2 points, så kom 4 sorte = 1½ ...
Tilbage sad Philip, han var lige
kommet igennem en nervepirrende første tidnød, og havde pæne
remischancer i et taktisk slutspil; det ender i tårn og fri a-bonde
mod springer og to gange to samlede fribønder til modstanderen.
Desværre taber Philip på tid i en stilling, hvor der stadig er
remischancer. Det var Philips eneste parti i år, vi håber at se ham
igen næste år, gerne som fast mand på et af vore hold, for der er
masser af spændende skak i ham!
Vi sluttede altså på 3.-pladsen med 30 points (4 over
par), 4 points efter det vindende Randershold, som vi ellers bankede
5-3 i 1. runde! Men Randers-folkene med Dennis Hemdorff gjorde det
umulige: At vinde som det lavestratede hold, fantastisk flot!! Lidt
slukørede var Skanderborg II, der blot manglede et halvt point
brætpoint mere, da de havde flere matchpoints end Randers!
Jeg slutter lige af med de to, der måtte melde afbud: Mikkels
var ikke godt, 2 af 6 er under hans niveau, det var et noget andet
niveau han spillede på i torsdags, remisen mod Nina, et brag af et
kampparti! Derimod var Ulriks 3½ af 4 og endda med tre sorte
virkelig godt, en skam han måtte stå af halvvejs ....
6. runde,
søndag den 23. februar 2025
- Af PE Nielsen
Nordre II |
- |
Viby I |
|
6 - 2 |
Tom Petri |
- |
Jens Fogh |
|
1 - 0 |
Poul Erik Nielsen |
- |
Lars Hougaard |
|
½ - ½ |
Lars Noe |
- |
Henning Matzen |
|
1 - 0 |
Per Oehlerich |
- |
Martin Frøkjær |
|
1 - 0 |
Mikkel Hansen |
- |
Karsten Fyhn |
|
½ - ½ |
Jonas Nielsen |
- |
Benno Markussen |
|
1 - 0 |
Lars Christensen |
- |
Torben Fogh |
|
1 - 0 |
Jesper Breining |
- |
Jonas Bechtold |
|
0 - 1 |
Endelig en ærlig sejr!
Vi havde store problemer med at stille hold, da Holst (Senior-VM for
hold) og Ulrik (sygdom) meldte forfald. Vi satte derfor Tom ind på
førstebrættet, og fik sent tlisagn fra Jesper, der trådte til på
bræt 8. Viby var også stærkt svækket af tre afbud, så vi stod som
favoritter. Jeg havde torsdag efter klubaftenen et svært
cykeluheld på vejen hjem, men kunne da stille op, muligvis med en
mindre hjernerystelse (og et kæmpe sort øje!), og jeg valgte derfor
at tilbyde remis efter 8 træk, Lars takkede Ja. ½-½
Nu kunne jeg så følge slagets gang, hvor ingen andre partier blev
afgjort før tidkontrollen / de 40:
Jo undtagelsen var Jesper, der jo stadig kæmper med sit
tidsforbrug, desværre overskred han efter at have spillet ok og
sikkert stadig stod til en halv. Sjovt at han falder i staver i
nærskak, han spiller ellers godt hurtigskak og lyn! ½-1½
Men ellers gik det rigtig godt, vi stod klart bedre på mange
brætter:
Tom kom direkte fra arbejde, og valgte at gå skarpt til
værks (for at holde sig vågen!) med en kongeindisk angreb i
baghånden. Han kørte friskt og frejdigt på, og hvid var tydeligt
kyst og spillede for passivt. Tom opbyggede et kæmpeangreb, og det
slog direkte igennem, så nu er der en lækkerbisken til klubbladet!
1½-1½
Lars C har fået øjnene op for Grünfeld, i alt fald har han
spillet den et par gange med succes. Her fik han hurtigt et pres på
hvids centrum, og da modstanderen uforståeligt lod en centrumsbonde
stå i slag, vandt Lars sikkert og smertefrit. 2½-1½
Oehlerich fik fin terrænovervægt i en Ungarer, og da
Frøkjær yderligere gav Per springerfeltet f5 til evig arv og eje,
var det kun et spørgsmål om tid, og Per vandt legende let. 3½-1½
Jonas fik i åbningen en gylden mulighed:
Sort har ubekymret spillet 6...Lg4, hvorledes
straffes det?
Hvid vinder direkte med 7.e5! Pointen er at Lg4 bliver
udækket og så virker Lxf7+ fulgt af Sg5+ eller Sxe5+. Sorts bedste
forsøg er derfor:
7...Sd5 der blot giver en bonde plus hvid kanonstilling eller
7...dxe5 8.Lxf7+! Kf8 9.Lb3 e4 10.Sg5! og vinder let.
Den fik Jonas nu ikke lige med, men han bevarede fordelen gennem
partiet, og en dobbeltbonde på e6+e5 gavnede heller ikke sorts
forsvar, Jonas kørte den sikkert hjem i et ligefarvet løberslutspil
med to bønder mere. 4½-1½
Mikkel spillede Caro Kann, fik let udlignet, og hvids
fremskudte h-bonde blev et tema. Mikkel fik fordel, nok afgørende,
men han får det ikke spillet præcist nok, og dronningslutspillet
ender desværre remis. 5-2
Noe havde hovedpine og fik afslået et tidligt remistilbud.
Åbningen var problematisk, men Noe snor sig ud af det, får fordel op
mod tidkontrollen. Han spiller det pænt - omend modstanderen i den
endelige tidnød får den obligatoriske gyldne chance - og vinder til
sidst et tårnslutspil, godt håndværk. 6-2!
Et fint resultat, faktisk mere end 1 over forventet. Sammenlagt
ligger vi dog stadig på 3. pladsen og rykker næppe op. Det tyder på
Randers, der har taget 1½ points forspring til Skanderborg II, vi
får se om små to uger, når der er afslutningsstævne i Skanderborg.
5. runde,
søndag den 2. februar 2025
- Af PE Nielsen
Skanderborg II |
- |
Nordre II |
|
5½ -
2½ |
Jackie Andersen |
- |
Poul Erik Nielsen |
|
1 - 0 |
Nicolai Löwenstein |
- |
Lars Noe |
|
½ - ½ |
Tavs Bjerre |
- |
Michael Poulsen |
|
½ - ½ |
Kaj S Munk |
- |
Per Oehlerich |
|
1 - 0 |
Rob McAndrew |
- |
Mikkel Hansen |
|
1 - 0 |
Colin Watson |
- |
Jonas Nielsen |
|
½ - ½ |
Niels Chr Christensen |
- |
Lars Christensen |
|
½ - ½ |
Claus Qvist Jessen |
- |
Thomas Overgaard |
|
½ - ½ |
Nederlag i topkamp
Bænket i nutidens skole
Vi var desværre svækket, afbud fra Per Holst og en syg topscorer
Ulrik Thomassen. Heldigvis var Michael Poulsen og Thomas Overgaard
klar! Det blev desværre ikke til sejre, men heldigvis da en del
remiser, her nogenlunde kronologisk: Mikkel har taget
farmands våben 1.d4 d5 2.Sc3 Sf6 3.Lf4 til sig, men sort valgte et
stabilt forsvar med g6+Lg7. Et tidligt h2-h4 viste sig siden at
blive fatal, bonden på h4 faldt og dermed Mikkels stilling.
Lars C havde rejst sig efter en træls, helvedes sygdom, og
han fik hurtigt bid, da modstanderen var for modig i centrum, Lars
vandt en bonde, men valgte desværre at bytte dronningerne, hvilket
gjorde modstanderens forsvar lettere pga. de uensfarvede løbere, så
kun en halv.
Noe spillede en stiv Slaver, lod sig ikke kyse af et
tidligt g2-g4, holdt balancen, fik byttet de tunge af i c-linjen, og
remisen var i hus!
Jonas spillede omhyggeligt, og i midtspillet fik han
chancen for at vinde en officer, men fik det ikke regnet rigtigt
igennem og afviklede i stedet til noget remisagtigt, hvilket også
blev resultatet - Jonas er nu alene topscorer med 4 af 5 uden tab.
Thomas var undervejs presset i en Dronninggambit, men han
forsvarede sig omhyggeligt og idérigt, og han fik i slutspillet to
bønder for en officer, og modstanderen fandt sig i en
trækgentagelse.
Michael spillede friskt til mod GM Jonas' far, og han
havde klart bedre styr på den komplicerede Grünfelder end Tavs,
vandt en bonde og burde vist også ha' vundet partiet, men også her
reddede de uensfarvede løbere Skanderborg. Men en fin indsats af
reserven!
Jeg havde regnet med Brondt, hvilket var slemt nok, men i
stedet sad Jackie over for mig! Jeg fik hurtigt brygget en dårlig
stilling sammen, var presset og kom i tidnød. Der blev ikke spillet
specielt præcist, og som du kan se på Nyhedssiden fik jeg en gylden
chance, men havde det slet ikke inde på lystavlen og blev i stedet
kørt over.
Per O fik spillet lidt passivt i en Dronninggambit, men
ved overgangen til slutspillet missede han en sikker opstilling -
her var igen uensfarvede løbere! - brugte al sin tid og måtte til
sidst se hvids bønder gå direkte mod mål, 0-1
Med sejren hentede Skanderborg II Randers I, og de fører endda på
bedre matchpoints. Vi bevarer en delt 3. plads sammen med SK68 III,
tre points efter de førende.
4. runde,
søndag den 12. januar 2025
- Af Per Oehlerich
Nordre II |
- |
Silkeborg II |
|
4 - 4 |
Poul Erik Nielsen |
- |
John Hansen |
|
½ - ½ |
Per Holst |
- |
Esben Hansen |
|
½ - ½ |
Lars Noe |
- |
Lars Bøgedal Møhle |
|
0 - 1 |
Per Oehlerich |
- |
Peter Bisgaard Poulsen |
|
½ - ½ |
Mikkel Hansen |
- |
Nicolaj Aggerbeck |
|
0 - 1 |
Ulrik Thomassen |
- |
Albert Damgaard Poulsen |
|
1 - 0 |
Christian Thye-Petersen |
- |
Frank G Petersen |
|
½ - ½ |
Jonas Nielsen |
- |
Peter Steentoft |
|
1 - 0 |
En tæt kamp i gensidig respekt!
Til denne runde havde vi afbud fra formand Lars , men Thye trådte
gerne til. Det som slog mig allerførst var, at efter ca. en times
tid var alle partier stort set i balance. Der var ingen – som jeg så
det – som endnu havde sat noget i slag eller stod klart til tab
endnu. Men lad os tage det kronologisk: Først færdig blev Poul
Erik, remis på førstebrættet, han bemærkede til mig, at
Silkeborg havde haft tre forskellige spillere til at spille 1. bræt
i de tre første runder - det blev John Hansen. For mig så det ud
til, at han stod godt i starten, men PEN fortalte selv, at han var
ved at sætte stillingen over styr og derfor dagens første remis.
Jeg selv på fjerde bræt fik min første hvide, spillede
engelsk og afslog tidligt remis tilbud. Kort efter tilbød jeg så
selv remis, da jeg så spøgelser i en helt lige stilling. Thye
spillede solidt og godt på 7. brættet, en sund stilling, men det
blev ligeledes remis.
Ulrik på 6. bræt spillede lidt slapt i en sicilianer, men
modstanderen undlod at straffe ham med et vigtigt gennembrud i
centrum. Ulrik fik først en bonde og vandt efterfølgende et
slutspil, hvor han havde løberparret.
Kort efter spillede Holst remis, for mig lignede det at
han spillede Sämisch. Per fik en god stilling undervejs, men var ved
at sætte den til, da han tilbød og fik remis. Dermed førte vi 3-2 og
manglede nu Noe, Mikkel og Jonas.
Noe på 3 bræt så jeg undervejs havde en bonde, til gengæld
havde hans modstander et giftigt angreb, og Lars måtte til sidst
give fortabt. 3-3
Mikkel på 5. bræt havde den utaknemmelige opgave at møde
modstanderens unge ihærdige fremadstormende og godt scorende talent
Nikolaj. I sidste runde var det mig selv, der fik kam til mit hår af
en VRS-spiller af samme type. Mikkel kom skidt fra åbningen, havde
en springer på randen længe. Jeg troede egentlig, at Mikkel hurtigt
ville være (helt) færdig, men han kom stærkt igen og kæmpede som en
løve med to forbundne fribønder i et slutspil, men modstanderens
materielle overvægt blev til sidst for meget og dermed 3-4.
Tilbage sad Jonas, undervejs så det lige / lidt under for
ham, men i et ”dronning og to tårne til hver-slutspil”, lykkedes det
ham at få afviklet D + et tårn samt at snuppe en bonde.
Tårnslutspillet kørte han til en sikker sejr, godt hjulpet af
modstanderen, der byttede af til bondeslutspil.
Resultatet 4-4 var lidt skuffende for os med en forventet på
4,81, men her var det selvforskyldt. Inden kampen var Jonas og Ulrik
vores foreløbige topscorere, og det bliver nu endnu sværere for os
andre at indhente dem, da de nu begge har scoret 3½ af 4. Bemærk i
øvrigt at Jonas virtuelt/aktuelt er Mesterspiller :-)
3. runde,
søndag den 15. december 2024
- Af PE Nielsen
VRS I |
- |
Nordre II |
|
4 - 4 |
Bjarke Vangsgård |
- |
Poul Erik Nielsen |
|
1 - 0 |
Claus Vangsgård |
- |
Per Holst |
|
0 - 1 |
Jesper Korsgaard |
- |
Lars Noe |
|
½ - ½ |
Vadim Kobal |
- |
Per Oehlerich |
|
0 - 1 |
Anders M Nielsen |
- |
Mikkel Hansen |
|
0 - 1 |
Jørgen Rasmussen |
- |
Ulrik Thomassen |
|
1 - 0 |
Ole Skadborg Villadsen |
- |
Sune Huus |
|
1 - 0 |
Søren G Christensen |
- |
Jonas Nielsen |
|
½ - ½ |
Uafgjort på en
decideret offday!
Tredje udebanekamp i træk, dårlig planlægning, som vi har brokket
over. Det var slet ikke vores dag, og så er 4-4 jo ikke det værste
resultat! Det startede skidt på de to midterbrætter: Oehlerich
blev i en lukket Caro Cann udsat for et ubehageligt bondeoffer
e5-e6; Per slog og ofrede siden bonden tilbage med e6-e5, men det
resulterede i, at modstanderen boltrede sig på de hvide felter g6 og
e6 omkring Pers konge; det kostede løberen på f8, og efterfølgende
god fight hindrede ikke nederlaget.
Han blev dog overhalet indenom af Mikkel, der gik helt
galt som hvid i en modtaget dronninggambit, det var rigtig skidt,
først røg der en bonde, siden en officer - og hurtig slut, øv.
Jonas havde sort mod remisglade Søren G; Jonas kom til at
stå under, men prøvede ihærdigt, vel vidende at han nok altid kunne
få en halv. Og det måtte han så også til slut ty til.
Noe spillede c4-c5 i en Slaver, sort svarede igen med det
principielle ...e5, og det endte op i lange bondekæder: hvid f2-c5,
sort b7-e4! Noe var nu meget ihærdig for at bryde dette op,
startende med f2-f3. Han investerede en bonde heri, fik rokeret
langt og fik et vist modspil, vandt bonden retur, og slutteligen
blev der afviklet til remis, en begivenhedsrig en af slagsen!
Jeg meldte sidst, at "jeg skylder én", så jeg var
tændt fra start. Symmetrisk engelsk, som jeg bryder med d2-d4, som
vanligt giver hvid en vi fordel. Det får jeg også, men undlader et
stærkt Dd5-b5, da jeg var bange for at få damen i problemer. I
stedet får Bjarke efter mit Dd5-d1 gennemført d6-d5 med lige spil,
men han har brugt rigtig meget tid. Jeg lokker ham derfor i en
fælde, efter at han lidt tidligt spillede d5-d4, og han hopper i og
mister en officer! Herefter lykkes det mig at holde styr på det,
selvom han har en farlig fribonde.
På bræt 2 har Holst godt styr på Claus' Stonewall i
forhånden, får fordel og trænger ind på c2. Det ender i et
tårnslutspil, som Per bør vinde, men han spiller upræcist og taber i
stedet. Holst trænger til en hvid!
Der skal nu to sejre til sidst for at opnå de 4-4, og det var med
hiv og sving:
Sune var trådt ind som reserve for Lars, og det kunne
umiddelbart se ud til, at han vandt et flot kontrolleret parti, hvor
han lukkede modstanderens løber inde på h7. Men det er ikke hele
sandheden, den er her med Sunes egne ord:
"Jeg
havde de hvide brikker i min sædvanlige englænder, dog med en
bonde på e3 i stedet for e4, da min modstander tidligt havde
sendt en løber til c5. Jeg fik en behagelig fordel i åbningen,
som jeg siden fik positionelt skyllet i toilettet, da mine
fremstød på dronningfløjen ikke blev spillet på bedste vis.
Dette kunne nok havde været undgået, hvis jeg havde gennemført
d5, men jeg var ikke optimistisk om udsigterne med et lukket
centrum, omend det var, hvad jeg endte med at få alligevel, blot
ikke til glæde for mig. Med Sf6-h7 åbner min modstander for at
kunne spille Dh4, hvorefter jeg ville stå klemt og nok til en
langsom død, men han smider sin gevinst ved at give sin løber
for min Sf4 og lade mig slippe for presset, hvorefter Dh4 godt
kan håndteres.
Jeg ender med at få en bonde ud af det, men skæbnen bliver først
beseglet, da min modstander indvilger i et dronningebytte, hvor
vi ender i et slutspil - godt nok med uligefarvede løbere og en
fribonde hver, men med rædderlig aktivitet for de sorte
officerer".
Ulrik bliver udsat for Londonsystemet og forsøger et
tidligt Sf6-h5; det falder ikke så heldigt ud, kunne ha' ført til
bondetab, men modstanderen var ikke frisk på Df3xb7! Et par træk
senere kunne Ulrik så ha' vundet en bonde med Dd8-b6 med
dobbelttrussel på b2 og d4, men heller ikke han ville gå efter
testamentebonden. Nu bølgede spillet frem og tilbage, og da
modstanderen forpasser et stærkt Sg5-e6, får Ulrik overtaget i et
dobbelt tårnslutspil. Det er ikke modstanderens spidskompetence, og
Ulrik vinder i sikker stil.
Julepause på andenpladsen, men efter
chokresultatet Randers I - Skanderborg II 6-2 !! (forventet under
4-4), er det pludselig Randers og ikke
Skanderborg, der topper, vi er to points efter dem, efter at have
slået dem 5-3 i første runde! Ulrik og Jonas er topscorere med hver
2½. Kig nærmere på stillingen
her.
2. runde,
søndag den 24. november 2024
- Af Jonas Nielsen
Syddjurs I |
- |
Nordre II |
|
3 - 5 |
Knud Wæde |
- |
Poul Erik Nielsen |
|
½ - ½ |
Bjarke Hellemann |
- |
Per Holst |
|
1 - 0 |
Willy Møller Nielsen |
- |
Lars Noe |
|
0 - 1 |
Claus Nørregaard |
- |
Per Oehlerich |
|
0 - 1 |
Allan Westenwind |
- |
Mikkel Hansen |
|
0 - 1 |
Henrik Friis |
- |
Ulrik Thomassen |
|
½ - ½ |
Per Madsen |
- |
Jonas Nielsen |
|
0 - 1 |
Kai Washeim |
- |
Lars Christensen |
|
1 - 0 |
Samme resultat
igen!
Søndag d. 24/11 drog Nordre II til Hornslet for at spille mod
Syddjurs I, alle mand var klar for anden runde i træk, hvilket gør
det nemt for "holdsamleren" - Tak for det!
Efter en halv times spil var jeg først færdig. Min
modstander, gik helt galt i byen i en sicilianer. Som det kan ses på
nyhedssiden, har sort efter 10 træk blot udviklet en eneste officer,
og stillingen er helt væk - en meget hurtig sejr.
Holst spillede mod Bjarke Hellemann, og efter Pers eget
udsagn gik det helt galt for ham. Jeg fulgte ikke så meget med i
partiet, men fik mig en snak med Bjarke ude på gangen og i følge
ham, havde han vundet et par bønder, og Per havde ikke rigtigt noget
kompensation for dem. Per gav op i et også relativt kort parti.
Mikkel stod hurtigt overlegent, han førte med en bonde, og
Allans bondestruktur var helt ruineret. Senere vandt Mikkel flot en
kvalitet og kørte sikkert sejren hjem.
Ulrik himself: "Jeg havde sort i en
lukket spanier og kom for en gang skyld godt fra åbningen. Men så
blev jeg for optimistisk og lavede et tvivlsomt bonde fremstød i
centrum, som dog satte brættet lidt i brand. Under de efterfølgende
komplikationer fandt min modstander ikke den bedste fortsættelse -
han kunne have vundet en bonde, og vi endte til sidst i et
remisslutspil. Alt i alt et rimeligt interessant kampparti. Min
modstander sagde efter partiet, at det havde været fedt at spille
mod mig!"
Jeg så ikke ret meget af PE's parti, han spillede et for mig
at se meget lige parti mod Knud Wæde, som jo har slået PE i netop
holdturneringen sidste år. PE: "Det lykkedes mig at bringe min
modstander lidt ud af den i åbningen, og jeg fik klar fordel. Den
bevarede jeg til slutspillet, hvor jeg tøseagtigt tog en klar
remisvariant med uensfarvede løbere, i stedet for at gå efter sejren
med løber mod springer, det var klart fordelagtigt. Eneste
undskyldning: at jeg var syg hele ugen op til, men da jeg var
nogenlunde på dagen, bortforklarer det ikke den feje halve, jeg
skylder klart én! Men mon jeg nu også kan lave den ...?"
Noe spillede mod Willy, og de glimt af partiet jeg fik at se,
så der ud til at være styr på det hele vejen for Lars, selvom det
var Willy der var i offensiven. Lars havde en markant fordel på
uret, og i tidnøden overså Willy en gaffel, mistede en officer og
partiet var vel teoretisk ovre. Willy kæmpede videre, men overså
omkring træk 40 endnu en gaffel, denne gang var det et tårn der røg,
og Willy opgav prompte.
Vores formand Lars havde sort i en englænder. Det blev meget
kompliceret, og efter der blev forsimplet en smule, stod det vel ret
lige på brættet. Lars valgte at snuppe en bonde imens han var under
kraftig belejring, og det skulle han nok ikke have gjort. Han overså
at han ville gå mat i 2, men det gjorde modstanderen heldigvis også!
Han valgte i stedet at gå efter at vinde bonden tilbage. Lars
spillede et kompliceret slutspil flot, men i stedet for at tage
remisen, gik han efter sejren. Her overså han en løberskak, som i
sidste ende betød, at modstanderen kunne forvandle en af sine to
fremskudte bønder.
Oehlerich sad så tilbage til sidst, han tilbød remis
tidligere i partiet, som blev afslået af Claus Nørregaard. De
spillede videre, og Claus begik et par fejl, som kostede et par
bønder. Herefter var det et spørgsmål om tid, og selvom det tog lidt
tid, så endte Per da også med en sikker sejr.
Vi vinder 5-3 over Syddjurs I, hvilket ud fra forventet score er et
pænt resultat, selvom det havde været rart at kunne udligne
med Skanderborg, der jo stadig er (kun ) ½ point foran os. I øvrigt
er Randers kommet (næsten) op på siden af os med en kæmpe 7-1 sejr
over VRS, som er vores næste modstander.
1. runde,
søndag den 3. november 2024
- Af PE Nielsen
Randers I |
- |
Nordre II |
|
3 - 5 |
Arne Christiansen |
- |
Poul Erik Nielsen |
|
½ - ½ |
Dennis Hemdorff |
- |
Per Holst |
|
½ - ½ |
Svens Aage Madsen |
- |
Lars Noe |
|
½ - ½ |
Jan Han Petersen |
- |
Per Oehlerich |
|
½ - ½ |
Sune Ørbæk Hansen |
- |
Mikkel Hansen |
|
½ - ½ |
Henrik Jegbjerg Hansen |
- |
Ulrik Thomassen |
|
0 - 1 |
Finn Andersson |
- |
Jonas Nielsen |
|
0 - 1 |
Claus Nis Andersen |
- |
Lars Christensen |
|
½ - ½ |
Smal sejr, men
noget tamt!
Randers var overraskende for mig gruppens ratingmæssige bundhold,
men trods det var vores forventede dog kun 4,64, hvilket vidner om
en meget tæt gruppe! Randers måtte overtale Dennis Hemdorff til at
spille op, ellers var de gledet ud af Mesterrækken, til fordel for
Aabyhøj - som altså ikke kom med! Vi startede med fire hurtige
tandløse halve i toppen:
Oehlerich var sort i afbytningsvarianten i fransk og kom
til at spille et uheldigt b7-b6; det fik et par træk senere
Oehlerich til at tilbyde remis, hvilket blev modtaget.
Jeg havde for tredje år i træk hvid mod Arne, for to år
siden vandt jeg i Engelsk med det yderste af neglene, sidste år
havde han kigget mig ud, og jeg skulle være godt tilfreds med remis
efter ca 20 træk. Nå, jeg havde jo læst Hectors bog (se klubbladet),
og da jeg selv i mit tidligere skakliv havde spillet
Beogradgambitten: 1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Sc3 Sf6 4.d4 exd4 5.Sd5?!,
kunne jeg ikke stå for at fyre den af mod Arne! Han havde ikke været
ude for den før, og han afstod fra at nappe bonde to med 5...Sxe4!?,
og spillede i stedet det solide 6...d6. Jeg fik intet og spillede
senere Hectorisk med Ke1-d2?!, hvilket var dumdristigt. Men Arne gik
kun efter det sikre, og vi tog kort tid efter remis.
Holst havde sort imod Dennis, kom til at stå lidt
ubekvemt, og måtte også trække remiskortet, hvilket Dennis ikke var
sen til at acceptere. Noe kom ud i en ubalanceret stilling
med springer og garderet fribonde i e-linjen, til gengæld havde
Svend Aage løber og majoritet på d-fløjen. Også Svend Aage var
fredelig, han tilbød remis, og Noe tog imod.
Nu var det så op til "bunden" :
Lars kom til at stå lidt på det forkerte ben i noget
dronninggambitagtig, men Hovedkredsformanden byttede for mange
brikker af, Lars slap ud af det, og der blev også her taget remis.
Stadig ingen pinde - eller tab! Men det kom nu: Ulrik kom
til at stå ret kritisk i en Wiener: 1.e4 e5 2.Sc3 Lc5 3.Lc4 Sc6?!
(bedre ...Sf6 med lige spil) 4.Dg4! med hvid fordel; fordelen blev
ud bygget til noget der så afgørende ud, men modstanderen afstod fra
at underminere bonde e5 og gik i stedet efter en bonde:

Her snappede hvid så på g6, sikkert i forventning om 1...Txh2
2.Th1, men det skulle ham ikke ha' gjort ... hvorfor?
Jo, Ulrik spillede snedigt: 16...Le3+!
17.Kb1 Lg5! og den hvide dronning er prisgivet! Hvid opgav.
Nå, Ulrik fik altså hevet et heldigt point i hus! Ved
siden af sad Mikkel, der ikke har spillet i lang tid, og
derfor havde han Airtox sikkerhedssko på! Mikkel spillede meget
påpasselig, fik en klar fordel, som han filede videre på, og så var
gevinsten der vist med g5-g6! Det så Mikkel desværre ikke, og
derefter lykkedes det sort at lukke af til en halv.
4-3 og Jonas tilbage! Jonas valgte med hvid den uambitiøse
afbytningsvariant mod Fransk og sagde, at han ville tage tidligt af
sted, hvis det blev en hurtig halv; det blev det heldigvis ikke,
Finn satte tidligt en bonde til, og siden vandt Jonas endnu en, og
selvom Finn kæmpede heroisk i et ligefarvet løberslutspil, hev Jonas
sikkert sejren i hus!
5-3 er godkendt, men toppen skal yde mere i de næste kampe! Kun
Skanderborg II har med en 5½ - 2½ sejr over SK68 III scoret bedre
end os. Om tre uger gælder det Syddjurs.
|