Nordre III i C-rækken - kampreferater


6. runde, tirsdag den 17. februar 2026 - Af Jesper Breining
 

Randers III

- Nordre III   2 - 2
Torben Schlüntz - Knud Erik Juhl   0 - 1
Claus Gamborg - Thomas Overgaard   1 - 0
Henrik Allan Møller - Kurt Simonsen   ½ - ½
Torben G Andersen - Jesper Breining   ½ - ½

Tæt på, men ingen cigar

Vi kom til finalen som et hold – nemlig i delebil, i Knud Eriks næsten nye elbil – selvom Thomas måtte støde til direkte fra arbejde i Aalborg. Inden dagens finale lå vi a point med førerholdet Randers og en enkelt pind bagud i matchpoint, så situationen var klar: 2½ point kunne gøre det, hvis ikke Hadsten vandt deres kamp med mindst 3½ - ½. Som i sidste kamp annoncerede Knud Erik kampstrategien: Ingen fanger, kun sejre.

Det startede godt hos Knud Erik: Stort forspring på tid, og da jeg kom forbi senere, var han foran med en officer uden at det virkede, som om modstanderen havde kompensation. Knud Erik blinkede selvsikkert, det første point var halvvejs i sækken. I Kurts kamp så det lige ud. I min egen kom jeg i ukendt terræn mod modstanderens 1.f4, men kom fornuftigt videre.

Kurt havde måske lagt mærke til Knud Eriks stærke position, så han tog imod et remistilbud, da han bedømte sin stilling som kompleks og i modstanderens favør. ½–½  

Det var ikke helt efter planen, men hvis vi regnede med Knud Erik, betød det jo, at Thomas og jeg blot skulle skaffe et point tilsammen. 

I min kamp så det lyst ud, idet jeg fik et godt initiativ og pres mod modstanderens konge, og for en gang skyld havde jeg nogenlunde styr på tiden. Jeg valgte at gå ind i et ligefarvet løberslutspil med lige mange bønder på hver side, men hvor jeg havde mere plads og en aktiv løber. Og jeg fik chancen!  

  Sort trækker, og vinder

Der er muligheder for at infiltrere med kongen! Desværre valgte jeg at lukke af med 28...e4 – en klar fejl.

Og vi kom fra asken i ilden: Thomas var nede på tid med få minutter igen i en kompleks stilling mod den selverklærede åbningsekspert Claus Gamborg, der også er skakbogsforfatter. Og pludselig – som et lyn fra en skyfri himmel – kunne vi høre Claus udbryde: ”Din tid er gået”. Thomas måtte have glemt at trykke på uret og tabte på tid, selvom han havde foretaget sit træk. Av! ½ - 1½ 

Resultatet betød, at Knud Erik og jeg begge skulle vinde. Og Knud Erik leverede som den første – og som sædvanligt, fristes man til at sige – idet han sikkert konverterede sin lovende stilling. 1½-1½

I min kamp forsøgte jeg at kæmpe videre i en død remis, og det var lige ved at gå helt galt. Men min modstander overså det vindende træk, og efter et løberbytte fik han etableret en ”fæstning”.  2 – 2 

Vi ender altså á point med Randers ift. de afgørende brætpoint, men taber på ”korrektion”, da vi mangler et enkelt matchpoint. Hadsten tabte deres kamp, så trods alt blev det til sølv som et plaster på såret.

 

5. runde, torsdag den 29. januar 2026 - Af Jesper Breining
 

Nordre III

-

Hørning

  3 - 1
Knud Erik Juhl - Matthias Nielsen   1 - 0
Thomas Overgaard - Aksel Madsen   0 - 1
Kurt Simonsen - Ib Damgaard   1 - 0
Jesper Breining - Niels Erik Petersen   1 - 0

Et næsten fuldendt comeback

Inden sidste hjemmebanekamp var der tre point op til Randers, og Knud Erik mødte op med den bramfrie udmelding ”No prisoners!”

Og vi startede med brask og bram. Jeg valgte en aggressiv Catalansk åbning, og min modstander spillede passivt og fik ikke rokeret. Jeg truede med matsætning på d7, modstanderen forsvarede med tårnet, men et par træk senere spiller han sin løber til e2 og afbrød derved den livsvigtige forbindelse. Mat i én og dermed mit første point i denne turnering – pyh ha!

1 – 0

Knud Erik fortsætter stormløbet. Han bytter en kvalitet for to bønder og initiativ i træk 17. I mine øjne ser det risikabelt ud, men Knud Eriks passive løber og tårn samt udsatte kongestilling bliver fornemt beskyttet af en fyrstelig springer på g4. Rutinen sætter ind, mens modstanderen havner i tidsnød. Resultat bliver et sønderlemmende angreb, hvor Knud Erik kommer ind bag kongestillingen med sin dronning.

2 – 0

I Kurts kamp virker stillingen nogenlunde lige, da de går ind i et tårn og løber-slutspil, men Kurt er oppe på tid. Meget oppe på tid. Han spiller f5 på det helt rigtig tidspunkt, får en centralbonde ud af det, og med en mere fremskudt konge konverterer Kurt med sikker slutspilsteknik stillingen.

3 – 0

Vi begynder at drømme stort! Fra Poul Erik forlød det, at med en remis i sidste kamp ville vi overtage puljens førsteplads. Men da Thomas var kommet i tidsnød og forståeligt nok blev hængende ved brættet, var der ingen måde at kommunikere det videre på.

Og der var tale om seriøs tidsnød, som den jeg selv kender til! Da jeg kiggede første gang, stod Thomas’ ur på 18 minutter, mens modstanderen havde 1 time og 10 minutter, men til gengæld stod han yderst fornuftigt. Men i denne turnering, hvor erfarne modstandere ofte udviser stærk slutspilsteknik, kan et tidstab ødelægge den mest lovende stilling. Det bliver et hæsblæsende slutspil, som desværre bliver

kompliceret og dermed favoriserer den tidsbevidste modstander. Nede på to minutter forsvarer Thomas sin hvide springer på e3 ved at placere kongen bag, men overser, at løberen er bundet af modstanderens dronning, og at modstanderen har d4! Nede på to minutter finder Thomas Dc4! hvorved han selv binder modstanderen dronning. Efter afbytninger står Thomas klart bedst, men med to minutter igen rammer tidsnøden hårdt, Thomas mister sin fremskudte h-bonde og overser en springergaffel, og den rutinerede modstander tiltvinger sig en fribonde på dronningefløjen.

3 – 1

Ærgerligt nederlag, men resultatet mere end godkendt. Vi er nu på en delt førsteplads med Randers, som dog er foran med et enkelt matchpoint. Vi kan sætte skabet på plads i sidste runde i Randers, men skal passe på Hadsten, der er et enkelt brætpoint bagud, men foran både os og Randers i matchpoint.

 

4. runde, mandag den 5. januar 2026 - Af Jesper Breining
 

Hadsten

- Nordre III   2 - 2
Thorbjørn Martsum - Knud Erik Juhl   1 - 0
Aake Brøchner - Thomas Overgaard   0 - 1
Bo Rabøl Rossen - Kurt Simonsen   1 - 0
Jens Jørgen Ploumann - Jesper Breining   1 - 0

Lang tur hjem

4–0 var hvad vi vandt vores 2. runde-hjemmebanekamp mod Hadsten, ganske vist mod et afbudsramt hold. Måske var den store sejr steget os til hovedet. Knud Erik fik med det samme kry eller nysgerrigt spurgt, om de stillede med et stærkere hold denne gang. Og det gjorde de så sandelig, må man sige! Reserven Thorbjørn Martsum – Hadstens højest ratede spiller – var ny mand på førstebrættet, særligt indkaldt, da holdet ”manglende spillere”. Jeg noterede mig dog, at hele holdet var til stede, men holdets normale fjerdebræt Claus Kristensen var åbenbart blevet ofret på ”hævnens alter”.

På førstebrættet fik Knud Erik den ønskede modstand fra en positionelt stærkt spillende modstander. Knud Eriks sorte løber blev lukket inde, og modstanderen udnyttede dette til at lægge et kvælende pres på dronningfløjen. I det efterfølgende slutspil måtte Knud Erik forsvare sig mod to fribønder, forgæves. 0-1

Kampen på tredjebrættet bølgede lidt frem og tilbage, og Kurt stod på et tidspunkt med en fordelagtig stilling, men et fejltræk kostede partiet. ”Det parti er ikke noget at skrive hjem om,” som Kurt udtrykte det. 0–2

I mit eget parti kom jeg godt ud af en Caro-Kann og vandt et tårn på en taktik. Men i den sædvanlige tidnød gik jeg i panik og lavede en unødvendig afbytning, 22… Txd7. 0-3

Nu var det hadstenserne, der var kry. De havde set, at Thomas også var kommet på hælene på andenbrættet. ”Det bliver en lang hjem, hvad?”, nævnte et klubmedlem, der allerede havde set klubbens ære genoprejst med en 4–0-sejr. Men han gjorde regning uden vores holdkaptajn:

Thomas var havnet i et slutspil, hvor han måtte forsvare en ekstra bonde med et tårn imod en springer og en løber. Det så længe svært ud, men modstanderen fik ikke koordineret sine officerer, mens Thomas fik skabt en fribonde i a-linjen. Det afgørende træk kommer, efter at modstanderne har spillet 1.Le3:

1…a3! Hiv kan ikke længere stoppe bonden! 1-3

Thomas redder æren! Vi beholder akkurat andenpladsen, men er nu halvandet point efter Randers med to runder igen. Det ser vanskeligt, men ikke umuligt ud i en gruppe, der er meget tæt: 2½ mellem top og bund! Og vi møder topholdet i sidste runde ....!

 

3. runde, torsdag den 20. november 2025 - Af Jesper Breining
 

Hørning

- Nordre III   2 - 2
Matthias Nielsen - Knud Erik Juhl   0 - 1
Aksel Madsen - Thomas Overgaard   1 - 0
Ib Damgaard - Kurt Simonsen   0 - 1
Tommy Falkesgaard - Jesper Breining   1 - 0

Slaget ved Agincourt

I Slaget ved Agincourt i 1415 vandt England et afgørende slag i Hundredårskrigen – sågar på udebane mod ærkefjenden Frankrig. Efter sidste rundes 4-0-sejr var vi fulde af en lignende selvtillid. Hørning skulle være vores næste offer.

Knud Eriks engelske åbning blev mødt af Agincourt-forsvaret, et utraditionelt forsvar mod engelsk åbning, hvor sort besvarer 1. c4 med …1. e6, og partiet havnede i noget ukendt, hvor begge var på udebane. Men det virkede, som om Knud Erik kunne sin middelalderhistorie: Da modstanderen placerede sin stridshingst foran dronningen, fandt Knud Erik den afgørende krigslist, en løber-binding. ”Mit kongerige for en hest!”, kunne modstanderen have udbrudt, men det gjorde han nu ikke. 0 - 1

På andetbrættet kommer Thomas’ modstander bedst ud af kampen om centrum, og Thomas havner i tidnød. I en presset stilling fristes Thomas af et usundt springeroffer. Og så var det vores tur til at mangle en hest. 1 – 1

På tredjebrættet nåede jeg ikke at opfange ret meget, da jeg selv var havnet i tidproblemer. Men stillingen virkede lige, indtil Kurts modstander lavede et fejltræk, der kostede partiet. 1 - 2

Nu var det op til mig at sikre det tredje point, så vi kunne tage forfølgelsen op med Randers på førstepladsen. Og jeg fik også chancen, men med fire minutter igen på uret fandt jeg ikke den rigtige fortsættelse. Som i Hundredårskrigen spillede de undervurderede fodfolk en afgørende rolle. Et unødvendigt mellemtræk koster mig en central bonde, og dermed partiet. 2 – 2

Efter at have konsulteret historiebøgerne, kan jeg konstatere, at 100-årskrigen varede yderligere 48 år efter Slaget ved Agincourt. I vores pulje er heller intet afgjort. Da Randers tabte mod Hadsten, ligger vi med samme antal brætpoint side om side med Randers, som dog har et vigtigt matchpoint mere på kontoen.

 

2. runde, torsdag den 20. november 2025 - Af Jesper Breining
 

Nordre III

- Randers III   1 - 3
Knud Erik Juhl - Leif Gregersen   1 - 0
Thomas Overgaard - Claus Kristensen   1 - 0
Kurt Simonsen - Sten Bo Andersen   1 - 0
Jesper Breining - -- tomt bræt --   1 - Ø

Snuden tilbage i sporet!

Efter første rundes blamage var vi opsatte på revanche, og da Hadsten kom humpende ind med et afbudsramt hold, lugtede vi blod.

Det første point kom forlods på kontoen, da deres fjerdemand slet ikke dukkede op. Selvom jeg gerne ville have spillet, kunne vi godt bruge pointet. 1-0

På andetbrættet kom Thomas bedst ud af en dronninggambit, vandt en gratis bonde, dernæst en kvalitet, og spillet var relativt hurtigt afgjort. 2–0

På førstebrættet fik Knud Erik låst modstanderens hvide løber inde, mens hans egen løber fandt en kongeplads på e3. Knuds springer var også mere aktiv, det kostede til gengæld en fribonde til modstanderen. Knud Erik fik afpareret farerne, og da modstanderen overså noget taktisk, fik Knud Erik slået hul på modstanderens kongestilling. I de efterfølgende taktiske forviklinger satte modstanderen sit tårn i slag. 3–0

  Kurt (th) debuterer med en arbejdssejr og sikrer 4-0 sejren!
Foto Jesper Breining

På tredjebrættet var Kurt havnet i problemer, da han kom ned med en bonde og måtte se sit remistilbud afslået. Men 3 – 1 ville selvfølgelig også være et godkendt resultat. Men Kurt ville det anderledes. I tårnslutspillet fik han med sikkert spil blokeret modstanderens fribonde og placeret sine tårne aktivt, og da modstanderen lod ham infiltrere kongestillingen via g3, var spillet afgjort. 4–0.

Debutsejr på 3. holdet til Kurt, triumf! Vi er nu tilbage på 2. pladsen blot et halvt point efter førerholdet Randers.

 

1. runde, torsdag den 30. oktober 2025 - Af Jesper Breining
 

Nordre III

- Randers III   1 - 3
Knud Erik Juhl - Torben Schlüntz   1 - 0
Thomas Overgaard - Claus Gamborg   0 - 1
Jesper Breining - Henrik Allan Møller   0 - 1
Ken Holm - Torben G Andersen   0 - 1

Halloween-uhygge på hjemmebane

Efter sidste års fiasko var vi opsatte på revanche, men det startede skidt med et afbud fra vores nye mand Kurt Simonsen. Heldigvis var Ken frisk på at træde til.

Selv fik jeg på tredjebrættet et godt initiativ ved at spille ”slavisk” imod Henrik Allan Møllers forudsete 1.Sf3. Jeg blev dog overrasket af et tidligt fremstød fra Henriks a-bonde, som til gengæld gav mig tid til at få initiativ på kongefløjen. Jeg var godt tilfreds, men anede ikke, hvor farlig a-bonden senere skulle blive!

På nabobordet spillede vores stand-in-mand Ken sig lynhurtigt ud i et tårnslutspil, desværre en bonde nede. Hans modstander var stærk i slutspillet, og efter han fremtvang en fribonde, var spillet afgjort, og Ken måtte give op. 0-1

På andetbrættet så det længe lige ud, men så mistede Thomas en bonde på dronningfløjen ved en dronningegaffel med efterfølgende infiltration, og modstanderen tog initiativet. I den efterfølgende tidståhej kostede en fejltræk en kvalitet og dermed partiet. 0-2

Ikke den bedste start. Heldigvis havde vi ikke spillet vores trumf – Knud Erik! På førstebrættet vandt han en bonde i 12. træk på bekostning af udvikling og passiv løber og tårn. Og takket være bedre teknik i midtspillet fik Knud efterhånden aktiveret sine brikker til afgørende angreb. 1–2

Vi var på tavlen. Nu ville det være rart at vinde den sidste og undgå et bittert nederlag i åbningskampen – men sådan skulle det ikke gå. Som ofte før fik jeg ikke konverteret en ellers lovende stilling, da jeg brugte for lang tid på at finde ”the killing move”. I stedet for at tilbyde remis – som Henrik ville have accepteret, sagde han bagefter – blev jeg ved med at gå efter sejren. Jeg kommer også to bønder foran, men i tidnøden (den evindelige!) lod jeg mig fange i en binding af tårnet. Det bliver selvfølgelig den oversete a-bonde, der afgjorde kampen. 1–3

Nu ligger vi der, hvor vi sluttede i sidste sæson. Men lad os se, om ikke vi kan få vendt skuden mod Hadsten, som vi møder hjemme næste gang.