|
|
 |
|
|
|
|
|
||||
|
Accelereret schweizer Af Lau Bjerno Lige
som i fjor vil efterårsturneringen blive kørt som én stor 8 runders schweizergruppe med 1 point for gevinst, ½ for remis og 0 for tab. Der vil
igen blive tale om et accelereret system, hvilket går ud på følgende: I schweizer trækkes der jo – i modsætning til monrad – ikke lod om startnumrene. Deltageren med det højeste ratingtal får nummer 1, den næsthøjstratede får nummer 2 osv. Før hver runde deles spillerne op i puljer efter hvor mange point de har scoret. I hver pulje rangeres spillerne efter startnummer, hvorefter puljen deles midt over. Den højstratede spiller i den øvre halv-pulje møder så den højstratede spiller i den nedre
halvpulje (man skeler dog her til farvefordeling m.m.). Hvis der er 40 deltagere, vil nr. 1 altså skulle møde nr. 21, nr. 2 matches mod nr. 22
osv i første runde, hvor alle jo er i en stor pulje. Det giver naturligvis en første runde, der er sportsligt ret uinteressant, eftersom de øverste 20 spillere temmelig sandsynligt alle vil vinde. Den oprindelige ide i accelereret schweizer er så, at man simpelthen springer første runde over og lader som om den er spillet. Man tildeler på forhånd de øverste 20 spillere et fiktivt point, sådan at nr. 1 møder nr. 11, 2 møder 12 osv., og 21 møder 31, 22 møder 32 osv. Systemet kan varieres ved at lave flere end to seedningsgrupper og ved at lade de fiktive point blive i hele turneringen, eller fjerne dem efter et på forhånd fastsat antal runder. Ulempen ved at fjerne pointene efter f.eks. 3. runde er, at der så vil være en tendens til at de mange meget ulige partier, man undgik i første runde, så blot dukker op i fjerde runde i stedet.
Den eneste "ulempe" ved at fastholde de fiktive point i hele turneringen er at svage spillere kan opnå en høj score uden at møde særlig stærk
modstand, hvilket dog normalt ikke er noget problem, blot der ikke er mere end 4
seedningsgrupper, og blot man laver tilsvarende præmiegrupper.
|
||||
