|
|
|
Af Eigil Pedersen, 1981
Nordre Skakklubs ledelse har i anledning
af 50 års jubilæet opfordret mig til at skrive om klubbens
"fødsel" og årsagerne til, at den i dag fremstår som en af
Dansk Skak Unions stærkeste klubber.
Eftersom min hukommelse naturligt nok ikke kan være den
allerbedste efter 50 års "slid", må læseren bære over med
mig, såfremt der fremkommer unøjagtige årstal i det følgende!
Vi skal nemlig starte i året 1919, da jeg var to år
gammel. Ved efterlæsning af Århus Skakklubs jubilæumsfestskrift i
1943 har jeg fundet ud af, at en vigtig beslutning senere skulle føre
til Nordre Skakklubs oprettelse. Jeg læser. "Klubbens 10 års
fødselsdag fejredes ved en festlig sammenkomst den 24.september 1913,
og urmager Savstrup er fremdeles formand, men fratræder nogle år
senere, nemlig 1919, og starter samtidig Skakklubben "Aros",
men det skete ikke for at skade Århus Skakklub, som Savstrup udtalte
ved Århus Skakklubs 25 jubilæum, men for at gavne skaksagen ved at
skaffe medlemmer fra andre befolkningslag, og det har da også vist sig,
at Savstrups tanke havde god grobund, idet Skakklubben "Aros"
stadig har et respektabelt medlemstal."
Min far I.P.Pedersen, var medlem i "Aros" indtil
han blev forfremmet og forflyttet til Brande i 1925 som togbetjent ved
D.S.B. Her spillede han i Brande Skakklub og var desuden travlt
beskæftiget i Brande Idrætsforening i hvilken han var formand i 5 år,
inden han igen efter forflyttelse kom tilbage til den jyske hovedstad.
Imens havde min mor lært mig skaktrækkene, men eftersom jeg kom i
privat realskole, måtte jeg næsten "snyde" mig til at låne
fars brikker!
I 1931 skete der igen noget i det århusianske skakliv. Vi
boede dengang på Christiansbjerg og deroppe var flere interesserede i at starte
en "folkelig" skakklub. Det førte til, at flere spillere fra Aros sidst
i 1931 stiftede Nordre Skakklub. I et referat fra Demokraten i 1932 præsenteres på et foto
provinsklubmesterholdet fra Aros og efter en omtale af de vundne kampe, sluttes
artiklen af med et lille suk - "Nu vil flere af spillerne "lægge op"
og så er det uvist om klubben igen kan spille sig frem til et mesterskab.
De omtalte "lægge op"-spillere havde startet Nordre Skakklub vistnok i en protest mod Dansk Skak Unions
ledelse. Det var jo i depressionens tid i 30-erne med stor arbejdsløshed.
Jeg mærkede det på den måde, at jeg efter en afsluttet realeksamen måtte på ungdomsarbejde, fordi der
ikke var "rigtigt" arbejde at skaffe. Til gengæld erindrer jeg med glæde,
at der fra forskellig side blev gjort meget for de arbejdsløse, og når der
var tid til det, besøgte jeg K.F.U.M.s hjem for de ledige på havnen nær Østbanegården. "Hytten", som var dens
populære navn, blev ledet af Petrus Christensen på en fortræffelig måde,
fordi han satte gæsterne i gang med at spille skak og arrangerede bykampe med nærliggende byers K.F.U.M.-hjem
- alt sammen med gratis busbefordring etc. I "Hytten" kom de ledige
havne- og pakhusarbejdere for at fordrive tiden med en kop kaffe og en tiøres
"basse" og samtidig få et spil skak. Ikke for intet er "Hytten" omtalt i Dansk
Arbejder-Skakforbunds turneringsprogram for 1938 i Århus, hvor jeg fra en artikel om
seværdigheder citerer: "Altså, Kammerater, vi har en Skakhøjskole i Århus,
men da det synes at være en hemmelighed, må Du holde tæt med din
viden herom, Ønsker Du at se den? Spørg da en Århuskammerat derom, læg fingeren
på munden og spørg efter "Hytten", og svaret vil Du få omgående!"
Nordre Skakklubs indmeldelse i det nydannede Dansk
Arbejder-Skakforbund er sikkert omtalt andetsteds - jeg erindrer det ikke helt
nøjagtigt og var kun interesseret i at dygtiggøre mig og lære af de "gamle",
der stod for styrelsen.
MANGE NYE KLUBBER
"Hytten" udklækkede mange skakspillere og det førte til dannelsen af
mange nye klubber i byen og forstæderne. Og de meldte sig alle ind i D.A.S.. Jeg kan her nævne
skakklubben Iris, der var stiftet i 1930, men uden at organisere sig. Den
indmeldte sig i 1933 og ændrede i 1934 navnet til Arbejdernes Skakklub, Århus, og desuden opstod der klubber
i Åbyhøj, Viby og Skåde som alle var tilsluttet D.A.S. og Århus Arbejder-Skaksammenslutning.
Arbejder-forbundet var blevet en magtfaktor har i byen, og i første omgang gjorde unionsklubberne et
forsøg på at knække denne dominans ved at lade stærke spillere optræde som
dobbeltmedlemmer, men her svarede de "gamle" i Nordre Skakklub igen ved at optræde som medlemmer af Stilling
Skakklub i kredskampen i Odder mod Århus Skakklub i 1935, hvor jeg bl.a.
besejrede konsul G.A.K.Nielsen. Jeg var kun en lille brik i det store spil, og det havde jeg at rette mig
efter så længe min far skulle skaffe det daglige brød!
Hvorfor der kom et tøbrud i forholdet mellem de århusianske
D.S.U. og D.A.S.-klubber, kan jeg ikke erindre, men jeg har på fornemmelsen, at
Svend Eriksen havde en finger med i spillet og fik gennemført et samarbejde mellem klubberne og det
stod for mig, som noget ganske naturligt!
Samarbejdet blev indledt i 1941 og det førte til, at alle århusianske
skakspillere nu kunne mødes i klub- og enkeltmandsturneringer på lige fod.
Jeg havde fået arbejde ved D.S.B. i 1936 og blev gift i 1942 med "Strit"
hvilket betød, at jeg nu selv kunne danne mig en mening om "skakkrigen".
Selvom den tyske besættelse hindrede al for stor udfoldelse skakligt
set, blev der i 40-erne spillet mange gode turneringer, og Jeg mødte her
mange ligestillede unionsspillere, som blev mine venner. Selvfølgelig var der
meget at rette op på i Dansk Skak Union og det opdagede jeg bedst, da jeg
i 1945 blev medlem af Århus Skakklub for at kunne deltage i unionens påsketurnering i mesterklassen. Såvel min
far som Toft var forbitrede, men jeg var mig selv og rejste over til
Odense og en fiasko: Min gode ven Holger Neergaard var også med og vi
blev indlogeret på et tagkammer i Missionshotellet lige overfor banegården.
Ironien ville, at jeg, der selv var ansat ved D.S.B. ikke kunne sove, fordi
D.S.B. havde anbragt en godsekspedition lige over for hotellet og efter to eller tre
døgn uden søvn tog jeg en rask beslutning og "stak af" til Århus med natekspressen og blev naturligt nok ekskluderet af Århus Skakklub!
Det var selvfølgelig dumt, men alligevel fortsatte jeg mit spil.
Følgende parti er fra Nordre Skakklubs jubilæumsturnering 1946.
[Se partiet her!]
I 1948 var alt tilsyneladende glemt. Jeg fik opfordring til igen at melde
mig ind i Århus Skakklub og dermed få en plads i mesterklassen ved påsketurneringen i Århus: Jeg meldte mig ind
på den betingelse, at jeg spillede for Nordre Skakklub, når de to klubber
mødtes i de århusianske holdkampe.
I Århus 1948 fik jeg min nattesøvn og en førsteplads i mesterklassen og
dermed en plads i landsholdsklassen, hvilket jo har ført mere med sig. I
første omgang en masse ballade med far og Toft, hvilket jeg tog ganske roligt, fordi det stadig stod i mit
baghoved, at skakspillere skal afgøre deres mellemværende på brættet, og
det har intet med politik at gøre.
Min optræden i landsholdsklassen i 1949 i København, hvor jeg som
debutant var lige ved at snuppe mesterskabet, har sikkert gjort indtryk
på de "gamle" i Nordres ledelse. [se partiet mod Chr.
Poulsen] Efter min
hjemkomst fik jeg efterhånden hjort dem bløde i en drøftelse om, hvorfor Nordre skulle
fortsætte i D.A.S. uden fremtidsudsigter, når vi efter indmeldelse i D.S.U.
kunne gøre os gældende og være med til at demokratisere ledelsen. Det
lykkedes at overbevise ledelsen - og Henry Kortsen, en af afhopperne fra 1931,
fik mandat til at udmelde Nordre Skakklub af D.A.S. og derefter fulgte indmeldelsen i
D.S.U.. Senere kunne man læse i dagspressen, at de tre
landsholdsspillere Eigil Pedersen, Palle Nielsen og Victor Juul Hansen
samt århusmesteren Holger Neergaard havde udmeldt sig af Århus Skakklub og nu var
indmeldt i Nordre Skakklub. Det sidste behøvede jeg ikke, eftersom jeg havde
været medlem siden 1931 og nu kunne konstatere, at kredsen var sluttet.
Nordres indsats for en demokratisering af unionens arrangementer kommer
bl.a. til udtryk i den nuværende divisionsturnering om danmarksmesterskabet
i holdskak. København spillede deres egen holdturnering og provinsens mange klubber
mødtes i en lotteripræget holdturnering med afsluttende kampe i Odense om
provinsklubmesterskabet. Når der spilledes en turnering om danmarksmesterskabet, var det
vel også naturligt, at dette kom til at gælde for udvalgte hold. Det var
desuden af stor betydning for provinsens spillere, at de kom til at prøve
kræfter med de københavnske hold. I Nordre begyndte vi at arbejde med
et udkast i "Tidsskrift för Schack" til en holdturnering i Sverige, og det blev efter flere års
drøftelser gennemført herhjemme, da Kjær Larsen, som gjorde et stort arbejde for at samle
"hele nationen", var blevet unionens formand. Nordre Skakklub har bevist,
at dette arbejde ikke er gjort forgæves!
|
|
