|
|||
Udfordrerturnering |
|||
|
Af Poul Erik Nielsen Parallelt med klubturneringen kører en såkaldt udfordrerturnering, hvor enhver spiller kan udfordre en vilkårlig anden op til to gange. Spillere der spiller meget belønnes kraftigt i det 4-pointsystem, der spilles efter: Sejr giver 4, remis 2 og tab 1 point! Udfordrerturneringen 1999/2000 fik en helt aldeles suveræn vinder i Martin Nielsen. Martin påbegyndte et studie i efteråret og valgte derfor at stå over i klubturneringen denne sæson. Han satte sig imidlertid et andet mål med sæsonen, han ville være udfordrermester! Og det mål opfyldte han til fulde, idet han scorede ikke mindre end 97 points! De nærmeste konkurrenter - hvis man kan kalde dem det! - var svoger Mikkel Nørgaard og Pedram Javan, der begge opnåede 36 points og dermed forviste formanden til fjerdepladsen med (maksimum!) 32 points.
|