|
|
|||||
|
||||||
Hvis du ikke ser spalten dagligt, kan du med fordel gå nogle sider ned (PgDn) eller i bund (Ctrl + End), bladre opad, kikke grundigt på stillingerne og løse opgaverne!
Løsning på opgave 30: Dennis Hemdorff Det er Dennis Hemdorff, der bryder den hvide kongestilling op med 23...Txh4, 23...Sxh4 var også godt. Hvid kan ikke slå igen, da 24...Sxh4+ vil føre til hurtig mat. Så 24.Th1 og så hammeren med 24...Sf4+! og hvid er færdig med at se godt ud! Dennis kommer fra Viby Skakklub og er bosiddende i Randers, men han ville gerne prøve en stærkere klub af, er faldet godt til og gør det år efter år rigtig godt på andetholdet. Og han blev faktisk Randersmester med et mulehår for et par år siden! Ellers er Dennis en flittig organisator, hvilket vi sige, at han beredvillig har taget bestyrelsesposter i både Nordre og Chess House.
Lørdag den 16. maj - Opgave 30 Sort har fået alle sine officerer sat i stilling til det afgørende angreb, hvordan slår han til?
Leif Kristensen til Europakamp i Solingen Det er Leif Kristensen, der svinger køllen i en førstedivisionskamp: 31.Txf7!! Det nytter ikke ikke at tage den, så: 31.Kxf7 32.Sg5+ og vi har diagramstillingen ovenfor - sort er fortabt, ikke mindst for Se6-truslen! Leif var med de seks sidste år i perioden 10977-84, hvor vi hjemførte 7 mesterskaber i træk, typisk som bræt 6; det sidste år scorede han maksimum 7 af 7! Han blev klubmester en enkelt gang i 1979. Leif forlod på et tidspunkt i 90'erne klubben for at blive spillende træner i Kjellerup, og nu er han via Sjælland havnet hos Evans, Vejle, hvor også hans talentfulde søn spiller.
Fredag den 15. maj - Opgave 29 Så skal vi omkring en spiller mere fra guldperioden omkring 1980. Han har her hvid og slår til med stor effekt:
Mads Boe Det er Mads Boe, der sikre holdets eksistens med en flot sejr over Karsten Rasmusen. Mads sætter tryk på den hvide stilling med 19...Sc6! Karsten tager chancen og napper b5-bonden, men det slipper han ikke godt fra, og vi har hurtigt ovenstående stilling, som er tabt for hvid. Mads er opflasket i klubben, han startede i 1980 som 12 årig. Mads har siden prøvet lykken af i andre klubber, pt. Skanderborg, men er pænt blevet hængende som B-medlem i klubben og har sørget for at sønnen Filip også startede i Nordre! Mads havde klart talent og var sikkert én af årsagerne til, at jeg som formand i perioden 1997-2000 lavede 2 IM-turneringer og prøvede en halvprofessionel model af. det var med Hansa som sponsor, produktet hed Office/2, et økonomisystem. Spillerne blev honoreret "efter loven", dvs ingen penge under bordet! Vi havde faktisk chancen for at vinde DM i 99/00, det krævede en sejr på 5-3 i sidste runde, desværre tabte vi i stedet 3-5 (til SK34, der blev mester med 3½ ned til os) og røg ned på 4. pladsen. Jeg varsler en mere dybdegående artikel herom i næste Nordre Nyt.
Torsdag den 14. maj - Opgave 28 Her har vi gang i et særdeles vigtigt parti i en nedrykningsomkamp imod Århus, kampen blev spillet på Bakkegården, lige over for Nordre Kirkegård! Her havnede vi nu ikke, Office2/Nordre som vi hed dengang klarede skærene med en kneben sejr på 4½-3½. Det var ikke mindst pga. dette parti, hvor vores mand med sort sætter trumf på, hvordan ....?
Esben Nicolaisen Esben Nicolaisen har de hvide brikker, og der er jo kun ét alternativt til at slå damen, nemlig det stærke mellemtræk 9.Sc7+! Nok er damerne byttet, men det hindrer ikke Esben i at jage den sorte konge og til sidst sætte den mat langt ude på brættet, se diagrammet ovenfor: Der er udækkelig mat med Lf4-d2#! Esben opnåede at blive Danmarksmester i skoleskak. Esbens far Ole Bro spillede også i klubben, men de er begge gledet ud i intetheden i forhold til skak; også søster Thea spillede, men heller ikke hende ser jeg nogensteds.
Onsdag den 13. maj - Opgave 27 Vi skal nu kigge på en af disse juniorers spil, vi er i slavisk forsvar, vores unge mand har hvid og skal ve tage igen på b3, eller ....?
Per Hansen Det er så Mikkels farmand, Per Hansen, der fører de sorte brikker, og det gør han her effektivt: 17...e4! der snører hvid sammen, og ikke mindst dronningfløjen i bogstaveligste forstand bløder - se stillingen ovenfor! - der ryger en kvalitet. Herefter vandt Per let. Det var første runde i Klubmesterskabet i 2004, og Per holdt ved og vandt mesterskabet - hans eneste i Nordre - med 6 af 7 (tab til Nina). Per har været klubben en meget trofast mand, utallige års bestyrelsesarbejde og ikke mindst igennem juniorarbejde (som den eneste ☹), noget han nu viderefører i Haderslev. Per var i 2004 oppe på sit max med 2150, nu ligger han på 2050, men målet er mindst 2100!
Tirsdag den 12. maj - Opgave 26 Hvid har lige spillet 17.Tf2 for at ophæve bindingen af Se2. Men sort har overtaget og fortsætter med ....?
Mikkel Hansen Ja, det er så vores nuværende formand Mikkel Hansen, der slår kraftigt til med 20.d6!!, der giver Sc3 feltet d5. Mikkel spiller ikke helt præcist, men da sort ikke udnytter muligheden 21...bxc3! kører Mikkel den hjem i sikker stil, og til sidst (ovenfor) er mattruslerne afgørende. Mikkel har med farmands hjælp spillet sig op nedefra og har været kvalificeret til at spille på 2. holdet, men han foretrækker hverdage og er derfor ankermand på 3. holdet. Mikkel har stabiliseret ratingtallet på ca 1930, men jeg ved, han har ambitioner om mere!
Mandag den 11. maj - Opgave 25 Og når vi nu er ved formændene, hvid er i trækket og Sc3 er truet ... hvad gør man?
Mads Borup Mads Borup udnytter momentum med 25.Lg5! og efter 25...Te8 26.Tae1 Dg7 vinder hvid med 27.Dh4!, da 28.Txe5 ikke kan pareres. Mads er en meget solid spiller, men prioriterer ikke skakken højt for tiden. Han har trukket godt til organisatorisk og været formand for Chess House og for Nordre i perioden før Mikkel, dvs. 2016-18.
Søndag den 10. maj - Opgave 24 Sort brikker er her noget ukoordinerede, kan hvid udnytte det?
Erik Pedersen Vi er i den berømte Europacupkamp Nordre - Volmac, Holland i 1980 - vi vandt 6½-5½ efter at Erik Bang på tredjedagen vandt sit tårnslutspil, se nedenfor. Erik Pedersen fører de hvide brikker mod stærke van der Wiel, og han slutter efter Wiels brøler effektfuldt af med 31.Td5!! Sot har ikke noget forsvar, han forsøgte 31...Lxg2 men efter 32.Txd8 Ld5+ 33.Sg4! gav han op! Erik var med i de sidste 6 af de 7 fede DM-år, mest på andetbrættet, og det sætter en score på 71% i relief, der var et stort potentiale! Det blev indfriet: IM-titlen kom hjem i London i 1986; i 1090 blev Erik Danmarksmester i et godt nok svagt felt, efter omkamp med ... Ove Kroll !! Erik skiftede i 1991 til Århus Skakklub, og han døde desværre i 2013 i en tidlig alder. Og så Bangs tårnslutspil:
Sloth og Bang analyserede stillingen det meste af natten, og Bang vandt det i sikker stil mandag formiddag! Volmacs førstebræt Stean afslørede, at hollændernes analyse viste, at kun 57...Kd6! vandt! En fantastisk sejr for os over det proffessionelle hollandske hold.
Lørdag den 9. maj - Opgave 23 Sort har lige spillet 30...Td8, det var nok ikke det bedste, for hvid har jo ....?
Poul Frausing Ja, det er Poul Frausing, der slår kontra på min forkvaklede Muzio-kongegambit: 14...Sxd4!! 15.cxd4 Lxd4+ 16.Kh1 Lf1!! og vi er fremme ved diagramstillingen ovenfor, hvid er færdig pga mattruslen på h2. Poul var en stærk skakspiller og førsteholdsspiller frem til de 7 fede DM-år (1977-84); her trådte han som formand tilbage fra holdet og fik det styrket - han var formand i perioderne 1974-82 og 1983- 85 og var helt klart hovedpersonen bag de fede DM-år samt de tre Eorupacupkampe (som vi vender tilbage til imorgen). Om nogen skal kaldes Mr Nordre er det bestemt ham! Poul døde desværre af kræft i 2002 blot 57 år gammel, et år efter han blev udnævnt til æresmedlem: Knud Herskind (th) og Poul Frausing blev i 2001 udnævnt til æresmedlemmer
Fredag den 8. maj - Opgave 22 Og vi tager lige et æresmedlem mere, her vifter han på elegant vis en forkvaklet kongegambit af - sort trækker:
Knud Herskind Det er æresmedlem Knud Herskind, der kyndigt fører de hvide brikker: 23.Dh6! Sorts konge har ingen chancer for at slippe væk, og der føres et tårn mere til h-linjen, hvorefter Dxh7+! fører til mat! Bemærk dog varianterne under 20...Tb8?, hvor der er en flot forførelse, hvor sort får lov til 25...Dg1+!! 26.Kxg1 Txg2+ 27.Kh1 Tg1#! Knud har lagt skakken på hylden, men tidligere været en flittig divisionsspiller med 155 partier her på bagen. Men æresmedlemsskabet i Nordre (det vender vi tilbage til i morgen) gælder nu primært Knuds organisatoriske arbejde for klubben, mange års bestyrelsesarbejde (primært som kasserer) samt revisorposter. Knud blev indmeldt som 15-årig og har i dag medlemsnummer 1 med en anciennitet på 62 år!
Torsdag den 7. maj - Opgave 21 Vi er i Birds åbning og sort har taget bobbeltbonden i f-linjen, spørgsmålet er, om hvid i trækket kan bryde igennem?
Jan Christensen Det er farligheden himself Jan Christensen, der fører de hvide brikker, og selvfølgelig finder han vej: 14.Sxg5! dxe5 15.Th3! og sort løbes over ende, som det kan ses i partifortsættelsen. Jan kom til klubben fra Skolerne i 1996 og direkte ind på førsteholdet, hvor han har spillet siden. Jans giftighed er vidt berømt, men erfaringen viser også, at han skal vide en del materiale for at kunne køre den hjem i slutspillet ;-) Jan var i 1990 på knap 2300, siden er styrken som for så mange andre faldet og er nu på godt 2250.
Onsdag den 6. maj - Opgave 20 Pirc' forsvar, hvor sort jo skal være omhyggelig for ikke at blive løbet over ende. Sort har lige besvaret 13.h5 med ...g5, og spørgsmålet er nu, om hvid får noget ud af 14.Sxg5 dxe5? Eller er der noget bedre?
Tom Petri Jo, der skal hamres løs, når man altså har checket varianterne! Tom Petri har sort mod Jan Rewitz i Efterårsturneringen 2001: 27...Sxg4!! 28.fxg4(?) f3+! 29.Kxh3 Sf4+! Hvilket festfyrværkeri, vi er ved diagrammet ovenfor, og det fører til mat, et parti Tom aldrig glemmer! Dengang havde Tom 2150 i rating og havde lige vundet klubmesterskabet for første gang. Siden er der som bekendt kommet 9½ oveni, og han er nu den mest vindende klubmester nogensinde i Nordre. Spillet er blevet mere poleret og sikkert anlagt med årene, og han toppede i 2015 med 2350 i rating; i dag er de 2315 han har lige nok til at være klubbens højstratede, 2 mere end Sloth, og også Bækgaard har noget i banken i ligaen, så ....!
Tirsdag den 5. maj - Opgave 19 Så er det igen en kongeinder, hvor hvid vinder de fleste, men når sort vinder, er det typisk med pomp og pragt! Og dette er ingen udtagelse! Hvid har lige spillet 27.Kg2 og er klar til 28.Th1 med konsolidering, så sort må slå til, hvordan?
Mikkel Nørgaard Kendskab til stillingstyper er vigtig, for så kender man også standardplaner og kombinationer i typen. Og hertil en sund intuition, så er den der! Her er den i orden hos Mikkel Nørgaard, der besejrer Thomas Klitgaard i flot stil: 23...Lxg4! Standard, springeren kommer afgørende med ind over e4! Denne udgave er ikke helt standard, der skal raffinessen 27...Ta1+ fulgt af 28...Dh1+! før den er hjemme. Da Mikkel kommenterede partiet i Nordre Nyt, mente han at hvid kunne kæmpe med 29.Kc3, men det viser nutidige computeranalyser ikke er tilfældet - intuitionen! Mikkel har været os en god og spændende mand på andetholdet, men er nu bosat i Horsens, og han har travlt med sin levevej, nemlig skak (!): Han er ansat i dansk Skoleskak og har selv nu travlt i kulissen!
Mandag den 4. maj - Opgave 18 Så er vi i Dragevarianten i Siciliansk. Sort har med et klassisk kvalitetsoffer på c3 fået stillet et angreb på benene, hvordan fortsætter sort?
Christian Kyndel Christian Kyndel spillede 16...cxd5 og på det principielle 17.Lxf6 kom 17...dxc4!! Hvid burde nu have spillet 18.Lxc4! med uklart spil, men Klaus Berg spillede 18.b4?? og tabte efter flot sort angrebsspil! Partiet, der er fra Århus Chess Summer 2005, var meget vigtig i Kyndels turneringssejr med 6½ af 9, et halvt over IM-normen. Det var Kyndels tredje norm, og dermed var titlen hjemme! Kyndel var i flere år vores førstebræt, men han valgte at rykke til Jetsmark.
Søndag den 3. maj - Opgave 17 Sort er presset på kongefløjen, men måske kan han udnytte den hvide konges placering? Hvad spiller sort?
Michael Poulsen Det er Michael Poulsen, der fører de hvide brikker, og han gør kort proces: 27.Sg6+! hxg6 28.hxg6+ Sh6 29.Le5! Kombinationens pointe, nu er sort nemlig nødt til at gave damen for at forhindre 30.Dxh6#. Og modstanderen var her juniortalentet Allan Stig Rasmussen, der jo siden er blevet stormester og flere gange dansk mester. Michael var i mange år topspiller på 2. holdet, og han var skam også med på mesterskabsholdet i 1978/79 og 1979/80, i de år scorede han flotte 61% på holdet!
Lørdag den 2. maj - Opgave 16 Det er dejligt at have vundet over spillere, der senere bliver mestre, og her er det Allan Stig Rasmussen, det går ud over - hvid trækker:
Link til opgave 1-15
her. |
||||||