|
Klubmesterskabet
i lyn
Af Poul Erik
Nielsen
Det var ikke mange, der sidste mandag i april stillede op til årets lynmesterskab, blot 14 deltog.
Der blev spillet indledende i to 7-mandsgrupper, og i den ene gruppe var efterårsmester Nicolai V Pedersen suveræn med maksimum 18 af 18. Aftenens overraskelse var Mikkel Nørgaard, der hjemførte 2. pladsen i gruppen med 12 points foran Lau Bjerno, Jan Rewitz og Kim Hardlei, alle med 9.
I den anden gruppe gik de to favoritter videre: Tom Petri problemfrit med 16 af 18, mens Poul Erik Nielsen var i store problemer og kun med nød og næppe undgik omkamp: De 13 points var blot ét mere end Lars Christiansen!
Det betød, at semifinalerne hed:
Nicolai V P - PE Nielsen
Tom Petri - Mikkel Nørgaard
I begge opgørene var kvaliteten utrolig ringe, Nicolai vandt 6-0 i to partier, der i dén grad var groteske: I det første satte Poul Erik et tårn i slag to gange, anden gang slog Nicolai til! I det andet første Nicolai med tårn og løber, men det endte i et dronningslutspil med 3 bønder mod én .... til Poul Erik, der siden tabte bønderne og ..... på tid!
Heller ikke den anden semifinale var velspillet, og Mikkel var klar toneangivende og burde have vundet, i stedet blev det til et ærgerligt nederlag og en lige så ærgerlig remis ....
Heller ikke finaleopgøret bød på topkvalitet, men det var Nicolais heldige aften og han vandt - ikke specielt retfærdigt - opgøret 6-0 og var således også forårsmester - og dermed igen klubmester i lynskak!
|
|