Nyheder

Ny bestyrelse
(7. juli 2013)
Af Poul Erik Nielsen

    På den genoptagne generalforsamling den 20/6 blev der valgt tre nye - eller gamle, vil nogen sikkert sige ;-) - medlemmer til bestyrelsen, således at klubkrisen er overstået:

Jørgen Rudbeck er ny kasserer. Jørgen har i fordums tid været formand og påtager sig altså
nu i 70 årsalderen kassererjobbet!

Per Oehlerich er ligeledes et trofast bestyrelsesmedlem fra tidligere. Per har end-
videre været meget aktiv i Chess House

Per Hansen har også tidligere taget sine tørn i bestyrelsen, men er altså nu klar igen! Han har endvidere været 3. holdets indpisker på det seneste


Bestyrelsen bekendtgjorde i øvrigt, at det tunge valg mellem mandag og torsdag som klubaften nu er taget. Så fremover spiller Nordre torsdag aften, hvilket formanden betegner som et strategisk valg der skulle give flere muligheder på sigt.

 

Nordres Klubmesterskab i lyn 2012/13
(19. juni 2013)
Af Mads Borup

    Klubmesterskabet i lyn er delt i 2 afdelinger, en i efteråret og en i foråret, med en afsluttende finale samme aften som forårsafdelingen spilles. Forårsafdelingen blev afholdt den 23. maj med kun 6 medlemmer og resultatet af den indledende runde blev:

1. Leif Møller 7½/10
1. Bjarne Pedersen 7½
3. Tom Petri 6
4. Per Oehlerich 5
5. Christian Thye 2½
6. Lars Christiansen 1½

Finale i forårsafdelingen stod hermed mellem Leif og Bjarne. Leif fortsatte det gode spil fra den indledende runde og vandt 1½ - ½.

Som forårsmester skulle Leif nu møde efterårsmesteren Mads Boe i den afgørende fianle. Desværre var Mads forhindret i at stille op og Leif var hermed Klubmester i lyn - Tillykke!

 

Nordres Grand Prix 2013 (6. juni 2013) Af Mads Borup
    HUSK at første runde af årets fornøjelige, festlige og hyggeligste Grand Prix spilles i aften.

 

Generalforsamlingen suspenderet (31. maj 2013) Af Poul Erik Nielsen

 

 
 

Der var udover en fuldtallig bestyrelse mødt 11 medlemmer op til årets generalforsamling. Desværre var det ikke blandt disse muligt at fine ny kasserer og nye menige bestyrelsesmedlemmer, så dirigent Jørgen Rudbeck måtte suspendere mødet, som genoptages om 3 uger.

 

  Årets generalforsamling torsdag den 31/5 blev suspenderet under punktet 7 Valg.  Kassereren har pga. voldsomt arbejdspres ikke set det muligt at fortsætte, og det var på mødet ikke muligt at finde en afløser.  Det samme gjorde sig gældende for de to øvrige ledige bestyrelsesposter.

Klubbens struktur og fremtid blev heftigt vendt, og der vil sandsynligvis blive arbejdet videre med en udvalgsmodel, der kan aflaste selve bestyrelsen, et barudvalg og et webudvalg blev straks bemandet. Men der mangler friske kræfter til områderne: Holdturneringer og Klubturneringer. Der skal findes friske ressourcer, så vil du bidrage til klubbens fremtid, så giv formanden et praj snarest!

En afstemning om mandag versus torsdag som klubaften endte med dødt løb: 8-8 plus en blank. Det er således bestyrelsen der har bolden, og det er ikke utænkeligt, at punktet kommer på mødet igen, når det genoptages.

Generalforsamlingen genoptages torsdag den 20/6 kl. 19.30 – støt klubben og mød op!

 

Nordre pokalmestre i seniorrækken!
(27. maj 2013) Af Mads Borup

    Det har måske forbigået nogens opmærksomhed, at vi vandt DSU's poklaturnering 2013 i seniorrækken. Tidligere (9-10 centimeter nede) har man kunnet læse at Nordre ikke kvalificerede sig til pokalturneringen. Sandt, men der var fri tilmelding i seniorrækken og vi havde altså landets bedste seniorer. Ikke at vi ikke vidste dette allerede, men alligevel værd at bemærke. Du kan læse mere om turneringen her.

 

Før- Bededagsturneringen aflyst!
(17. april 2013) Af PE Nielsen

    Klubben har desværre været nødt til at aflyse Før- Bededagsturneringen pga. alt for få tilmeldte hold. Ved tilmeldingsfristen udløb i aftes stod vi med kun 4-5 tilmeldte hold, og der var alt for langt op til minimumantallet på 12 hold.

    Årsagen til aflysningen er sammenfald med hold DM i skoleskak samt landstrænerens samling i Chess House, hvor også ambitiøse amatører er indbudte.

    Klubben beklager de uheldige sammenfald, fastlæggelsen af "lørdagen før Bededag" må tages op til revision!

 

Pokalholdturnering 2013 - Nordre holder fri i Pinsen!
(10. april 2013) Af PE Nielsen

 

 

    Som det fremgår af ovenstående tabeller lykkedes det hverken vores elite eller bredde hold at kvalificere sig til finalestævnet i Odense i Pinsen. Men klubben forventes dog repræsenteret, nemlig i Seniorrækken, hvor der er fri tilmelding - hvordan holdet kommer til at se ud, ved jeg dog ikke pt., men Nina og Sloth skulle stille op, vi får se!

    Breddeholdet kom aldrig i nærheden af en kvalifikation, Eliteholdet egentlig heller ikke - og så alligevel: Hvis vi kunne vinde 4-0 over SK 68 III og alle de øvrige resultater flaskede sig i sidste runde, kunne vi have presset os ind på en uretfærdig 2. plads. Det lykkedes os at vinde 4-0, og havde Martin Matthiesen vundet over Rasmus Skytte med flest sekunder med 0 mod 2 bønder i et tårnslutspil, var miraklet sket. Men Martin tilbød desværre/fair remis, og Aarhus/Skolerne gik således videre sammen med Skanderborg - fortjent, da vi ikke havde mødt Skanderborg.

 

Pokalholdturnering 2013
(2. april 2013)
Af Mads Borup

    Så er det tid til den indledende runde af pokalturneringen. Finalen spilles Pinsesøndag, 19 maj.
Vi satser på at stille hold i både Elite og bredderækken, så skynd dig at maile din deltagelse på eller ringe på 6133 7128 inden formanden ringer til dig! Der er 4 mand på et hold og du kan tilmelde dig som enkeltperson, så sætter vi holdene sammen.

    Der er fri tilmelding til finalen seniorrækken, så kunne du tænke dig en tur til Odense i Pinsen, så meld din interesse, så prøver vi at samle et hold. Nordre har faktisk potentiale til et rigtigt stærkt seniorhold.

    Indledende runde spilles 9. april og yderligere information finder du her.

 

Nordres (Før) Bededagsturnering 2013
(19. marts 2013)
Af Mads Borup

    Indbydelsen finder du via forsiden eller her.

 

Nordre III rykkede op!
(14. marts 2013)
Af PE Nielsen

    Jeg må bide i det sure æble, 2. og 3. holdet mødes faktisk i Mesterrækken næste år, da tredjeholdet alligevel rykker op! Jeg har ikke været klar over, at der var to oprykkere, så holdet sikrede ret let oprykningen i sidste runde med 4-4 mod SK68 V.

    Duoen Hansen-Rudbeck nedenfor havde en væsentlig andel i oprykningen!

 

Nordre II tabte nedrykningsslaget, mens Nordre I klarede skærene og Igor lavede sin 2. IM norm!
(11. marts 2013)
Af PE Nielsen

    En begivenhedsrig weekend er overstået. Nordre II tabte ubegribeligt nedrykningsslaget til Viby, med en forventet på 6-2 burde det ikke kunne gå galt, men det gjorde det altså, brumme …

    Helt anderledes gik det vores Xtracon hold, der ellers havde en svær weekend mod 2 tophold! Men holdet stred mod både Aarhus/Skolerne og Jetsmark, det blev til to gange 3½-4½ - nok til en uventet redning med et halvt points margin, da Øbro i sidste runde trak BMS med ned i sølet!

   Skanderborg skulle jo ikke møde os, så de snuppede guldet!

Den sidste skæbnekamp imod Jetsmark
startes op under meget fine spilleforhold

Igors 2. IM norm blev på behørig vis fejret med
Dannebrog på asiasisk wok house!

Skanderborgs første hold DM er hjemme!
Det halve hold er i øvrigt identisk med Nordre I for ca. 10 år siden! Og vi slog dem i år ;-)

    Og ikke nok med det, Igor vandt lørdag og tog snusfornuftigt remis i sidste runde i en god stilling og færdiggjorde dermed sin anden IM-norm, godt skuldret at lave 5 af 9 på førstebræt, uden tab!!

    Og nu venter vi så på 3. holdets afsluttende kamp i A-rækken, hvor der kræves en 6-2 sejr mod førerholdet, samtidig med at vi også er afhængig af andre resultater, så 2. og 3. holdet mødes næppe i Mesterrækken næste år …?

    Se nærmere under Holdturneringen 2012-13.

 

Klar, parat, træk! (20. februar 2013) Af Mads Borup 

    Det blev desværre kun til 10 mand i den nederste monrad-gruppe. Ikke ideelt; men det kan lade sig gøre. Grupperne finder du via forsiden - God turnering!

 

Nordres åbne klubmesterskab 2013 (20. februar 2013) Af Mads Borup 

    Grupperne Mester 1 og Basis 1 er lukkede og offentliggjorte, du finder dem via forsiden. Vi har et udestående vedr. Basis 2. Det ligger fast, at det bliver en monrad-gruppe og vi prøver om vi kan få antallet op på 12. Så har du under 1809 kan du måske lige nå at deltage. Ring til mig snarets på 4056 9103 hvis du vil deltage - tilbuddet står åbent til gruppen er offentliggjort, hvilket forhåbentlig sker hurtigt.

 

Nordres åbne klubmesterskab 2013 (13. februar 2013) Af Mads Borup 

    Det er ved at være sidste udkald, hvis du skal med i årets klubmesterskab ... og det skal du vel?

Første runde spilles torsdag den 21. februar. Der spilles i 8-mands grupper, alle mod alle.

Tilmelding kan ske online på www.chesshouse.dk, hvor vi har fået en knap i venste side som leder til tilmeldingen. Her kan du også se de allerede tilmeldte. Ellers kan tilmelding ske til  Tom Petri, tlf. 61 33 71 28 eller e-mail: .
Tilmeldelsesfristen er fredag den 15. februar og hele indbydelsen kan du ser her.

 

Hurtigmesterskab (5. februar 2013) Af Mads Borup   

    Poul Erik Nielsen vandt suverænt klubmesteskabet i hutigskak. I 4. runde slog han med lidt bevsær Per Hansen og bragte sig alene i spidsen. I 5 runde blev det til remis mod Igor, men da Per samtidig slog Tom, var intet afgjort. Poul Erik trak Steen i sidste runde og Per skulle møde Igor.

 

 

Igor vandt hurtig da Per overså et mellemtræk. Poul Erik var dermed Klubmester i hurtigskak 2013 og kviterede med i opvisningsstil at udspille stakkels Steen, der 'bare' stod lidt passivt efter åbningen. Tabellen finder du her.
 

 

Hurtigmesterskab (25. januar 2013) Af PE Nielsen   

    Hurtigmesterskabet er halvvejs efter de første tre runder i aftes. Der er 12 deltagere med Igor og Tom som favoritter. De mødtes allerede i 2. runde, hvor Igor efter en fodfejl i en stilling med merbonde måtte ned. I 3. runde mødte Tom så undertegnede, og det blev et spændende slagsmål, hvor Tom så trådte forkert.

    Der tegner sig derfor en meget spændende 2. dag næste torsdag, da situationen nu er: Per Hansen og jeg har begge max. 9 points, mens bl.a. Igor og Tom presser på bagfra med 6 points!

 

Godt nytår, Opstart og klubblad (8. januar 2013) Af PE Nielsen   

    Herfra ønskes alle et godt nytår!

    Torsdag den 10. januar starter klubben op igen under overskriften Opstart/hygge/lyn. Ud over at det lugter lidt af en lynturnering kan det afsløres, at klubbladets første 2013 nummer er på banen og uddeles til de fremmødte .....

   

 

Hyggelig juleafslutning (20. december 2012) Af PE Nielsen   

    Det blev en hyggelig og fornøjelig juleafslutning! Først var der gløgg og æbleskiver samt præmieuddeling for Efterårsturneringen. Herefter gik vi over til den traditionelle juleturnering med specialregler.

    Brave kæmpere som formanden og klubbladsredaktøren måtte se sig grundigt snydt denne aften, hvor der blev spillet i 2 6-mandsgrupper. Semifinalisterne blev i stedet Nina Høiberg mod Mads Borup samt Per Hansen mod Steen F Christensen. Nina og Per vandt semifinalerne og skulle således mødes i finalen, som bød på Fischer random. Her fik Hansen brikkerne bedst ud, og da Nina spillede Dd8+, slog Hansen snu't tilbage med Lg5, og det var klart: Per Hansen var julemester!

   Så var der under stor moro uddeling af de medbragte pakker som præmier, og Christian Thye blev her lykkens pafilius og vil blive en svær - ja formodentlig uovervindelig - modstander i kommende turneringer!

Finalen med Fischer random er i gang. Per Hansen besejrer i finalen Nina, mens Steen Fup heldigt vinder på tid over Mads Borup

Aftenens suveræne pakkepræmie blev vundet af Thye. Gad vide om brillen lever op til, hvad den lover, det skal naturligvis straks testes ...

... så Thye monterer brillerne og er klar til kamp! En vis effekt blev faktisk registreret i testpartiet!

   Glædelig jul og godt nytår!

 

Juleafslutning (19. december 2012) Af PE Nielsen   

   Husk at klubben holder juleafslutning torsdag den 20. december kl. 19.30: Præmieuddeling for Efterårsturneringen, et traktement samt den traditionelle juleskak med specialregler. Husk at medbringe en pakke til turneringen til en værdi af 15-20 kr, pakkerne indgår som præmier i turneringen.

 

Igor klar vinder af Efterårsturneringen (7. december 2012) Af PE Nielsen   

 

Sidste runde: Øverst til højre turneringsvinder Igor, der vinder over Johnni. Nederst til højre Tom, der med en hurtig sejr over Klitgaard bliver en sikker nr. 2

 

Forrest til højre Per Hansen og Jørgen Rudbeck, der begge spillede en stor turnering, og de blev bedstplacerede i hhv. Under 2200 og Under 1900. I midten spankulerende Leif Nørholm

   Efterårsturneringen er slut, og den blev vundet af Igor Teplyi, et point foran Tom Petri.  Igor har i vanlig stil spillet sikkert og fået en fortjent sejr. Tom blev en lige så klar nummer 2, og faktisk havde Tom godt fat i Igor med de sorte midt i turneringen - var det blevet til sejr, havde vi fået en anderledes spændende turnering.

   Per Hansen blev med sejr over undertegnede i sidste runde bedstplacerede under 2200. Jørgen Rudbeck blev bedste under 1900, han spillede en fantastisk turnering og mødte næsten hele toppen, og scoren på 5½ mod forventet 1,25 er helt enestående!

   Lars Christiansen var bedste under 1700, og Antonio Lang bedste under 1600. Skuffelserne, heraf nogen voldsomme,  tager vi i klubbladet …Se slutstillingen via linket fra forsiden.

 

Xtracon skakligaen (28. oktober 2012) Af PE Nielsen   

   Så kom Skakligaen i gang, og vi har på en maratonrejse til dobbeltrunde i Helsinge, helt utroligt at en sådan med deltagelse af SK68, Skanderborg og så skal ligge et sådant udsted.

   Vi kom ellers fint fra start, først med en smal sejr på 4½-3½ over den anden oprykker Øbro, og derefter et tilsvarende nederlag til K41. Det er endnu for tidligt at vurdere på vores overlevelseschancer, men vi er i alt fald kommet ok fra start og ligger lige midt i feltet med 8 points.

 

 
 

At vi trods mange remiser også spillede seværdig skak ses heraf tydeligt: Togføreren måtte lige stoppe op og kigge med et øjeblik!

 

Link:  http://www.divisionsskak.dk/holdarkiv/div1213/vis_tabel_i_placeringsorden.asp?find=liga

 

2. holdet mangler en mand til kampen søndag d. 28/10 (27. oktober 2012) Af Mads Borup

    Kampen spilles i Skive og der er afgang fra Chess House kl. 10:15. Kan du træde til og hjælpe holdet så ring til undertgnede: 2080 8111.

 

IM-norm til Igor (23. oktober 2012) Af Mads Borup

    Så kom den, den første IM-norm og ingen i klubben er vel i tvil om, at IM-titlen er lige om hjørnet. Du kan læse lidt mere om turneringen Copenhagen Cup og Igors præstationer på http://dsu.dk/index.php?id=4&NewsId=3344.

Tillykke Igor!

 

Igor Odensemester for 3. gang! (10. oktober 2012) Af PE Nielsen

    På DSU.DK fremgår det, at Igor igen er blevet Odensemester, fra arrangørerne hedder det:

Af Kristoffer Dyrgaard:
   Odensemester 2012 blev FM Igor Teplyi efter en afsindig spændende afslutning. Inden sidste runde førte IM Attila Gergacz og FM Martin Matthiesen med hver 3 point, hvorefter Igor fulgte med 2½ point.
   Med en sejr i opgøret mod Martin og senere nederlag til Gergacz sikrede Igor sig sin tredje Odensemesterskabstitel!
Andenpladsen blev delt af netop Martin Matthiesen og Attila Gergacz. 

 

Holdskak (2. oktober 2012) Af Mads Borup

    Holdskakturneringerne nærmer sig.
1. holdet i Skakligaen starter lørdag den 27. oktober med en hjemmekamp mod Øbro, men der spilles i Helsinge.
2. holdet i 2. division starter søndag den 28. oktober med en udekamp mod Skive.
3. holdet i A-rækken starter i uge efter denne weekend.

Kalenderen er opdatere med spilledatoer for 1. og 2. holdet. Du finder kalenderen via forsiden eller her.
Styrkelisten ser du her.

 

Åbent Hus i SK1968 med Peter Heine Nielsen mandag d. 17. september 2012 (16. september 2012) Af Mads Borup

    SK1968 holder åbent hus på mandag og har til dette fået Peter Heine til at holde et foredrag om OL i skak, hvor han var holdleder for det tyske landshold. Alle er velkomne og du kan læse mere her.

 

Nordre Efterår EMT 2012, 1. runde (7. september 2012) Af Mads Borup

    Så er vi i gang og allerede i første runde var der flere artige overraskelser. Jeg skal ikke remse dem op her, du finder rundeskemaet via forsiden eller ved at klikke her.

    Der var 7 udsatte partier i første runde og jeg skal bede om at I får partierne spillet hurtigst muligt. Jo før jo bedre da de manglende resultater påvirker rundelægningen, som derved kan blive uheldig. Officielt skal udsatte partier fra runde 1-4 være spilet senest 15. oktober; men der er plads i kalenderen til at afvikle dem allerede torsdag den 20. oktober i klubben så hvorfor vente? Husk at hvis du har meldt afbud er det din pligt at finde et nyt spilletidspunkt. Kan det ikke lade sig gøre skal du underrette turneringslederen snarest.

    God turnering til alle!

 

Spillermøde (29. august 2012) Af Tom Petri

   Torsdag holder vi det årlige spillermøde. Det er bestyrelsens målsætning at stille 3 hold (2 søndags og et hverdags), men det kan måske godt blive svært i år.
 
VIGTIGT:

*   Spillere markeret med "-?" vil blive kontaktet forhåbentligt inden spillermødet
     (endnu bedre: følg opfordringen fra klubbladet og kontakt selv formanden)
 
*   Spillere markeret med "-H" spiller holdskak. Spillere markeret med "-R" vil være reserver.
     Står du forkert så kontakt formanden.

Udkast til Styrkeliste:

  1. Igor Teplyi - H
  2. Jørn Sloth - H
  3. Tom Petri - H
  4. Jan Christensen -H
  5. Johnni Veng -H
  6. Poul Erik Nielsen -H
  7. Thomas Klitgård -H
  8. Nina Høiberg -H
  9. Erik Bang -R
10. Morten Johansen -R
11. Karl Pedersen -?
12. Per Hansen -?
13. Per Holst -H
14. Lars Noe -?
15. Jan Rewitz -?
16. Peer Ole Pedersen -?
17. Martin K. Clausen -R
18. Leif Møller -R
19. Frode Søby -?
20. Tine Berg -R
21. Poul Thomassen -R
22. Ulrik Thomassen -R
23. Mikkel Nørgaard -?
24. Mads Borup -?
25. Per Oehlerich -?
26. Mikkel Hansen -?
27. Hans Willumsen -R
28. Kim Hardlei -?
29. Steen Christensen -?
30. Knud Erik Juhl -?
31. Jørgen Rudbeck -?
32. Leif Nørholm Jensen -?
33. Theis Tapdrup -R
34. Christian Thye-Petersen -?
35. Henning Andersen -?
36. Henning Reiths -R
37. Knud Herskind -R
38. Hans Rasmussen -R
39. Lars Christiansen -?
40. Kristen Hedelykke -?
41. Henning Kragelund -?
42. Finn Geneser -R
43. Ole Bro -R
44. Thor Hansen -R
45. Uffe V. Thomassen -?
46. Ole B. Jensen -R
47. Antonio F. Lang -?
48. Alfred Hedelykke -?
49. Anna Hedelykke -?

Udenfor styrkelisten
Holger Thule Hansen
Leif Nielsen
Wagn Rosenlund
Anton Sønniksen

 

Konsultationsskak (27. august 2012) Af Poul Erik Nielsen

   Der var meget passende mødt 8 op til årets konsultationsskak og holdene blev således:

    Igor, Johnni, Noe og Toni
    Tom, Poul Erik, Oehlerich og Steen C

   Igor holdet havde hvid i det første og kom hurtigt på hælene imod Poul Eriks Modern-varianter, og da Tom fandt kanontrækket Lg7-d4!, var resten en formalitet. Hvid-holdet kom i tidnød og måtte hurtigt droppe analyser og ”direkte til brættet” med Johnni i sædet. Senere fulgte vi med en stående Tom, der sikkert kørte det vundne slutspil i mål.

Igor holdet på hårdt arbejde i det første parti!

Tom gør arbejdet færdigt "ved brættet" i det første parti

Tom holdet på hårdt arbejde i det andet parti!

   I andet parti var rollerne vendt om. Vi lagde ud med 1.b4 som overraskende blev besvaret 1…c5!? Vi spillede risikabelt, fik ikke kongen i sikkerhed og kom i problemer.  Herfra gik det ned ad bakke, og da vi kom i tidnød, gik jeg til brættet for at prøve at få et modstød ind. Igor-holdet missede en smart gevinst, men holdt kontrol over det, og de hjemførte pointet.

   1-1 på en hyggelig aften, hvor sort havde et klart overtag!

 

Lynopstart (17. august 2012) Af Poul Erik Nielsen

   En trofast skare var mødt op til Lynopvarmning torsdag. Der blev spillet 6 mand alle-mod-alle dobbeltrundigt, og Steen og Klitgaard gik hårdt fra land. Lidt længere henne i turneringen - nu var Rewitz dukket op! - begyndte alle at slå alle, så det blev et meget tæt opløb. Her trak jeg dog det længste strå, da Steen i det sidste parti blev godt og grundigt jordet af netop Rewitz! Jeg sluttede på 7½ af 10, Steen 6½, Klitgaard 5½, Rewitz 5, Oehlerich 4 og Thye 1½ (han spillede dog ikke de sidste 2 partier).

   Husk at der næste torsdag er Konsultationsskak på programmet, og det skulle vi gerne være lidt flere til ;-)

 

Nordre Efterår EMT 2012 Åben klubturnering (11. august 2012) Af Mads Borup

    Indbydelsen finder du via forsiden eller ved at følge dette link. Vi har fået lov til at benytte Chess Houses online-tilmeldingssystem, så foruden tilmelding til Tom Petri på tlf. 61 33 71 28 eller e-mail:  kan du nu også tilmelde dig på http://chesshouse.dk/indexnordre.htm. Hvis du kun vil se de foreløbigt tilmeldte, skal du blot klikke på antal tilmeldte. Det bringer dig til en tilmeldingsformular + en oversigt over tilmeldte og du er stadig et klik fra at tilmelde dig :)

Pt. er der 11 tilmeldte.

 

Sæsonen 2012-13 starter torsdag den 9. august (8. august 2012) Af Mads Borup

    Som alle medlemmer af Nordre Skakklub ved via klubbladet, skifter vi klubaften til torsdag. Første klubaften i den nye sæson er helliget netop dette skifte og vi holder et klubmøde som formanden i klubbladet indbød til på denne måde:

  Vi er naturligvis klar over at det er en meget pludselig ændring, og derfor indleder vi sæsonen torsdag den 9/8 med et klubmøde, hvor formand og bestyrelse vil svare på spørgsmål om baggrunden for beslutningen. Jeg håber at mange medlemmer vil dukke op og komme med positivt/negativt input, både angående torsdag som klubaften, men egentlig også omkring den oprindelige debat; ”Nordres placering i det århusianske skakliv.”
...
Hvis for mange har det sådan er det vigtigt at lade os det vide (formanden/bestyrelsen). Som udgangspunkt er torsdag en permanent løsning, men i første omgang er kalenderen lagt for efterårssæsonen. Hvis der viser sig stemning for det vil vi naturligvis genoverveje beslutningen inden vi planlægger forårssæsonen.

    Så ja, det er et vigtigt møde!


Ældre nyheder...

 

Fritidscentret Skovvang