Strynø-udflugt 2003

Af Lau Bjerno

Så lykkedes det omsider igen! For tredje gang blev der arrangeret en skakweekend på Strynø syd for Fyn med en match (med meget mere) mellem Rudkøbing og Nordre skakklubber.
Og september viste sig fra sin venligste side med en varme og et solskin, man ellers mest forbinder med en meget mild august!
Syv nordrefolk drog ud i en af Rewitz' busser. D.v.s. bus var nu så meget sagt - det var et ganske almindeligt, gammeldags luftkølet folkevognsrugbrød til lille kørekort, så chauffør Knud Eriks fine buskørekort var egentlig skudt over målet. 

Men lørdag den 13 kl. ca. 10 kørte Knud Erik, Poul Erik, Anton, Tom, Lars C, Henning R og jeg afsted fra klublokalerne - og Thor var jo taget der ned i forvejen. (Klik på billederne for at se dem i en større udgave).

Vi gjorde holdt ved Middelfart....

og kørte videre i middelfart...

til havnen i Rudkøbing....

hvor nogle af Rudkøbingspillerne stødte til - bl.a. Erik, Martin og Poul.

Her gik vi ombord på "Strynboen"

og sejlede over det stille vand, hvor goplerne var så talrige, at man næsten syntes, man burde have kunnet gå tørskoet over!

Og på øen stod velkomstkomiteen klar i skikkelse af Arne og Thor:

Vel ankommet kunne vi lige nå at handle i brugsen på Stjernepladsen

inden vi blev enige om ikke at tage en taxi...

til vores indkvarteringssted i denne luksusvilla.

Vi fortsatte dog straks ad Ringgaden til skolen, 

hvor frokosten hurtigt blev rigget til!

Derefter gik hovedkampen i gang - den "officielle" match, som Arne kaldte den - mellem Rudkøbing og Nordre. Betænkningstid 15 minutter, og alle Rudkøbingspillere mødte efter tur alle nordrespillere. Vi havde - helt gratis - udlånt Thor, så der blev syv mand på hvert hold. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel, hvor de andre især hæftede sig ved min præstation, hvilket jeg jo ikke helt forstår...

Her ses nogle af deltagerne under en af de mange rygepauser:
Thor, Tom, Jørn (Anton skjult bagved), Poul Erik, Henning, Erik, Martin, Lars og Ebbe.

Derefter kan jeg ikke helt huske den præcise rækkefølge af begivenhederne, men vi spiste i hvert fald en aldeles superb middag tilberedt af Arnes kone og med ægte Strynøvin til, hvis man ellers skulle tro etiketten - det var nu en i øvrigt fremragende merlot fra Chile

Og vi spillede naturligvis lynskak.

Undervejs gik lyset pludselig, og stearinlysene blev fundet frem, og der gik lidt tid med at lokalisere sikringsboksen og konstatere, at det blot var hfi-relæet der var slået fra.

Siden spillede vi Meyer til klokken halv fem om morgenen. 
I aftenens løb blev rygepauserne mærkbart færre - uden at der dog vel at mærke blev røget mindre!
Arne, der bor på øen, havde sat sig sig i hovedet at jeg skulle overtales til at flytte til Strynø! Måske fordi jeg havde min guitar med, som det jo viste sig, jeg godt kan finde ud af at spille på. Bl.a. mangler de elektrikere, fortalte han! At jeg strengt taget ikke er noget der i det fjerneste minder om elektriker, betød vist ikke så meget. Jeg er i øjeblikket ved at uddanne mig til buschauffør, og Arne mente, jeg burde have en strålende fremtid som buschauffør på Strynø! Jeg har muligvis ikke refereret Arne helt korrekt, det må han tilgive mig - jeg havde trods alt drukket rødvin! Og han har sikkert under alle omstændigheder højst halvvejs ment det alvorligt, men det viser jo hvilke fremragende samtaler der kan finde sted ud på de små timer under et hyggeligt samvær!
På skolen har de for resten et bibliotek, som er ret usædvanligt! Man tager bare bøgerne, og man behøver ikke at aflevere dem igen! Men til gengæld er man velkommen til at aflevere andre bøger, man måske ikke læser mere! Og det fungerer faktisk, for der kommer flere bøger ind end der går ud!

Nå, på Strynø er september åbenbart de korte nætters tid, for allerede fem timer efter sengetid mødtes vi til morgenmad på kroen.

Derefter gik vi tur ud til møllen og en rundtur langs kysten over stok og sten tilbage til...

Stjernepladsen, hvor fodboldresultaterne blev studeret. Undervejs kom vi forbi en lille bod, hvor et par børn havde forskellige ting til salg, og Knud Erik købte en kagerulle for en tier. Han er lige blevet skilt...

Vi endte igen på skolen, hvor den nu stod på øretæver til Nordre!
Rudkøbingspillerne (inklusive Thor) sad ved hver sit bræt, mens Nordrespillerne gik rundt og trak på skift ved hvert bræt.
Det var altså ikke nemt! Når man efter syv træk atter var tilbage ved et bræt, kunne man oftest ikke begribe, hvordan partiet havde kunnet udvikle sig sådan i mellemtiden. Eller hvorfor man pludselig var kommet bagud med en dronning! Og flere af Rudkøbingfolkene fik lejlighed til fuldstændig at kombinere os ud af banen! 5½-1½ til Rudkøbing! Så fik vi chance for revanche med fem minutter mere til Nordre, og det hjalp da lidt: Nu tabte vi kun 4½-2½! Ebbe, der havde tabt hver gang i den officielle match hyggede sig godt, for han var nu en af maxisterne! Et godt råd i sådan en match er i øvrigt (hvis man er på "det gående hold"): Kom for enhver pris ikke i tidnød!!

Derefter spistes der æggekage på kroen. Lige siden afgangen fra Århus havde jeg hørt en del om de æg, og Poul Erik havde endda allergipiller med i samme anledning, så jeg havde næsten forestillet mig at vi skulle have æg morgen, middag og aften. Men så galt gik det heldigvis ikke, og æggekagen var udmærket! Vi fik vist nok øens sidste æg, for der var andre krogæster, der også gerne ville have haft æggekage, men som ikke kunne få. Efter frokosten hentede vi vor bagage og gik forbi...

Thors hus på Kærlighedsstien 6, og derfra videre i skarpt trav til færgen.

Vi var vist alle lidt trætte efter en rigtig god weekend,

men ved ottetiden var vi velbeholdne tilbage i Århus.

Lad os håbe, at Rudkøbing Skakklub fortsat kan bestå - de har vist ikke noget egentligt klubliv, men mødes stort set kun til holdkampene, og det er jo ikke gode tegn. Men turen var i hvert fald vellykket.

Se referaterne fra Nordres tidligere besøg på Strynø:    1997    1993

 .